Dyreværnsorganisation beskylder thailandsk attraktion for misbrug og mishandling.

De er iklædt buddhistiske munkes brungule dragt, og de har omdannet deres kloster til et tempel for tigre, som enten er blevet skamskudt eller på anden vis kommet til skade i naturen.

De store kattedyr har fundet et fristed blandt de hellige munke i en brutal verden, hvor de trues af udryddelse, til glæde for dyrevenner og turister.

Wat Pa Luangta Maha Bua Yannasampanno-klostret i Kanchanaburi – 80 km nordvest for Thailands hovedstad Bangkok – kaldes for Tigertemplet, men i virkeligheden burde klostret benævnes løgnens tempel.

I hvert fald hvis man skal tro den internationale dyreværnsorganisation Care for the Wild International (CWI) med base i Sussex i England, som beskylder Tigertemplet for dyreplageri og bedrageri i en ny rapport.

Turister sætter livet på spil
Det er ikke første gang, at CWI retter en sønderlemmende kritik mod Tigertemplet. Allerede i 2009 kunne turengårtil.dk berette om CWI’s første rapport, ’Udnyttelse af tigeren’, som var udarbejdet i samarbejde med World Society for the Protection of Animals (WSPA).

Materialet var i al hemmelighed indsamlet i tidsrummet 2005 til 2008 og beskyldte Tigertemplet for ’illegal handel med tigre’, ’systematiske og fysiske overgreb på tigre’ samt ’højrisiko samvær mellem tigre og turister’.

CWI er efter en række alarmerende rapporter vendt tilbage til Tigertemplet i 2013 og konkluderer, at der stadig er grund til bekymring for tigrenes velfærd, at ansatte, frivillige og turister sætter deres liv og helbred på spil i omgangen med tigrene samt falsk varebetegnelse, idet der ikke er beviser for, at Tigertemplet bidrager til tigerens overlevelse på nogen måde.

Dansk besøg
Danske turister har også besøgt Tigertemplet, men ifølge danske charterbureauer arrangerer de ikke ture til klostret i Kanchanaburi. Både kommunikationschef Torben Andersen i Spies og hans kollega i Apollo Rejser, Rikke Koks Andreassen, oplyser, at de intet har med Wat Pa Luangta Maha Bua Yannasampanno-klostret at gøre, og sidstnævnte fastslår, at Apollo »tager seriøst afstand fra den slags og kunne ikke finde på at integrere det i et udflugtsprogram«.