Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
29.06.2010
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 30-06-2010 01:55
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

29.06.2010

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/penfoto/10/Fridag005.jpg

Velkommen til endnu en skæv dag på Koh Samui

Morgenen startede ellers fint med at jeg vågnede klokken 6, og som sædvanligt havde det regnet hele natten og luften emmede af fugt.

Med kun redigering af Dagbogen tilbage og en tidshorisont på cirka 5 minutter tilbage, dukkede min Land Lady som sædvanligt op. Der blev sagt godmorgen og jeg fik takket for den klase bananer hun havde lagt på mit nye bord i går, mens hun fodrede fiskene i det lille bassin jeg har uden for huset, men efter at have sagt godmorgen, tog hun godt nok røven på mig driller

Jeg manglede som sagt ikke så meget og gav mig god til at snakke med hende, lige indtil hun siger grinende.

De lukker for strømmen i dag !!!

Nå ja tænkte jeg, det plejer jo først at være ved halv nitiden. Men jeg blev hurtig klam af sved da hun på mit spørgsmål om hvad tid hun troede de lukkede for strømmen, mere for at sludre med hende, sagde NU og at jeg hellere måtte se at blive færdig rasende

For hulen da, jeg var jo logget på og manglede ‘kun’ at indsætte smiley og billeder. Og hvis strømmen gik nu ville jeg miste det jeg havde lavet, så jeg løb som en gal og imod al fornuft for at blive færdig. Selv om jeg for spændingens skyld sagtens kunne have sagt en hel masse, gik det helt ærligt kun 2 minutter inden alt gik i sort nørdrasende

Så jeg tror Buddha holder hånden over mig og hjælper mig godag

Og madammen fortsatte med at overraske mig da hun sagde at der var lukket for strømmen hver Tirsdag i Juni og Juli !!!

Selvom hun ganske udmærket ved hvad jeg laver hver morgen, havde hun først tænkt på at fortælle mig det nu, typisk Thai mentalitet, men jeg havde lige reddet dagens Dagbog, så jeg hidsede mig slet ikke op music

Så det var en glad Pensionist der kørte til templet hej

Og vel hjemme igen gik jeg i gang med et projekt jeg har en gang imellem. Uden om kokosnøddens er der jo en kæmpe skal som jeg bruger til at blande i jorden for at holde på fugten, og jeg havde ikke mere, og måtte i gang.


Selv om jeg kunne spare mig besværet og køre ud og købe en pose til 20 Baht, syntes jeg det er dumt når materialerne ligger til fri afbenyttelse og helt gratis ude i haven. Så jeg hygger mig med at mase med det, og min junglekniv som jeg har købt til det samme og jeg kan godt finde ud af det

www.thai-dk.dk/penfoto/10/Fridag001.jpg

Så der gik vel et par timer med det, først rundt og samle sammen, og så hive og slide i det hårde sammenfiltrede kokos til jeg havde fyldt en sæk med de små stumper der kom ud af at bruge kniven. Men man bliver alvorligt beskidt af det som jeg ikke tager så tungt, men det kom jeg alligevel til i dag !!

For vandmanglen på Koh Samui gjorde nu at der ikke var noget vand i hanerne, så der stod jeg møgbeskidt fra top til tå og kunne ikke få et bad Angry

Så her kommer en 34 siders beskrivelse af de ideer der dukkede op for at få et bad, nej i slipper. Men der var intet at gøre selv om havet er 30 meter væk, for havde jeg taget en dukkert ville jeg så have det problem at jeg havde brug for et ‘rigtigt’ bad pr omgående. For det stinker så forfærdeligt nu med den smule vand her er, at jeg slog koldt vand i blodet.




Mine planer om oprydning holdt heller ikke vand, for med det vejr vi har nu og ingen strøm, ville det være selvmord at tusse rundt i mørket og ikke mindst varmen. Så heller ikke det kunne jeg lave, så jeg har slappet af og har nusset lidt med forskellige ting
music

www.thai-dk.dk/penfoto/10/Fridag011.jpg


For en gangs skyld har jeg taget et par billeder griner af nogle af de utrolig flotte sommerfugle der er helt pjattede med de røde blomster der er alle vegne. Men de er så hurtige at det er et problem at nå at komme tæt på dem før de er væk igen driller

Men farverne på dem er så utrolig flotte, i alle nuancer og størrelser farer de rundt i øjeblikket og spiser løs. Rygterne vil vide at det er undslupne sommerfugle fra en sommerfuglefarm der ligger et par kilometer væk der er sluppet løs, og gudskelov for det, for jeg ser ingen grund til at holde dyr i fangenskab !!!!!

Uanset hvilken udsendelse jeg har set omkring dyr, er der altid kommet den sædvanlige åndssvage kommentar om at dyret skal fanges og sættes i bur for at videnskabsmændene kan studere dem !!!

Og hvorfor lige det ?? Jo så man ved hvorfor en giraf skraber i jorden under et bestemt træ !!

For fanden hvor kan det være ligegyldigt, et utal af dyrearter er erklæret uddød på grund af denne samlermani som jeg hader som pesten. De stakkels dyr som nu ikke er længere, kan nu ses udstoppet over hele verden i videnskabens navn men ikke i naturen hvor det hører til Sad

Det samme gælder de sjældne dyr som kan ses i Zoologiske have jorden rundt, de findes simpelthen ikke i naturen mere på grund af nogle skide entre indtægter Shock

Derfor kunne jeg ikke drømme om at betale for at se indfangede dyr !!

