Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Vil smide tiårig ud af Danmark
emil
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 08-09-2021 16:24
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 166
Tilmeldt: 30.01.10
 Status: Offline

Vil smide tiårig ud af Danmark

Tiårige Guide har hele sin tilværelse i Danmark, men alligevel vil de danske myndigheder nu udvise ham til Thailand, hvor ingen har forældremyndigheden over ham

De danske myndigheder anerkender ikke, at Guide efter thailandsk lov er adopteret af sin moster Praphatsanun, der bor i Danmark sammen med sin danske mand, Niels Jørgen. Derfor vil Hjemrejsestyrelsen nu sende Guide videre til hans mormor, der bor i Thailand.

Men i Thailand er Guide registreret som bortadopteret til sin moster i Danmark, og det sætter ham i et lovmæssigt vakuum. Alligevel holder Hjemrejsestyrelsen fast og vil ’etablere samarbejde om hjemsendelse’, og de har derfor indkaldt Guide til et møde.

Og det forarger Niels Jørgen. Han er manden, som Guide kalder for ’far’.

- Hvis de udviser Guide, så kan de lige så godt udvise min kone og mig også, for vi vil selvfølgelig ikke sende vores dreng til Thailand uden os. Og så ender de praktisk talt med at sende en velfungerende familie ud af Danmark, fortæller Niels Jørgen Fries Nielsen, der arbejder som lærer, og hvis hustru arbejder som rengøringsassistent.

Trods utallige forsøg har ægteparret fået afslag på at adoptere Guide efter dansk lov - på trods af, at det ifølge afgørelsen fra Familieretshuset er Guides biologiske forældres ønske, at Guide adopteres af netop Niels Jørgen og Praphatsanun.

Guides biologiske forældre var meget unge, da de fik ham, og har på intet tidspunkt været i stand til at tage vare på ham.

Årsagen til afslaget er, at Guide har en lillebror i Thailand, som ifølge myndighederne vil blive forskelsbehandlet, hvis kun en af dem adopteres.

»Læs nærmere om sagen på: Ekstra Bladet
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sam
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 08-09-2021 22:02

Bruger

Antal indlæg: 256
Tilmeldt: 24.05.10
 Status: Offline

Typisk dårlig sagsbehandling, de ved bedre end alle andre.

Den styrelse har da ikke forstand på noget som helst i Thailands forhold.

Hvis han nu bare var fra et andet land, så står dørene pivåbent.

Vi må jo ikke nævnte hvilke lande man tænker på.
www.maephimproperty.com
Grand Beach 1. Mae Phim
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
emil
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 12-09-2021 12:59
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 166
Tilmeldt: 30.01.10
 Status: Offline

Skole i chok over udvisning

Tiårige Guide har hele sit liv i Danmark, men alligevel vil de danske myndigheder nu udvise ham til Thailand, hvor ingen har forældremyndigheden over ham.

Det skyldes, at hans herboende mosters adoption af ham, som er foregået efter thailandsk lov, ikke anerkendes i Danmark. Og det har vakt forargelse og dyb bekymring på Guides skole, Fjordbakkeskolen, hvor både elever og forældre protesterer over udvisningen.

Klassekammeratens mor, Tina Nydal, fortæller, at hele klassen er dybt berørt af situationen. Derfor har børnene tegnet tegninger og skrevet breve for at råbe op om den uretfærdighed, de føler, Guide bliver udsat for.

Tina Nydal forklarer, at hun og de øvrige forældre slet ikke vidste, at Guide var adopteret, før de pludselig fik besked på Aula om situationen.

- Guide har aldrig nævnt noget om, at det ikke var hans rigtige mor, han boede hos. Han har altid bare kaldt dem 'mor' og 'far'. Han virker så tryg og glad hjemme hos dem, og mange af børnene i klassen kommer der meget.

- Ingen vidste, at han var adopteret, fordi deres forhold har virket så naturligt, fortæller hun.

»Læs nærmere på: Ekstra Bladet
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
emil
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 12-09-2021 13:02
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 166
Tilmeldt: 30.01.10
 Status: Offline

Styrelse advarede tiårig om straf for fravær - men meldte ikke selv afbud

Hjemrejsestyrelsen varslede den blot tiårige Guide Nielsen om mulige økonomiske konsekvenser, hvis han udeblev fra deres møde. Mødet blev dog aflyst af styrelsen selv, men det fortalte de aldrig familien, der kørte 330 kilometer forgæves

Fordi de danske myndigheder ikke anerkender Praphatsanuns adoption af Guide, er han efter dansk lov forældreløs i Danmark.

Derfor er Guide indkaldt til møderne hos Hjemrejsestyrelsen alene sammen med en værge fra Røde Kors, som dog har bedt om, at Praphatsanun og Niels Jørgen også deltager i møderne.

Ved det første møde, der skulle have fundet sted 19. august, var Guide således nødt til at tage fri fra skole, ligesom Praphatsanun og Niels Jørgen tog en hel dag fri fra deres jobs som henholdsvis lærer og rengøringsassistent. Klokken seks om morgenen kørte de fra deres hus i Taulov for at nå samtalen i Birkerød klokken ni. En tur på i alt 231 kilometer.

