Antal indlæg: 3859 Tilmeldt: 08.05.09 Status: Offline
Dansk dramadokumentar 2013.
Jutlandia var Danmarks første bidrag i såvel FN- som Røde Kors-sammenhæng. Historien om hopsitalsskibet er nu blevet dramatiseret i en ny, spændende dokumentarfilm, der veksler mellem flotte rekonstruktioner, arkiv og interview med nulevende Jutlandia- og krigsveteraner. Filmholdet har været i Korea, USA, Norge og gravet dybt i arkiverne for at genskabe det, som skete for 60 år siden.
Antal indlæg: 1773 Tilmeldt: 11.09.09 Status: Offline
Jutlandia blev bestilt af ØK i 1934 for at afløse ældre skibe i linjetrafik mellem København og Bangkok. Jutlandia besejlede denne rute fra november 1934 til januar 1940 og igen fra 1954 til slutningen af 1964. Jutlandia var det eneste skib i ØK-flåden, der blev designet med en maierstævn, og var det andet af tre skibe af det navn.
Da 2. verdenskrig brød ud i september 1939, var skibet lige ankommet til Rotterdam en route til København. Det gjorde rejsen færdig og en tur til Bangkok, før det returnerede til København i januar 1940.
Efter ankomsten til København blev det stillet til rådighed for den danske regering. Skibet blev sendt til Argentina for at hente en last korn og returnerede til København den 31. marts 1940. Den 1. april blev det sendt til Nakskov Skibsværft med henblik på almindelig periodisk vedligeholdelse.
Jutlandia lå i tørdok, da Tyskland angreb og besatte Danmark den 9. april 1940. På grund af mangel på dieselolie blev Jutlandia ikke beslaglagt af tyskerne, men blev lagt op ved Slotø tæt på skibsværftet sammen med to af ØK's andre motorskibe Java og Falstria. Alle tre skibe havde kun en minimal besætning om bord til almindelig vedligeholdelse.
Her blev det indtil krigens slutning på trods af et allieret luftangreb 3. maj 1945. Ved angrebet blev Java sænket og Falstria fik en oversvømmelse og kom i brand. Jutlandia slap med nogle kuglehuller og en mindre brand i et lastrum.
Jutlandia var fuldt sødygtig den 11. august 1945 og gik i rutefart mellem Europa og østkysten af USA.
Da Koreakrigen brød ud den 25. juni 1950, gav Danmark tilsagn om at assistere FN og United Nations Command og at give humanitær støtte til de allierede styrker i Sydkorea. Beslutningen var ikke ukompliceret: stemningen mellem stormagterne var anspændt, og Danmark måtte finde en måde at støtte FN på uden at virke aggressiv. Der blev meget hurtigt stillet medicinalvarer til rådighed, og efter forhandlinger blev der enighed om, at Danmark også sendte et hospitalsskib. I efteråret 1950 accepterede ØK igen at stille Jutlandia til rådighed for den danske regering, mens det var en route til New York.
Regeringen sendte Jutlandia til Nakskov Skibsværft og fik hende rigget om til et fuldt moderne hospitalsskib. Hun havde 4 operationsstuer, 4 hospitalsafdelinger med 356 senge, røntgen-, øjen- og tandklinikker samt laboratorier, apotek og specialafdelinger. Der var stor søgning til stillingerne om bord. På et tidspunkt blev der søgt 42 sygeplejersker – der meldte sig mellem 3 og 4.000, heraf kom ca. 200 til samtale. Læger og sygeplejersker blev indkvarteret i kahytterne, for det meste 4 i hver.
Linjen '...sygeplejerske på 16 år...' i Kim Larsens sang om Jutlandia er møntet på skibet. Man ønskede fortrinsvis at have modne mennesker om bord, navnlig i betragtning af de voldsomme krigsskader man måtte forvente at se om bord. Det var ikke noget, man ønskede at udsætte unge mennesker for. Gennemsnitsalderen var omkring de fyrre.
Der blev lagt stor vægt på at bevare Jutlandias civile status. Som alle andre hospitalsskibe blev det malet hvidt med røde kors på siderne, og i modsætning til det 1½ meter brede grønne bånd, som militære hospitalsskibe havde påmalet langs skandækket, havde Jutlandia et rødt bånd. Dansk Røde Kors stod for drift, bemanding og organisation af hospitalet. ØK forsynede hende med besætning. Staten betalte.
Jutlandia havde kommandør Kai Hammerich som chef. Han havde opgivet sin stilling som præsident for Dansk Røde Kors for at tage med til Korea. Han bibeholdt sin rang som søofficer for bedre at kunne stå i forbindelse med FN's militære ledelse. Han var også kontaktperson til Røde Kors og den danske stat.
Næstkommanderende og hospitalschef var overlæge Mogens Winge. Kaptajn Christen Kondrup, Jutlandias mangeårige skipper, blev om bord som skibschef. I tilfælde af en maritim krisesituation ville kommandoen jfr. søvejsreglerne automatisk blive Kondrups.
Da hospitalspersonalet skulle omgås soldater, fik alle, på trods af at de var civilister, tildelt passende militær rang. Under opholdet i Korea morede besøgende allierede officerer sig da også over, hvor civilt alting gik til om bord.
læs mere mere her: https://da.wikipe.../JutlandiaIsan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Antal indlæg: 145 Tilmeldt: 31.07.17 Status: Offline
Claus og Tove behandlede sårede på hospitalsskibet Jutlandia – sådan oplevede de Koreakrigen
Hospitalsskibet var Danmarks støtte til FN i Korea. I løbet af krigens tre år blev tusindvis af soldater og civile behandlet på Jutlandia.
Antal indlæg: 122 Tilmeldt: 11.01.12 Status: Offline
lidt mere til samlingen om Jutlandia
Det var i 1949 eller cirka deromkring". Vi kender alle sangteksten til Kim Larsens udødelige hit om "Jutlandia". Her er historien om det kendte skib.
For præcis 70 år siden sejlede Jutlandia afsted. Ombygget, hvidmalet og med et bredt, rødt bånd over bugen gled skibet fra skibsværftet i Nakskov på Lolland og ind i Korea-krigen og blev en national legende.
Ombord var en knægt på 16 fra Sydsjælland. I dag er Vang Frederik Rasmussen formentlig den sidste, som er i stand til at fortælle historien.
Jutlandia blev bygget af Østasiatisk Kompagni på værftet i Nakskov i 1934. Dengang var skibet ikke noget særligt, men i løbet af dets levetid nåede det at behandle 20-25.000 patienter i den blodige krig i Korea.
