Bruger
Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
Status:
Offline
|
03.06.2011 Sangkhlaburi
Godmorgen Dagbog.
For pokker her er dejligt stille
Her fortsætter historien lidt forsinket, Sangkhlaburi kan ikke prale med high speed Internet, så først nu hvor vi er taget videre og igen har mulighed for Internet, lægger jeg resten op i rækkefølge hver dag..
Jeg vågnede tidligt til orkesteret fra junglen der havde spillet temmelig højt hele natten, og var lidt træt efter at have hørt på alle mine yndlingsmelodier. Værelset blev forladt uden skrupler efter et par kopper morgenkaffe, og vi gik på jagt efter noget andet at bo i. Burmese Inn kan jeg simpelthen ikke anbefale selvom jeg jo elsker at spare penge, det hullede myggenet og hullerne i væggene havde det ikke let i kampen mod alle insekterne, toilet og badeværelse var på højde med noget jeg før har givet 100 Bht for, og hvor det varme vand udeblev, og syntes jeg var langt fra de 400 Bht. Så natten var fyldt af kravlende ting og en beton madras der ødelagde søvnen for mig og gav mig nas fra morgenstunden. 400 Bht for det hul var sgu for meget, og de 800 Bht for et værelse med Air var også alt for meget med den tilstand værelserne var på, så jeg var skuffet over at have læst på nettet at stedet var at anbefale !!!
Vi hankede op i hver vores rygsæk og traskede ud i morgenvarmen som var en fantastisk tur, op ad en stejl bakke gående her mellem meget store og høje bambus var en fornøjelse, stilheden som præger stedet her er pragtfuld og helt uden de håndgranat artige drøn fra knallerter og suset fra biler der absolut skal kører 100 kilometer i timen, så vi nød begge turen big time. Især fordi vi havde udsigten ud over floden på vores højre side som er fantastisk at se på, den lange træbro som vi også havde udsyn til og omgivelserne var en herlig omvæltning fra Bangkok og virkede på samme måde som beroligende piller. Så selvom vi næsten var ved at dratte baglæns fordi der var så stejlt og svedte bravt, var det en fornøjelse
Og heldet ville at vi såmænd ikke behøvede gå så langt selv om det var en dejlig gåtur, for vi havde ikke gået mere end 300 meter hvor vi rundede et meget stejlt sving og mødte et skilt der fortalte at her var der Homestay, Keamtong Homestay stod der på skiltet, og det så godt ud. Nye og meget idyllisk beliggende bungalows på pæle med en fantastisk udsigt over floden, fik os til at spørge om prisen for 5 dage efter vi havde kigget indvendigt i en hytte, som var en kæmpe modsætning til Burmese Inn. En flot indretning og et sundt klima samt et meget flot badeværelse fik Kat til begejstret at sige, her vil jeg bo. Så da vi fik forhandlet os ned på 400 Bht i døgnet slog jeg til og satte mig straks ud på den lille repos og kiggede ud over floden mens Kat pakkede ud
For interesserede er her telefonnummeret : 034 - 595402 eller Mobil 08 - 715 371 87
Og det tog hende ikke så lang tid at få bungalowen til at se beboet ud så vi kunne lede efter et sted at spise, her i denne ‘underlige’ by hvor der kun ligger få forretninger hvis man ser bort fra markedet. Men på vejen mødte vi ejeren, en fyldig glad dame i 40’erne altid med et smil på læben, der var på vej ned til bungalowen med iskoldt vand. Kat spurgte hende hvor man kunne spise og pegede på mig mens hun snakkede meget hurtigt, og det vækkede åbenbart damens moderinstinkter. For hun tilbød straks at lave mad til os, og pegede hen mod en lille Sala hvor vi skulle sætte os og vente som vi selvfølgelig gjorde, og vi hyggede os med at kigge på morgendagens ret som gik frit rundt og fandt kryb og andet i græsset mens vi faldt ned på jorden efter nattens angreb af småkryb der havde holdt os begge vågne