Lad for fanden naturen være i fred, dyrene var her trods alt før vi blev opfundet Angry


Ups……godag

Nå, jeg kunne intet gøre ved mit problem og var kun irriteret over at jeg heller ikke kunne bruge min telefon til Internettet, sendemasten havde osse fået taget strømmen så jeg ikke kunne hygge mig med den times strøm der var på den. Jeg kunne heller ikke ringe ud eller sende Sms’er, kun indkommende opkald og Sms’er slap igennem nåleøjet.

Så det har været en lang dag, men måske er det meget godt at jeg bliver bremset lidt, for jeg har jo problemer med at sidde stille, og har ild i røven. Og nu jeg er på vej tilbage igen, syntes jeg godt jeg kan mærke jeg lever, og efter en lang dag og med øvelser der er nye for stilladset, var jeg nødt til at aflyse en aftale med Jannik osse desværre ked

Men jeg fik endelig vredet et par dråber vand ud af hanen ved 3 tiden. Og det minder mig om at jeg skal tage et bad til hvis der kommer vand i dag, for det var kun dråber, og hvem siger det er nok til at fjerne lugten ??

Min nye spiseplan som går rigtig godt, gjorde at jeg endnu engang kørte i Tesco for at fylde lagret op med lidt flere godter. Det jeg købte i går blev forvandlet til koteletter med kogte kartofler og smørsovs + grøntsager som hjemme, øj det var godt music


REGNING TESCO

10 Æg 43.00 Bht
1 Flutes 31.00 Bht
1 Salathoved 16.00 Bht
227 Gram margarine 42.00 Bht
732 Gram Tomater 20.50 Bht
1.464 Gram Kartofler 57.00 Bht
420 Gram Svinekam 47.00 Bht
260 Gram Kyllingebryst 20.50 Bht

Total……………………………………………… 277.00 Bht

En okay pris !!!!


Strømmen som var blevet lovet tilbage klokken 14 kom selvfølgelig først klokken 17, og uden hul igennem til Internettet selvfølgelig, og telefonen kunne heller ikke gøre noget fornuftigt. Så for mig der bruger Internettet meget, var det en skidt dag Sad

På min vej til og fra Tesco kørte jeg forbi arbejdet med masterne, og jeg kan sagtens forstå at det ikke virker nu, for kæmpestore buske og træer var skvattet ned over kablerne og fyldte næsten hele kørebanen. Og den metode de bruger her virker lidt sær eller rettere primitiv !!!

De nye master der blev sænket ned af den store kran, blev straks invaderet af nogle montører der begyndte arbejdet oppe fra, mens folk på jorden skubbede de kabler op til dem der skulle fastgøres med bambusstænger. Uden at være ekspert på området så det noget kaotisk ud med alle de kabler liggende på jorden, og jeg er ikke sikker på at det er de rigtige de monterer siden skidtet ikke virker. Men det ser vi jo når de (måske) er færdige i slutningen af Juli måned !!

Og jeg ærgrede mig gul og grøn over ikke at stå med et kamera, ikke så meget for arbejdets skyld, men mere for trafikanternes skyld. For selv om der i god tid blev advaret mod arbejdet, overhalede tosserne i to baner. Det er fuldstændigt vanvittigt og dødsensfarligt ked

Indenom, udenom og alle vegne blev jeg overhalet af alt det der kører på vejen. Og mig der ellers har en aftale med Buddha, tog det meget roligt for ikke at lave ged i den, så meget ‘spændende’ tur Angry

Jeg så for øvrigt forleden da de satte nye master ned, og de lange betonmaster er forsynet med en masse afmærkninger i næsten hele længden, men den der fangede mit øje var et tal der sagde 220 M !! Som jeg før har fortalt bliver der ikke støbt, man borer et dybt hul med et lastvognmonteret bor og bruger ikke mere tid på det.. Og nu så jeg at den måske 12 meter??? Lange mast blot blev sænket de 220 Cm ned før jord blev skubbet ned omkring og trampet godt med fødderne Sad

Så tror da fanden at masterne står så skævt griner

Og endelig ved sekstiden hørte jeg fra Peter, lægen havde sagt god for turen hvis han holdt sig fra riwer rafting og andet sjov der kunne give betændelse i det lille sår der er tilbage for at undgå operation.

Så vi tager af sted til Java den 9 Juli hvis alt går som det skal, men der er en lille chance for at afgangen bliver flyttet en eller 2 dage, men af sted kommer vi hejdriller

Jannik mindede mig for øvrigt om at lige finde ud af om jeg behøver visa til Indonesien som jeg ikke aner en dyt om fordi jeg har glemt alt om det ((2((

Så jeg slutter Dagbogen her og går ind og sætter endnu et afsnit af Wilde Indonesia på Dvd’en og drømmer videre.

Buddha var igen god ved mig i dag, så tak for det godag

www.thai-dk.dk/penfoto/10/Fridag016.jpg
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
THAILAND : with Train from Ratchasima trough Bangkok 2010 Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 19-12-2012 05:18
Dagbogen 31.12.2010 Nonthaburi Dagbogen 13 04-01-2011 08:33
29.12.2010 I en bus et eller andet sted !! Dagbogen 2 30-12-2010 06:03
Dagbogen 24.12.2010 Koh Samui Dagbogen 2 25-12-2010 08:58
Torsdag d 23.12.2010 ThaiDK 9 24-12-2010 05:07

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.19 sekunder | 116,243,619 Unikke besøg | jQ Blog