Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Apollo flyver direkte til Krabi hele vinteren
bz
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 29-09-2018 09:19
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 244
Tilmeldt: 04.08.09
 Status: Offline

Flyv direkte til Thailand med Norwegian fra november til marts

Solsikkerhed, gode priser og paradisiske strande kan virke mere end tillokkende, når alt er gråt, mørkt og sjasket herhjemme. Måske derfor er Thailand også en favorit vinterdestination blandt mange danskere, der rejser til det gæstfrie land igen og igen. De danske Thailand-fans kan glæde sig over, at Apollo denne vinter åbner for direkte flyvninger til Krabi i Thailand med Norwegian. Og flyrejsen tager blot små 11 timer, fra man letter fra København, til man står i smukke Krabi.

Kilometerlange kridhvide sandstrande, temperaturer omkring de 30 grader og turkisblåt hav, der også nærmer sig temperaturer på 30 grader. Det er blot nogle af de ting, som Krabi, der ligger på Thailands fastland øst for Phuket, har at tilbyde til varme-, sol og oplevelseshungrende danskere.

Tager man en pause fra sne, sjap og den danske vinter i netop Krabi, får man dog også mulighed for et væld af udflugter til både paradis-øer i det thailandske eller nogle af de hyggelige byer, som ligger i kort afstand fra Krabi.

Ofte kræver en ferie i Thailand dog minimum en mellemlanding, førend man står med de vinterblege fødder i det fine sand. Det laver Apollo om på denne vinter, hvor Apollo-gæster har mulighed for at flyve direkte Krabi hver lørdag med afgang fra København.

Fra KBH til Krabi på blot små 11 timer
Rejsen fra København direkte til Krabi tager blot 10 timer og 40 minutter og foregår med Norwegian Boeing 787-8 Dreamliner, der udmærker sig ved ekstra komfort med bl.a. god benplads samt optimalt kabinetryk, der mindsker jetlag. Desuden har Boeing 787-8 Dreamlineren et mindsket brændstofforbrug.

”En del af rejsen er jo, at man kommer godt og behageligt frem til sin rejsedestination. Og særligt på lange flyrejser er det vigtigt, at man har så meget komfort som overhovedet muligt, så man for det første ikke har for meget jetlag, og så man for det andet kan gå direkte og veloplagt ind til sin ferie uden for mange ømme ben og skuldre. Det, føler vi, vi nu kan tilbyde vores gæster til Krabi,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Krabi med mere
Når man frisk og veloplagt lander i Krabi, så har Apollo i alt 12 hoteller at vælge imellem, som spænder fra 3+ hoteller til 5-stjernede resorts fordelt i Ao Nang samt den lille fiskerby Klong Muang. Desuden er der rig mulighed for udflugter i det omkringliggende område, hvis man bliver træt af at nyde udsigten over de meget rene strande.

”Krabi-provinsen er et oplagt udgangspunkt, hvis man vil opleve lidt mere Thailand. Bl.a. er der mulighed for bådture i Phang Nga Bays skærgård, besøg på øerne Hong Island og Ko Yah Noi eller en virkelig god snorkeltur. Området omkring Krabi er desuden nemt at udforske på egen hånd, eller man kan alliere sig med en af vores dygtige rejseledere på stedet, som kan hjælpe med at organisere,” forklarer Glenn Bisgaard.

Apollos direkte flyvninger fra København til Krabi tilbydes i perioden 3. november 2018 til 9. marts 2019. Alle rejser er 14 dages pakkerejser med ud- og hjemrejse lørdag. Transfer fra lufthavnen er inkluderet og tager ca. 40 minutter fra lufthavnen til Ao Nang samt små 30 minutter til Klong Muang.

Om Apollo Rejser
Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

http://www.mynews...en-2718089
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
bz
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 29-09-2018 09:22
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 244
Tilmeldt: 04.08.09
 Status: Offline

Krabi er både en by og en provins i Thailand, beliggende ud til Phang Nga Bugten og Malaccastrædet, omgivet af provinserne Phang Nga, Surat Thani, Nakhon Si Thammarat, og Trang. Phuket ligger mod vest, på den anden side af Phang Nga Bugten.


Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Of a Thai-Western couple on a beautiful island (Koh Lanta Krabi) De fastboende 1 23-10-2023 10:52
TUI opruster med direkte afgang fra København til Phuket Rejsebureauer 1 14-09-2022 07:37
British Airways har aflyst alle direkte fly fra Storbritannien til Bangkok indtil oktober 2022 Flyselskaber 1 20-12-2021 17:13
TUI udvider med direkte jyllandsafgange til Thailand Flyselskaber 1 25-08-2021 20:06
Sunset moods in Krabi, Thailand - March 2021 Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 26-03-2021 14:03

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.53 sekunder | 116,218,840 Unikke besøg | jQ Blog