Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Nyt sprog?
AL 48
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-05-2015 06:04
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1814
Tilmeldt: 17.03.11
 Status: Offline

Satire: Ukendt sprog fundet på københavnsk ø.

Et hidtil ukendt sprog er blevet fundet på en isoleret ø i København. Her har en indfødt stamme i århundreder levet i en fæstning uden kontakt med omverdenen.

www.thai-dk.dk/uploads/9PCw.jpg

For nylig blev der i den svenske Älvdalen opdaget et helt nyt skandinavisk sprog kaldet elvdalsk. Men dermed er det ikke slut med banebrydende gennembrud inden for sprogforskningen, for også på øen Slotsholmen i hjertet af København har det højst overraskende vist sig, at der findes et hidtil ukendt sprog.

Ekstremt gentagelsespræg

Antropolog og lingvist Rune Serritslev fra Aarhus Universitet har sammen med et tværfagligt forskerhold besøgt de indfødte og kan fortælle, at det nyopdagede sprog er præget af nogle helt særegne karakteristika, der gør det ekstremt svært for alle, overraskende nok også talerne selv, at forstå det. Sproget har nemlig en særlig repetitiv struktur.

»Hvis man stiller de indfødte et spørgsmål, er deres sprog indrettet således, at det er umuligt for dem at svare direkte. De bliver nødt til at tale udenom på komplekse og stadig mere uforståelige måder, hvor de gentager udtryk som ”Det er godt, at vi tager debatten”,« siger Rune Serritslev og tilføjer, at ingen ved, hvorfor det forholder sig sådan, men man gætter på, at gentagelserne har en kultisk eller ceremoniel betydning.

Forskerne forsøger nu at afdække sprogets oprindelse, der kan beskrives i grove træk, men har mange endnu ukendte detaljer.

Mangler ord

»Sproget er en underafdeling af den germanske gren af den indoeuropæiske sprogstamme, fordi det deler rigtig mange enkeltstående ord med dansk. Eksempelvis findes ordet ”problem” ikke, men er blevet erstattet af ”udfordring”. Ligeledes har man helt afskaffet ordet ”forværring”, der er blevet erstattet af ”reform”,« forklarer Rune Serritslev.

Selvom sprogets oprindelse er ukendt, har forskeren et bud på, hvorfor det har kunnet udvikle sig isoleret fra de øvrige skandinaviske sprog:

»Normalt er et sprog udsat for kraftig afsmitning fra nærliggende sprog, men Slotsholmen har været isoleret af en række kanaler, og de indfødte har desuden selv isoleret sig i en utilgængelig borglignende fæstning. Derfor har deres tungemål udformet sig helt uden påvirkning fra den omgivende verden.«

http://jyllands-p.../#comments
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
maichai
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-05-2015 06:23
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1365
Tilmeldt: 21.12.13
 Status: Offline

HA HA HA Thumbgriner Det er da så sandt som det er skrevetGrin
Thumb MIG, EN DUMSMART BYBO FRA DANMARK SOM ENDTE SOM BONDERØV I THAILAND

Et sundt sexualliv værner imod sportslivets fristelser.
hej
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-05-2015 07:09



Antal indlæg:
Tilmeldt: 01.01.70
 Status: Offline

Kæft de sprog er der da mange af her i jylland, som er uforstålige.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
my thailanguage school/din thai sprog skole Diverse 1 25-09-2009 03:41
lære engelsk / thai og andre sprog Markedspladsen 1 19-09-2009 06:05
oversætte fra thai til div sprog Diverse 7 06-06-2009 16:31

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.26 sekunder | 116,204,691 Unikke besøg | jQ Blog