Og her fik vi et herligt velsmagende måltid som jeg begærligt slugte, for det smagte pragtfuldt siddende her på en bambusmåtte med benene over kors, og hele Thailands kultur med hundrede kilometer i timen drøne ind i bevidstheden, og simpelthen at nyde bare at være !! Mit glade fjæs og min voksende mave, fik Kat til at sige til damen at jeg var vild med hendes mad. Så damen tilbød sig straks som daglig leverandør, og at lave mad til mig morgen og aften og smilede med hele kroppen da hun så de tomme skåle og tallerkener, så nu har jeg en ny ven der hver dag kigger lykkeligt på mig og de tomme tallerkener
Mens vi sad der og spiste, rejste Kat sig pludseligt og sagde, jeg vil vise dig noget fra jeg var barn, og gik hen og samlede en stor sort bille op fra jorden og lagde den på en tallerken. Den hvæsede og spruttede men gjorde ikke noget sagde hun mens hun legede med den og fortalte at hun havde haft mange som barn, og havde vundet mange flere når de havde arrangeret kampe børnene imellem. Jeg var sgu ikke så stolt over den og rørte den ikke, den hvæsede for fanden som min gamle svigermor og var lige så grim, så jeg holdt mig pænt på afstand, indtil Kat satte den fri igen nu den ikke kunne komme nogle vegne på den glatte overflade
Og så gik vi ellers mætte og glade ud i den store mærkelige verden her, vi gik samme vej tilbage mod broen som vi var kommet af bag templet som på den modsatte side ud mod den ‘store’ vej hvor der om aftenen er et lille marked, mere så i kan genkende den hvis i en dag kommer forbi !!!
Det blev så starten på en 5 timers gåtur over broen og op mod det tempel jeg snakkede om i går, hvor vi langsomt gik og kiggede på alt det fremmede vi så. Kat følte sig lige så fremmed som mig fordi der er meget få folk der taler Thai og var meget nysgerrig, hun har siger hun, lige siden hun så Tv om templet og broen, ønsket at komme her fordi templet skulle være lige så vigtigt at besøge som kutcha Kut.
Broen som er 400 meter lang er fra 1993, og blev bygget på grund af den oversvømmelse som fulgte i kølvandet på den opdæmning der fulgte opførelsen af Vajiralongkorn dæmningen som oversvømmede den gamle by Sangkhlaburi og templerne omkring byen. Den originale by blev flyttet og intet er tilbage udover det halvt oversvømmede tempel fra Mon dynastiet et stykke uden for byen. Så alt er fake hvis man vil, selv de tre Pagoders Pas er ikke hvad de giver udtryk for, for de originale tre pagoder er i dag oversvømmet og kan ikke ses !!
Utrolig fattigdom så det ud som mens vi gik gennem Wang Kha som byen hedder, husene som var vakkelvorne og beskidte og lå side om side, gav et indtryk af dyb krise. Ind imellem lå der dog nogle nyere flotte huse som skilte sig meget ud her, og som jeg fik at vide senere, var der snyd med i spillet!!
Om den forklaring jeg fik senere på dagen fra det ældre ægtepar med kaffe shoppen er gangbar, skal jeg ikke kunne sige !! Men de fortalte forarget dog uden jeg forstod det hele og måtte have hjælp af Kat, at de (Mon & Karen) levede helt bevidst som de gjorde. De blev forsørget af U.N. som hver måned tjekkede at de ikke havde mere end kriterierne tillod så de kunne modtage penge. Og den forsørgelse fra U.N. skulle fik jeg at vide, holde dem fra at tage videre ind i Thailand og arbejde. Ægteparret var meget forarget over det fordi det månedlige beløb dækkede alle omkostninger og gjorde at de ikke behøvede arbejde. Og nogle af dem havde bygget de nye huse som de boede i ind imellem de blev tjekket, altså snyd !!
