Antal indlæg: 146 Tilmeldt: 22.06.14 Status: Offline
Thailændere er ikke vant til at give hånd når de hilser på hinanden. I stedet lægger de håndfladerne mod hinanden, som ved bøn. Dette kaldes en "wai". Det er normalt, at en yngre person hilser en ældre ved at give "wai", og den ældre person vil gengælde denne "wai".
Det betragtes som meget uforskammet at bruge en fod til at pege på noget, især at pege på en person. Derfor anbefales det meget kraftigt, at man undgår at pege på nogen med sine fødder, når man sidder overfor en anden person.
Thailændere betragter hovedet som den højeste del af legemet, både legemligt som åndeligt. De kan ikke acceptere, at blive berørt på denne legemsdel, selv om dette gøres, som en venlig gestus. Ved diverse sammenkomster, vil unge thailændere gøre deres bedste for, at holde hovedet i et niveau lavere end de ældre deltagere i sammenkomsten, for derved at undgå at se ned på disse. Dette er selvfølgelig ikke altid muligt, men det er bestræbelsen, der tæller. Det betragtes som nedværdigende offentligt at give udtryk for følelser mellem mænd og kvinder. Man kan dog se unge thailandske par holde hinanden i hånden, men dette er også det længste, man kan gå i dette venlige samfund.
At vise vrede, især offentligt, vil I de fleste tilfælde ikke føre til noget. Thailænderne betragter dette som dårlig opførsel. Man har større chancer for at opnå det ønskede resultat, såfremt man bevarer hovedet koldt og udviser høflighed.
Bliv ikke overrasket over at blive tiltalt med dit første navn; f.eks. hr. John eller frøken Mary, i stedet for dit efternavn. Dette skyldes, at thailændere sædvanligvis henvender sig på denne måde, sædvanligvis med titlen "Khun" (hr. fru, eller frøken) foran navnet.