Buddhisme i Thailand

Buddhisme er den nationale religion, ellers er der religionsfrihed i landet. Ca. 95% er buddhister, 3,9%

muslimer, o,5% kristne og 0,5% andet.

Her er nogle eksempler på, hvad man bør gøre og især ikke bør gøre ved besøg på religiøse steder: De

fleste thailændere er buddhister, og alle buddhistiske symboler vil blive betragtet som hellige, uanset disse

symboler er store, små eller ligger i ruiner.

Lad være med at betræde sådanne symboler når De tager fotos, da dette vil blive betragtet som manglende

respekt.

Som turist bør man være ordentlig klædt på ved alle helligdomme. Man må aldrig gå topløs, i shorts eller

hot pants eller på andre måder være usømmelig klædt.

Det vil blive accepteret, at besøgende bærer sko, under rundvisning på områder omkring et buddhistisk

tempel, men dette kan ikke accepteres i templet med statuen af Buddha.

Såfremt man besøger en muslimsk moske, bør mænd være iført hat, og kvinder bør være tildækket med

slacks eller lang skørt, bluse med lange ærmer og knapper til halsen, samt tørklæde over hovedet. Alle bør

tage skoene af ved indgangen til moskeen, og besøgende bør ikke være tilsted under udførelse af religiøse

handlinger.

Det er forbudt for buddhistiske præster at røre ved eller at blive rørt ved af kvinder. Hvis en kvinde ønsker

at give noget til en munk eller novice, skal hun først give dette til en mand, som efterfølgende vil give dette

til munken. Såfremt en kvinde ønsker at give en gave personligt, vil munken eller novicen lægge et udfoldet

skærf eller tørklæde, og kvinden bør derefter anbringe sin gave på dette.

Theravada buddhismen har været Thailands officielle religion i over 700 år, og omkring 95% af befolkningen

er buddhister. Landet anvender den buddhistiske tidsregning, som starter med Buddhas fødsel i år 543 før

vores tidsregning. År 1994 ifølge vores tidsregning er altså lig med år 2537 i Thailand.

Den buddhistiske religion gennemsyrer hele samfundet, og er en levende realitet i mange thaiers hverdag.

Det lokale tempel er det centrale midtpunkt i de fleste thaiers mentale geografi. Tidligt hver morgen ser man

munke iført de let genkendelige safrangule munketøj gå rundt i landsbyen med deres madskåle. Det vil være

misvisende at kalde dem tiggermunke, for ifølge Theravada-buddhismen er det de, som giver, som får lov til

at gøre en god gerning (kaldet bun på thai), og dermed opnår større chancer for et bedre liv ved den næste

genfødsel. Summen af "bun" er afgørende for, hvordan man kommer til at leve det næste liv. Det enkelte

menneskes livssituation i dette liv opfattes som en afspejling af dette menneskes adfærd i tidligere liv.

Karma-tankegangen er et essentielt træk element i den traditionelle thailandske forståelse af det sociale

statushierarki, og udgør et vigtigt socialt struktur reringsprincip. Om man i dette liv er rig eller fattig- mand

eller kvinde opfattes som en afspejling af ens personlige karma.

Mænd og kvinders forhold til buddhismen er kvalitativt forskellig, idet kvinder har en lavere religiøsstatus.

Først og fremmest så kan kvinder ikke indtræde i den buddhistiske munkeorden, kaldet Sangghaen. En ca.

20 år gammel optælling viser, at i slutningen af 1960'Erene havde 7.5% af den mandlige befolkning over 50

år været ordineret som novicer eller munke i en kortere eller længere periode af deres liv. Kvinders forhold

til buddhismen er af en mere indirekte karakter, og den højeste religiøse fortjeneste, som en kvinde kan

opnå, er gennem ordination af en søn til munkeordenen. selv om kvinder har en lavere religiøs status end

mænd, så er de samtidigt de mest aktive i de mere dagligdags fortjenst givende aktiviteter, såsom at give

munkene mad på deres daglige rundtur i landsbyen, eller deltage i den ugentlige tempeldag, hvor langt

hovedparten af de tilstedeværende er kvinder. Kvinder er imidlertid strengt tabu iserede for munkene, og

f. eks. må en kvinde ikke under nogen omstændigheder berøre en munks safrangule klæder.

Karmatankegangen er som før nævnt et essentielt karakteristikum ved det thailandske samfunds sociale

organisering Det thailandske samfund er karakteriseret ved en sand bibelsk forvirring af understregninger af

hierarkiske forskelle, hvilket bl.a. afspejler sig sprogligt, og i adfærdsregler for god opførsel. Overordnede og

underordnede, mænd og kvinder, unge og ældre indplaceres i dette hierarki på en måde som ikke altid er

lige let at gennemskue for en udenforstående. Thaierne selv lærer at udvise ærbødighed overfor socialt

overordnede fra før de kan gå. Og uden denne tillærte færdighed kan de ikke begå sig i deres eget samfund.

Det lille barn lærer tidligt at vise sine forældre ærbødighed med den traditionelle thai-hilsen- et "wai"

,d.v.s. et dybt buk med samlede håndflader. Ingen er i tvivl om barnets placering i familien saldershierarki.

Barnet er underordnet alle dens ældre medlemmer, endog en eventuel tvillingesøster eller bror, som blev født

først. Dette markeres sprogligt ved altid at bruge ordet phii+navn i tiltale af ældre og naang+navn i tiltale af

yngre.

I modsætning til hinduismen har buddhismen en stifter, Siddharta Gotama (ca. 543-485 f.v.t.), søn af en

fyrste fra Sakya slægten. Hans lære må ses som både en forlængelse af og et brud med den hinduistiske

tradition. Læren (dharma ) udsprang af den skelsættende oplysning Siddharta opnåede, da han var ca. 30 år

gammel. Hans æresnavn "Buddha" betyder da også "Den Oplyste". Ligesom i hinduismen spiller forestillingen

om genfødsel og om at alle handlinger har en konsekvens (karma ) en vigtig rolle for Buddha. Buddhas

oplysning gav ham indsigt i midlet til at opnå befrielse fra genfødslerne kredsløb (samsara).

Der er to overordnede retninger inden for buddhismen: Mahayana ("Det store Fartøj") og Hinayana ("Det lille

Fartøj"). Mahayana ud bredtes fra Indien nordover og østpå til Myanmar, Thailand, Cambodja, Indonesien,

Kina, Japan og Korea, mens Hinayana via Sri Lanka kom til bl.a. Myanmar (Burma), Thailand og Cambodja.

Mahayana rummer fortsat adskillige skoler og varianter, og én af dem, Vajrayana ("Diamantfartøjet") ,

regner - som navnet antyder - sig selv for et tredje "fartøj" på linje med Mahayana og Vajrayana. Derimod

er der i dag kun én skole tilbage inden for Hinayana, nemlig Theravada ("De ældres Visdom"), en skole, der

fastholder, at dens version af buddhismen er den ældste og oprindelige.