Nå, videre i historien
Thaierne er jo dovne og tager biken mellem soveværelse og stue, så der blev kigget skævt til os mens vi stædigt gik op og ned af bakkerne. Der er meget langt til templet fortalte folk os og tilbød at køre os, men jeg afslog høfligt nu vi tilfældigvis stod under et skilt der tydeligt og endda med billede fortalte at der kun var 1,8 kilometer tilbage, men det er i Thaiernes øjne alt for langt at gå, så der blev rystet gevaldigt på hovedet. Solen gjorde at sveden løb ned af kroppen og hårdt var det, men jeg vil sgu opleve og ikke transporteres hele tiden, så Kat måtte pænt følge med og vi gik stædigt mod målet
Mine blå øjne og mit lyse hår blev studeret grundigt af alle de forbipasserende og der blev snakket om den enlige falang der gik, og ikke tog en taxi bike, omvendt havde jeg lige så travlt med at studere de her mennesker der alle som én gik i Sarong og var smukke syntes jeg. Pigerne lignede virkelig piger her i farvestrålende Sarong og med pynt i håret på vej hjem fra skole eller på vej et andet sted siddende anstændigt bag på en bike, det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at fortælle Kat der kiggede på mig og blev jaloux. Mændene som havde samme slags sarong på, var så fremmed at se på at øjnene stod på stilke over det her usædvanlige syn. Du går jo også i Sarong hjemme sagde jeg til hende for at berolige hende lidt, og undlod at fortælle at hun brugte væsentlig mere stof end de piger her mens jeg morede mig over den tanke
Endelig nåede vi frem til templet der var utroligt stort og flot som i kan se, en snak med Buddha blev det selvfølgelig osse til nu vi havde kæmpet så hårdt for at komme frem, og en lille amulet blev købt som skulle give mig held. Det glæder jeg mig selvfølgelig over og ærgrer mig over at jeg ikke forrige gang jeg spillede i lotteriet, spillede på samme måde som den 1’ste Juni. For de tal jeg havde drømt dengang var også gode, Mon’s søster vandt 2.300 Bht på dem, og jeg ville have vundet 10.000 igen, så jeg er inde i en god stime i øjeblikket
Så god at Ohm, Kat’s datter ringede og sagde at hun havde hørt (Annie), at hun havde vundet stort i lotteriet. Så behovet om en ny mobiltelefon til 4.000 Bht trængte sig på nu mor var rig !!
Jeg har ikke noget imod at give hende en telefon overhovedet, men ikke når Annie dikterer datteren om at ringe og tigge, så står jeg af og er ikke til at rokke, så det snakkede vi lidt om efter Kat havde sagt nej, og hun sagde hun var enig ??
Nå, vi blev kølet lidt ned i de behagelige skygger i templet og var ved godt mod da vi i følgeskab med to barskt udseende tempelhunde, begyndte turen ud i solen igen. Vi havde set et skilt med et Border Market som der stod, og tilfældigvis var det placeret ved den her Jedi som vi kan se fra bungalowen. Og tak for din beskyttelse Buddha, for de to hunde holdt nogle arrige bæster på afstand der bestemt ikke brød sig om at vi gik der. Så selv Kat som ikke er glad for hunde, snakkede venligt til dem nu Buddha beskyttede os på vejen. Men markedet var et usselt et af slagsen der solgte det samme bras som alle andre steder og var hurtigt overstået, altså efter Kat havde købt stof til en Sarong (5 meter )
Vi fik endnu en sludder med Buddha i den her Jedi inden vi nysgerrigt gik op af nogle smalle vindeltrapper så vi kunne gå rundt om den og samtidig nyde udsigten ud over floden. Jedien i sig selv er smuk og meget detaljeret som alle andre Jedi og templer her og er Indisk inspireret, beliggenheden ved flodbredden var fantastisk, og en smuk oplevelse. Langt væk fra enhver form for støj lå den hævet over floden med en utrolig fredfyldt udsigt, nogle enkelte mennesker fik en sludder med Buddha og skabte en perfekt kulisse som gjorde besøget til en god oplevelse. Og det er dejligt ubesværet her at være nysgerrig, for her er simpelthen ingen folk nogle steder. Alene, undtagen for nogle forbipasserende bikes, har vi gået og gået og har kigget og brugt lang tid på det uden at støde ind i nogen som vi er vant til, så det er et stort +.
