Antal indlæg: 3361 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Bjørn hygger sig i hængekøje
I en alder af blot 4 måneder fandt bjørnen Bouncer sig fanget i en ulovligt opstillet fælde i en thailandsk nationalpark.
Men hans skæbne tog en positiv drejning takket være Wildlife Friends Foundation Thailand (WFFT), der reddede den lille bjørn og gav ham en ny chance for livet.
Desværre krævede hans redning en hård beslutning - hans ben skulle amputeres for at redde ham.
"Den unge, trebenede Bouncer kunne ikke returneres til naturen, da hans mor ikke kunne lokaliseres, og han ville ikke overleve på egen hånd," forklarede Paul Healey, pressechef hos WFFT.
Nu, 19 år gammel, har Bouncer bevist, at tre ben ikke er til hinder for et lykkeligt bjørneliv.
Bjørnens favoritaktivitet er at slappe af i sin hængekøje med et velsmagende stykke vandmelon. Hver eftermiddag finder bjørnen nemlig vej op i sin yndlingshængekøje og nyder timerne med at svinge, slappe af og dase dagen væk.