Antal indlæg: 3629 Tilmeldt: 20.02.09 Status: Offline
I al den tid jeg kan huske tilbage har jeg haft en drøm/tanke om at skrive min egen historie, ikke for at gøre mig interessant, langt fra, men ud fra ønsket om at i hvert fald mine efterkommere skulle kende deres rødder og hvorfra det hele begyndte.
Min mor, og til dels også min far, sagde hele deres liv at de ville skrive deres erindringer således at jeg havde noget at binde mit liv op på. Det blev aldrig til noget. Ligesom de mundtlige fortællinger aldrig blev til noget, og mangen gang i alle disse år, har jeg savnet et eller andet jeg kunne forbinde én eller anden tanke med, eller et billede jeg havde om en episode i mit liv.
Jeg har ligesom dem, heller aldrig fået taget mig sammen, selv om mulighederne har været utallige, først nu i en alder af næsten 70, og hvor jeg har brudt totalt, eller rettere næsten totalt, med mit tidligere liv og er flyttet til Thailand, dette smukke land, med dets smukke mennesker, fik jeg via andres påvirkninger, inspiration og dermed lyst til endelig at få gjort en historie.
Jeg startede så småt i 2004, men i efteråret 2005 gik jeg i stå igen. Først i januar 2008 gik der hul på bylden, da jeg lige pludselig indså at det hurtigt kunne blive for sent at få hele historien skrevet ned. En historie som jeg så håber, kan være en øjenåbner for mine børn og mine børnebørn og de af vennekredsen der er tilbage, som måtte have lyst til at kende bare lidt til mit tidligere liv. Da jeg først gik i gang og efterhånden som jeg kom frem i min historie dukkede der hele tiden nye erindringer, nye episoder op som jeg så har flettet ind efterhånden. Alligevel skulle der gå mere end et år før jeg lagde sidste hånd på værket.
Sådan starter Hans Sønder forordet i sin bog En Roskildedrengs Erindringer, årene 1939-2000.
Antal indlæg: 3629 Tilmeldt: 20.02.09 Status: Offline
Mit nye liv i Thailand (2001-2012).
Som titlen på bogen antyder, har jeg tyvstjålet den fra Rudyard Kiplings dejlige digt Mandalay, som jeg gengiver på næste side i sin fulde ordlyd, med dejlige billeder fra Østen indsat af min gode ven Dann Sørensen.
Hans linje i omkvædet er så sand så sand: ”Og når solen brød som torden…” Dette gik også op for mig efter bare de første få dage jeg var her. Solen den livgivende kilde til at liv. Men mere om det senere.
Fra den dag jeg landede i Bangkok lige før jul i år 2000 og til i dag, har mit liv ændret sig helt og aldeles.
Som jeg skrev i slutningen af min bog ”En Roskildedrengs Erindringer” så gik det op for mig at jeg havde levet i mere end 40 år på en illusion, en utopisk verden, som jeg i virkeligheden slet ikke kunne forstå. Jeg er helt på det rene med, at det for udenforstående må virke absurd at jeg kunne være så naiv.
Men det var jeg altså!
Lignende tråde