Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Pandora fyrer i Thailand
FCK
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-08-2018 12:58
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 2776
Tilmeldt: 17.10.10
 Status: Offline

Smykkeselskabet lancerer en spareplan dagen efter en overraskende nedjustering af forventningerne.

Smykkeselskabet Pandora følger tirsdag morgen op på gårsdagens nedjustering med en tilpasning af organisationen i selskabet.

Pandora siger i forbindelse med omstruktureringerne farvel til 397 medarbejdere. Reduceringen svarer til 1,5 procent af alle ansatte, da Pandora har omkring 27.000 medarbejdere.

- Vi har lavet vigtige fremskridt i vores 2022-strategi siden lanceringen sidste år, og vi er overbeviste om, at vi bevæger os i den rigtige retning mod Pandoras langsigtede mål, skriver administrerende direktør Ander Colding Friis i meddelelsen.

Han skriver yderligere, at Pandoras store vækst har gjort strukturen "uens" i forskellige dele af selskabet, og at omstruktureringen skal "opretholde indtjeningen på kort og langt sigt".

- Desværre betyder ændringerne også, at vi må sige farvel til gode medarbejdere. Vi vil gøre, hvad vi kan for at støtte dem på deres videre færd, skriver direktøren.

218 af afskedigelserne er i Thailand, mens der opsiges 15 medarbejdere i Danmark, oplyser Pandora i en pressemeddelelse.

Omstruktureringen skal give besparelser for 150 millioner kroner om året.

Mandag aften nedjusterede Pandora overraskende sine forventninger til 2018 fra en vækst på 7-10 procent til en vækst på 4,7 procent.

- Det giver selvfølgelig et tillidsbrud for investorerne og markedet, sagde Sydbanks Pandora-analytiker Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans mandag og fortsatte:

- Aktien er faldet meget gennem 2018, som afspejler den usikkerhed, der er, men det her er endnu mere benzin til bålet. Det her handler også om tillid til de meldinger, som selskabet kommer med.

I 2011 lavede Pandora også en overraskende nedjustering, hvilket sendte aktien markant ned og medførte en større rokade i ledelsen.


https://www.fyens...el/3275068
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
FCK
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-08-2018 13:00
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 2776
Tilmeldt: 17.10.10
 Status: Offline

Developing, safe and fun – our crafting facilities in Thailand are considered a great place to work. This is why when looking for new colleagues this June, 12,500 people turned up!


Til forsiden  Til toppen  Til bunden
FCK
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-08-2018 13:02
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 2776
Tilmeldt: 17.10.10
 Status: Offline

At PANDORA, we believe that responsible business practices and our aspiration to offer high quality, affordable jewellery go hand in hand.

That is why we are committed to developing and manufacturing PRODUCTS in a responsible manner; to providing a great environment for our PEOPLE; and to working towards minimizing our environmental impact on the PLANET.

Our modern manufacturing facilities in Thailand provide safe working conditions to the more than 11,150 people engaged in crafting our jewellery and we are noted for providing new and innovative job opportunities.


Til forsiden  Til toppen  Til bunden
FCK
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-08-2018 13:04
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 2776
Tilmeldt: 17.10.10
 Status: Offline

Take a look at behind the scenes footage of how a PANDORA charm is made.

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
FCK
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-08-2018 13:07
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 2776
Tilmeldt: 17.10.10
 Status: Offline

Pandora siger farvel til topchef efter nedjustering og aktiefald
09. Aug 2018 07:44:10
Smykkeselskabet Pandora skal have ny topchef. Anders Colding Friis fratræder med udgangen af august, oplyser selskabet.

Meddelelsen kommer samme uge, hvor Pandora måtte meddele aktiemarkedet, at salget ikke vokser så meget som ventet. Efterfølgende tog aktiekursen et markant dyk.

Ifølge Pandoras bestyrelsesformand, Peder Tuborgh, skal et midlertidigt ledelsesteam overtage styringen, indtil der er fundet en ny topchef. Beslutningen om at fyre topchefen blev truffet torsdag morgen.

- Vi mener, at vi har en strategi, der er helt rigtig. Men den bliver ikke eksekveret i det tempo, som vi gerne vil have, siger han.

Anders Colding Friis har siddet i spidsen for det danske smykkeselskab i tre og et halvt år.

Ifølge flere analytikere er ledelsesskiftet en naturlig konsekvens af manglende tillid fra investorerne.

- Der er i kølvandet på de mange skuffelser, som Pandora har leveret, blevet opbygget en mistillid til ledelsen i markedet, siger Janne Vincent Kjær, der er Pandora-analytiker i Jyske Bank.

- Nedjusteringen i mandags var dråben, der fik bægeret til at flyde over - også fordi det sker så kort tid efter, at Pandora har lanceret deres nye strategi. Så chefskiftet skal ses i det lys. Der er brug for friske øjne, tilføjer hun.

Samme analyse har senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank.

Det er den nuværende finansdirektør, Anders Boyer, som overtager ledelsen sammen med Jeremy Schwartz. Han kommer til Pandora 1. september som ny driftsdirektør. Jeremy Schwartz er tidligere topchef i detailkæden The Body Shop.

Pandora vil desuden hente flere kræfter med erfaring fra større globale forbruger- og detailvirksomheder.

