Antal indlæg: 93 Tilmeldt: 20.06.14 Status: Offline
Thai Airways har ifølge AirlineRoute opdateret deres ruteprogram og flyselskabet satser på at juli måned er der hvor situationen vender. Blandt andet er ruten mellem København og Bangkok tilbage med daglige afgange.
Der er flere positive tendenser at spore blandt flyselskaberne og det ser ud til at især juli måned bliver der, hvor en genstart forsøges. Det hele afhænger forsat af om landende åbner op og giver mulighed for at rejse. Dertil kommer der ting som Udenrigsministerets rejsevejledning. Sålænge den skriver at alt ikke-nødvendig rejse ikke anbefales, så betyder det i udgangspunktet at folk ikke rejser, da de ikke kan forsikre sig.
Dertil er EU’s egen vejledning omkring rejser netop blevet opdateret med at det frarådes at alle ikke-nødvendige rejser fra tredjelande og til EU forlænges frem til den 15. juni 2020. Så før ting som disse er ophørt, så vil det blive besværligt at rejse sikkert.
Frem til rutestart, så skal landene også blive enige om hvordan reglerne skal være. Skal det være med mundbind, spærret midtersæder eller negativ COVID-19 test for at man kan rejse. Så tiden arbejder for en opstart af ruter, men mange ting skal være på plads før det er praktisk muligt.
Ingen direkte ruter fra Oslo og Stockholm
Men Oslo og Stockholm er ikke blandt ruterne på den ellers lange liste. Så Thai Airways forventer ikke nok efterspørgsel til at kunne drive direkte ruter derfra og har, logisk og fornuftigt nok, valgt at konsolidere ud af København. SAS vil så kunne hente rejsende ind fra Norge og Sverige og derfra videre med Thai Airways.
Det bliver en Boeing 777-300ER som skal bruges på ruten til København.