Men da de havde kørt de første 165 kilometer og nåede til Ringsted, blev de pludselig ringet op af værgen fra Røde Kors, der fortalte dem, at samtalen var aflyst.

En besked, som hverken Praphatsanun eller Niels Jørgen fik af Hjemrejsestyrelsen selv, selvom styrelsen var bekendt med, at Guide har adresse hos dem, og at de også skulle med til mødet.

Familien endte derfor med at køre de 165 kilometer tilbage igen til Taulov og tilbagelægge i alt 330 kilometer forgæves. Deres udgifter til bro og benzin har Hjemrejsestyrelsen afvist at dække.

- Vi finder hele situationen uprofessionel og hjerteløs. Vi får ikke besked om noget som helst, selvom de udmærket godt ved, at Guide bor hos os, og at vi skal med til det møde, fortæller Niels Jørgen.

Nu er familien spændte på, om det andet møde bliver til noget. I indkaldelsen til det møde har Hjemrejsestyrelsen nu fjernet deres formuleringer om Sandholmlejren og ydelser.

- Man mister jo tilliden til myndighederne, når man oplever sådan noget. Man undrer sig over, at sådan noget foregår i Danmark, siger Niels Jørgen Fries Nielsen.


»Læs nærmere på: Ekstra Bladet
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
emil
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 13-09-2021 17:43
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 166
Tilmeldt: 30.01.10
 Status: Offline

Rystet over sag om tiårig: - Fuldstændig skrækkeligt
Enhedslisten går nu ind i sagen om tiårige Guide Nielsen, der står til at skulle forlade venner, skole og familie i Danmark



Historien om de danske myndigheders behandling af den blot tiårige Wasuthon 'Guide' Nielsen, der står til at blive udvist af Danmark, er et eksempel på konsekvenserne af en alt for hård udlændingepolitik.

Det mener udlændingeordfører hos Enhedslisten, Rosa Lund, der ligesom borgmesteren i Fredericia Kommune, Steen Wrist (S), vil have udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) på banen nu.

- Drengen er jo et helt konkret ansigt på den udlændingepolitik, vi fører lige nu. Et lille barn står til at blive udvist alene. Det kan jeg slet ikke forstå kan lade sig gøre.

- Jeg kender godt vores lovgivning, men jeg synes, det er endnu et eksempel på, at dansk udlændingepolitik er blevet fuldstændig umenneskelig, siger Rosa Lund.

læs mere her: https://ekstrabla...gt/8853952
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
emil
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 14-09-2021 16:52
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 166
Tilmeldt: 30.01.10
 Status: Offline

Kæmpe kovending i sag om udvist tiårig
Efter Ekstra Bladets afsløringer: Ankestyrelsen omstøder Familieretshusets afgørelse om, at Niels Jørgen og Praphatsanun Nielsen ikke må adoptere tiårige Guide


Ankestyrelsen har nemlig valgt at omstøde Familieretshusets afgørelse om, at Niels Jørgen og Praphatsanun ikke må adoptere tiårige Guide efter danske regler, som hele tiden har været det, der spændte ben for, om Guide måtte blive i Danmark.

En dansk adoption af Guide Nielsen kan derfor nu indledes på ny.

Indtil videre er det uafklaret, om Hjemrejsestyrelsen vil fastholde at udsende Guide Nielsen, så længe adoptionssagen er under behandling, men familien har nu for første gang i lang tid fået nyt håb.

læs mere her: https://ekstrabla...ig/8855214
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
emil
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-12-2021 10:47
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 166
Tilmeldt: 30.01.10
 Status: Offline

10-årig får lov til at blive i Danmark

Mandag fik tiårige Wasuthon "Guide" Nielsen endnu en grund til at smile.

Den tiårige skoledreng fra Taulov var for tre måneder siden truet af udsmidning fra Danmark, da myndighederne ikke anerkendte, at han var adopteret i Danmark. Og derfor stod han til udsmidning efter besked fra Hjemrejsestyrelsen, selvom drengen trives i Taulov og har gået på Fjordbakkeskolen i tre år.

Siden vendte billedet efter medieomtale i blandt andet Fredericia Dagblad og Ekstra Bladet. Familieretshuset har mandag genoptaget en sag, så Wasuthon "Guide" Nielsen kan adopteres af ægteparret Niels Jørgen Fries Nielsen og Praphatsanun Nielsen fra Taulov.

Praohatsanun er Guides tante, men har reelt været som en mor for ham, siden han var lille.

- Det er positivt, og det var det, vi havde håbet på, siger Niels Jørgen Fries Nielsen, som har været tovholder for familien i den langstrakte sag om at sikre drengen en fremtid i Danmark.


»Læs nærmere på: Fyens.dk
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Danmark dejligt eller ??? Nyheder på dansk 1232 09-11-2024 12:32
Den thailandske ambassadør forlader Danmark Udenfor Thailand 1 07-11-2024 17:17
Det hemmelige Danmark Alt det andet 1 17-10-2024 10:47
Prinsesse Maha Chakri Sirindhorn besøger Danmark Den Royale blog 6 26-07-2024 16:40
Vores gamle Danmark - film fra fortiden Film, bøger etc 4 04-03-2024 16:51

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.19 sekunder | 116,889,288 Unikke besøg | jQ Blog