Bestyrelsen skal derfor udvides med flere medlemmer, der har de kompetencer på cv'et.

Mandag aften nedjusterede Pandora overraskende sine forventninger til 2018. De gik fra en forventet vækst på syv til ti procent til nu fire til syv procent.

Det skete samtidig med, at udvalgte tal fra regnskabet blev offentliggjort. De viste tilbagegang i omsætning og indtjening.

Tirsdag meddelte Pandora, at selskabet vil sige farvel til knap 400 ansatte globalt på grund af omstruktureringer. Det svarer til 1,5 procent af de i alt 27.000 ansatte.

Investorerne kvitterede for nyhederne med at sende aktiekursen ned med 24,4 procent. Faldet sænkede værdien af smykkevirksomheden med 11,5 milliarder kroner.

Med nyheden om chefskiftet indhentes dog noget af det tabte. Torsdag åbnede Pandora med en stigning på ti procent.


/ritzau/
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
FCK
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 12-02-2019 05:37
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 2776
Tilmeldt: 17.10.10
 Status: Offline

sidste nyt fra det store firma der tjener milliarder, men skal spare for det er ikke nok længe leve de grådige Sad


Pandora skal spare milliarder efter svært år

Smykkevirksomheden Pandora vil forsøge at finde besparelser på 1,2 milliarder kroner efter udfordrende 2018.For første gang i fem år står væksten stille hos smykkeselskabet Pandora, der derfor søsætter en stor sparerunde.Målet er besparelser på op til 1,2 milliarder kroner om året.

Det oplyser selskabet i sit årsregnskab, der er offentliggjort tirsdag morgen.Besparelserne skal hentes på blandt andet vareforbrug, it, butikker og administration. De skal være fuldt ud hentet i slutningen af næste år.På et pressemøde tirsdag formiddag uddyber finansdirektør Anders Boyer, at spareplanen betyder, at der fyres 700 ansatte i Thailand.

Derudover vurderer han, at udgifterne til rejser kan nedbringes med 100-200 millioner kroner.Pandora solgte i 2018 for 22,8 milliarder kroner. Det var på niveau med året før, men langt fra tidligere tiders høje vækstrater.Smykkeselskabet har været gennem et turbulent år.

To gange har selskabet måttet nedjustere forventningerne. Desuden blev administrerende direktør Anders Colding Friis fyret i august.Aktionærerne har måttet se aktiekursen blive slagtet, og årets resultater bliver også betegnet som skuffende af Pandora selv.

Vi er overbeviste om, at denne omfattende transformation af selskabet vil tilføre ny energi til Pandora, få os tilbage til bæredygtig vækst og understøtte vores høje indtjening, siger driftsdirektør Jeremy Schwartz i en kommentar til regnskabet.Pandora erkender i regnskabet, at det har fået sværere ved at ramme forbrugerne.

Kundernes oplevelse i butikkerne trænger desuden til et løft.Selskabet vurderer, at det har været for aggressivt med at give kunderne tilbud.Det har betydet, at forbrugerne har ventet på den næste kampagne i stedet for at købe smykkerne til fuld pris.

Derfor bliver der skruet ned for tilbuddene i 2019. Desuden vil der blive luget ud i varer, som har ligget lang tid ude i butikkerne uden at blive solgt.Smykkeselskabet forventer på den baggrund, at væksten vil falde mellem tre og syv procent i løbet af året.Pandora regner dog med at åbne 75 butikker i løbet af året. De fleste vil være i Latinamerika og Kina.

Selv om væksten står stille hos Pandora, har selskabet alligevel tjent omkring fem milliarder kroner det seneste år.Det er et fald på omkring 700 millioner kroner sammenlignet med 2017

https://www.krist...svaert-aar
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
ana
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 27-08-2020 13:06
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 121
Tilmeldt: 21.02.19
 Status: Offline

Coronakrisen har kostet på smykkekoncernen Pandoras omsætning.

Det viser et regnskab, som virksomheden har fremlagt mandag aften. I andet kvartal er Pandoras omsætning faldet fra 4,7 milliarder kroner i 2019 til 2,9 milliarder kroner i år.

Pandora har sammen med regnskabet for andet kvartal også fremlagt forventningerne til hele 2020. Smykkekoncernen regner med en negativ organisk vækst på mellem 14 og 20 procent.

16. marts trak Pandora sin oprindelige prognose for 2020 tilbage grundet coronakrisen. Dengang forventede smykkekoncernen en negativ organisk vækst på mellem tre og seks procent.

Selskabet skriver, at den nye prognose er behæftet med en stor usikkerhed grundet coronakrisen.

Pandora er verdens største smykkeproducent og producerer årligt omkring 100 millioner smykker. Størstedelen af virksomhedens 28.000 medarbejdere er ansat på fabrikker i Thailand.

Læs nærmere på:

Kraftig tilbagegang i Pandora (Finans.dk) https://finans.dk...ef=forside

Pandora-aktien i stort dyk (Finans.dk)
https://finans.dk...ef=forside
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 53 25-11-2024 11:44
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06
VISA changes in Thailand Visa til Thailand 8 26-10-2024 17:33

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.25 sekunder | 116,475,656 Unikke besøg | jQ Blog