Men nu begyndte de efterhånden mange kilometer vi havde gået at give ømme skanker, så vi satte kursen mod broen som vi ikke kunne se, men vidste hvor lå, for at nyde dagens første kølige. Klokken var blevet 15 og vi havde som sagt gået i fem timer og havde gået over 6 kilometer fik vi at vide. Så vi var godt brugte da vi som våde karklude sank sammen på de små træstole ved kaffe shoppen hvor lyden af knækket fra dåsen der indeholdt køligt fluidum, straks hjalp på humøret og indholdet gled langsomt ned til synet af den snart vanlige smukke udsigt over floden og broen
En hel time blev vi siddende der hvor jeg sad med fødderne dinglende ud over kanten på broen, mens Kat fik sludret med de flinke mennesker som fortalte sladder om alt og alle som jo er deres yndlingsbeskæftigelse, fortællinger om falanger der opkøber grunde og bygger bungalows og hoteller alle vegne og rydder junglen for grønt, irritere de indfødte her. For mange af falangerne laver samtidig fabrikker hvor Mon & Karen damer fremstiller T- shirt til slaveløn, så der er problemer alle vegne, men det er der jo ikke noget nyt i !!
Vi havde haft en lang oplevelsesrig dag og var meget trætte begge to da vi slæbte os hjem til hytten, en indkøbt kølig blev nydt udenfor mens solen gik ned og mørket sænkede sig over floden til sangene fra cikaderne. Den store Jedi lyste som et fyrtårn i natten og floden spejlede sig svagt i det mørke vand, og ildfluer som der er mange af her var et skønt syn mens de i stort tal fløj rundt om bungalowen, livet var rigtigt pragtfuldt lige der
Vi fik snakket om vores oplevelser og Kat spurgte igen for en sikkerheds skyld for 10ende gang, om de billeder jeg havde taget af hende foran templerne nu også var blevet til noget, så hun kan bevise hun har været her. Hun snakkede meget i løbet af dagen om at nu var hun her, jeg så Tv før sagde hun, og troede aldrig jeg skulle opleve det og sagde hun havde takket Buddha for at have givet hende mig som gav hende de oplevelser. Så det var nogle glade og trætte turister der faldt omkuld som træer i skoven med åbne vinduer og sov i rekordfart
Dagbogen for denne gang slutter med den bratte opvågnen næste morgen da nogle kampstive Thaier kom tilbage til deres hytte som ligger 10 meter væk, klokken 5 om morgenen. Tumult opstod da der var 2 mænd og 1 kvinde der åbenbart ikke kunne blive enig om hvor de hver især skulle sove, der fik ejeren til at komme strygene og skælde ud så folk kunne sove. Efter lidt diskussion gik den ene af mændene ud og satte sig ind i en bil og kørte med hjulspind ud på vejen mens den anden lagde sig til at sove på den smalle bænk udenfor bungalowen, men selv i søvne kunne han ikke holde balancen, og skvattede med et brag ned på gulvet
Det vækkede ham nu ikke, for han sad nu bare højt snorkende op og sov i stedet
Og nu jeg var vågen, satte jeg mig udenfor og begyndte på denne udgave af Dagbogen selv om den første endnu ikke er lagt op mens alle indtrykkene langsomt sivede ind i den gamle hjerne, men Internet er ikke en selvfølge her i byen, og telefonen kan ikke oprette forbindelse til Internettet, så det går vældigt.
Lyset brød langsomt frem og gav mig en forrygende morgen siddende der med en så smuk udsigt, Kat snorkede dæmpet bag bambus væggen da den smilende ejer ydmygt nærmede sig kvart i 6, pegede hen mod et af bordene ude i haven, og sagde at kaffen var klar, for hulen et herligt liv
Mange tak for mine oplevelser Buddha, dem er jeg utroligt glad for……
Hav en god dag.
Med Venlig Hilsen.
Pen. |