Antal indlæg: 3349 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Thailands påstand om, at landet har beslaglagt ketamin for over seks milliarder kroner, viser sig nu at bero på 'en misforståelse'. Det oplyser Thailands justitsminister.
Ketamin er et narkotikum, men de beslaglagte 11,5 ton viser sig ifølge test i laboratorier at være trinatriumphosphat, og det benyttes mest i rengøringsmidler.
Justitsminister Somsak Thepsuthin sagde, at 'det var en teknisk fejl', som havde ført til det forkerte resultat.
Myndighederne beslaglagde stoffet tidligere i november, og de erklærede da, at det var Thailands største beslaglæggelse af ketamin nogensinde.