Bruger
Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
Status:
Offline
|
10.07.2010
Godmorgen Dagbog.
Som i nok har regnet ud, havde jeg ikke noget internet i morges
Og tak skal du ha for en velkomst i Indonesien !!!
Det indvendige ur vækkede mig tidligt igen i dag, så klokken var meget tidlig. 5.30 slog jeg gluggerne op og troede jeg var frisk !!
Selv om vi bor på et billigt hotel er servicen i top, for jeg havde akkurat lige åbnet døren for at få frisk lugt Da der stod en gut med den indregnede Breakfast i prisen for rummet. Så jeg fik serveret en kop the og en kop kaffe og noget dødt toastbrød som bestemt ikke ligger i toppen på hitlisten, og oven i al den her ulykke var det Nutella der blev brugt som pålæg, så endnu en dag med meget lidt føde !!!
Jeg er normalt ikke bange for at spise hverken her eller i Thailand, men her er jeg skræmt næsten til døde . For her eksisterer ikke renlighed som jeg er opdraget til hjemmefra, så det eneste jeg har spist er 2 cheeseburger fra Mac D som jeg ellers hader som pesten.
Men spise skal man jo siger de kloge, og eftersom det er det eneste sted jeg og for den sags skyld Peter har tillid til, fik vi vore lejede chauffør til at holde ind.
Og det var en fryd at gnave i mad igen, for det sidste jeg spiste var i Phuket, så jeg var sulten
Vores bekendtskab med fugten sluttede Da vi blev afhentet af en taxi, Peter havde planer med vores ophold her, og det var helt okay.
Og i dag er jeg på tur til Tangkuban Prahu der har form som et hjerte og ligger lidt Syd for Bandung hvor vi overnatter. Ifølge de turistguider jeg har læst , er Bandungs hovedattraktion, parken med i alt 5 kratere hvoraf de 3 er aktive vulkaner, og det er et pragtfuldt syn i godt vejr som vi desværre ikke havde.
http://en.wikiped...ban_Perahu
Prisen for os to var 100.000 Rupier + 15.000 for bilen. Måske ikke så mange penge, men for mig der elsker naturen var det spild af penge !!!
Og man skal ingen afgang være elsker af stanken af rådne æg som er mildt sagt enormt overvældende, og adgangen hertil er nem syntes jeg. 1 ½ time fra Bandung og små 30 minutter fra Lembang tager det til den Mars lignede overflade
6489+6509+6517+6503
Vulkanen som er en aktiv vulkan har desværre for mig, udviklet sig til en turistfælde. Tænk jer at det virkelig kan være nødvendigt at sælge alt det plastik lort i 1830 meters højde, hvad fanden sker der med respekten for naturen !!
På vejen op til krateret prøvede chaufføren lige at skaffe lidt penge til en kammerat, en såkaldt guide der selvfølgelig mod betaling ville vise os krateret. Men vi afslog pænt tilbuddet og kørte den sidste kilometer op. Desværre er Indoneserne ikke særligt renlige, så den her ‘rasteplads’ stank som den værste losseplads, føj for fanden.
Og det syn og lugten som hører til, fulgte os desværre hele vejen op. For busserne er for store til den lille vej det sidste stykke, så der var gående fok alle vegne.
Parken her som er et kæmpe areal tilbyder masser af hikes hvis man er til det. Og den centrale vulkan Kawah Ratu er klistret til med små boder der tilbyder dig det talatholdige plastik jeg snakkede om før, men det er også her du finder det du har brug for, nemlig en guide hvis du vil gå en tur i krateret.
Men her kommer et godt råd, tro ikke på tiderne der er angivet i diverse bus op tog planer, for intet holder stik. Selv om der kun var 40 kilometer fra Bandung tog turen 2 timer i taxi, den nu sædvanlige trafikprop stoppede os allerede i Bandung hvor alt var brudt sammen, så man skal også have en god tålmodighed.
Men jeg ville ikke bruge 1 minut på at besøge krateret igen, så spar jeres penge hvis i kommer forbi !!!
Alt virker som et ur med hikke, så alt er relativt her !! Men det er spændende syntes jeg, jeg sover på steder som andre falang fravælger at mange årsager og grunde. Men jeg hygger mig selv om jeg får tæv tit og ofte på grund af mine valg, men jeg har en tanke der siger at man skal lære så længe man lever !!
Så det gør jeg nogle gange på den hårde måde !!!!
Vi fandt et andet hotel 100 meter fra stationen til 358.000 Rupier inkluderet en discountpris på 10 %. Varmt vand og RENT som vi savnede, Internettet som var gratis her virkede desværre ikke til morgen så jeg kunne sende Dagbogen, så den må vente til vi kom er til Yogota i aften. Men skønt med et varmt bad og en blød seng og alle pengene værd, og ikke mindst Formel 1 træningen som blev set dejligt afslappet
Togbilletten blev også købt, og her kommer endnu et tip ((2((
Stil dig ikke i køen som de lokale gør, for du kan ikke købe billet som falang der. Men lige ved indgangen til selve stationen på venstre hånd ligger et lille kontor hvor man skal købe billetten som koster 130.000 Rupier og ikke de 265.000 Rupier de skriver på plakaterne. Den søde dame som snakker godt engelsk er meget hjælpsom med næsten alle problemer man måtte have.
Hun hjalp mig også med mit telefon problem som viste sig at være af en anden årsag end jeg troede. Jeg købte som sagt et Sim Card i det store shopping center hvor vi blev sat af da vi kom fra Jakarta, selve kortet kostede 20.000 Rupier og jeg fyldte 30.000 Rupier på telefonen. Men den elles så smilende søde pige der hjalp mig med alt det her stjal sgu mine penge i stedet for at sætte dem ind på telefonen og var grunden til den manglende morgenhilsen fra Koh Samui
Så dagen gik hurtigt med alle de oplevelser jeg havde, stilladset var dog ikke lige så glad som mig så vi var lidt uvenner sidst på eftermiddagen da vi forlod krateret. Så vi måtte bede chaufføren om at finde noget køligt at dulme smerterne med, og som sagt så gjort.
Og der hvor han stoppede så jeg de her boder med kaniner som chaufføren fortalte kostede 100.000 Rupier (300 Bht) stykket, vi undrede os lidt over den pludselige eksplosive kanin eksponering og spurgte selvfølgelig hvorfor der var så mange boder med dem. Chaufføren som snakkede en anelse engelsk fortalte os smilende at de skam blev spist !!!
Fuck sir jeg bare, undskyld sproget. Men mig som går uden om en snegl var sgu ved at kaste op over frygten for at få serveret kanin på gaden, så Mc D er min nye ven her
Peter og jeg fik snakket dagen igennem og kom frem til begge 2 at vi IKKE kan anbefale Bandung som destination. Byen er en møgbeskidt larmende by hvor så godt som ingen snakker engelsk, og der er kun 1 shoppingcenter i byen hvor priserne til gengæld så er skruet godt i vejret.
Og man kan ikke gå på gaden som andre steder, enten bliver du kørt ned hurtigere end stærkt eller osse bliver du overfaldet af en horde af tiggere og sælgere som præger bybilledet kraftigt. Unge og gamle, mødre med spædbørn på armen og unge musikanter spotter lynhurtigt alle de rare penge de ikke selv ejer. Selv i taxi er man nødt til at låse døren, for hver gang man holder stille som man rent faktisk gør hele tiden kommer de løbende og river i døren for at tigge. En meget grim oplevelse jeg helst ikke vil opleve igen !!
Manglen på restauranter hvor man kan spise uden at få en eller anden sygdom giver osse problemer. Selvfølgelig findes der restauranter, men de er så hamrende dyre og ligger så langt væk fra centrum at det er besværligt og ikke mindst dyrt fordi man er nødt til at køre i taxi.
Andre har måske en anden opfattelse af byen end os, men jeg mener ærligt fordi jeg prøver at forstå de byer jeg besøger at byen ikke er egnet for turister. Som sædvanligt mænger jeg mig med de lokale for at opleve stedet og i det her tilfælde landet, men det kunne det slet ikke lade sig gøre i Bandung !!
Tager i alligevel hertil og vil finde et hotel, kan i finde en masse hoteller på vejen mellem Bandung og Lembang. Nogle af dem ser godt nok rasende dyre ud, men der ligger også en del ‘almindelige’ hoteller og Guesthouse. Inde i selve Bandung fik vi stukket nogle helt vanvittige priser i hovedet, uden at rødme forlangte de 1.4 millioner rupier for en nat i et standard hotel !!
Men jeg er endnu engang nødt til at takke Buddha for en god dag, for jeg lever jo stadig
Hav en god dag.
Med Venlig Hilsen.
Pen. |