Se emne

Thai-Dk Din debat side :: LEOPARD's besætnings frigivelse :: Befri Eddy og Søren
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Mail til Udenrigsminister Villy Søvndal
yindee
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 13-04-2013 09:50
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3629
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

Nedstående mail er netop sendt til Udenrigsministeren

Hr. Udenrigsminister Villy Søvndal

Efter at have læst din kronik i J.P. i onsdags, blev jeg først glad, da jeg så overskriften om, nu skal de somaliske pirater bag tremmer. Og jeg tænkte, hold da op, nu ser det virkelig ud til at vores Udenrigsminister er vågnet op til dåd. Nu giver han endelig de forbrydere kam til deres hår.

Men desværre, de gode intentioner i overskriften blev hurtigt afløst af en række superlativer, som tilsyneladende er det du mestre bedst, når du skal prøve at være bare lidt seriøst i din omtale af udviklingen i piratbekæmpelsen.

På den anden side, så må man jo heller ikke forlange urimeligheder, og forvente at du skal have en dybere indsigt i hvad hele pirateriet er for en størrelse. Som jeg ser det, er din viden om emnet begrænset til hvad du får af informationer af den hob af rådgivere, eksperter og andet godtfolk du omgiver dig med. Og her vil jeg mene, at størsteparten af disse sikkert gode mennesker, også kun har deres viden og erfaring med pirater via teoretisk og akademisk udfærdiget materiale, og har aldrig haft kontakt med pirater af anden vis.

Derfor kommer denne kronik, og andre lignende som du tidligere har skrevet, til at fremstå som en gang populistisk forherligelse, hvor hele problematikken beskrives på den mest fordelagtige måde, set fra dit synspunkt, men egentlig ikke har meget hold i virkelighedens verden. Men det kan den danske befolkning ikke gennemskue, da de jo ikke får adgang til at se hvad der virkelig rører sig omkring pirateriet.

Når der en sjældent gang skrives i medierne om pirateriet og hvad det indebærer, så er det en envejskommunikation hvor du og dine ligestillede, eller de eksperter der rådgiver jer, kommer frem med deres variation af problemet.

Den konference der i disse dage holdes i Kbh. skal styrke retsforfølgelsen af pirater ud for Afrikas Horn. Det skylder vi ganske enkelt dem, der bliver ofre for pirateri og dem, der dagligt lever med truslen, skriver du.

Hvorfor kommer i ikke ud i en ordentlig dialog med f.eks. de søfolk og deres familier, der dagligt må leve med problemet tæt inde på livet, og hører hvad deres mening er om det dilemma de må leve med?

Hvorfor forklarer du dig ikke i forhold til de mange hundrede søfolk, der nu gennem de sidste 10 år har fået deres liv ødelagt af, at have været gidsler hos de somaliske pirater?

Det er selvfølgeligt godt at piraterne nu er stækket, og du har helt ret i at det skyldes en stor indsats fra de internationale flådestyrkers tilstedeværelse. Men du glemmer at nævne de mange søfolk, der dagligt har, måtte udholde en stresset og kaotisk hverdag, når deres skib skulle passere piratfarvandet.

De samme søfolk har nu gennem snart mange år måtte leve med bevidstheden om, at blev de kapret og taget som gidsler, så var de helt og holdent overladt til nogle pengegriske forhandleres forgodtbefindende, og kunne se frem til et fangenskab hvor de langsomt blev nedbrudte. Disse mennesker har ikke haft nogen glæde af den store fremgang, som du praler så meget med!

Det er ikke så vanskeligt at påpege nogle gode resultater, når der er penge nok at gøre godt med. Det er heller ikke svært at fremføre fine resultater, når man kun kommer med de resultater man helt sikkert ved giver befolkningen indtryk af, at der er styr på sagerne!

Men desværre for dig hr. Udenrigsminister, er vi en hel del, og vi bliver flere og flere, der ikke er helt så autoritetstro og uvidende om hvad der rører sig omkring pirateriet, som størstedelen af den danske befolkning.

Når den dag kommer, hvor du tør gå i en rimelig dialog med os, så vil jeg have respekt for din indsats. Indtil da, må jeg desværre beklage. Så virker dine skriverier, hvor du efter min mening pynter dig med lånte fjer, som et ynkeligt, forkrampet og indholdsløst forsøg på at føre den danske befolkning bag lyset.

kilde http://www.facebo...447729946/
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Ruslands udenrigsminister besøger Thailand Nyheder fra Phuket 1 15-07-2023 15:52
Ungarns udenrigsminister tvunget hjem med coronavirus Nyheder på dansk 1 05-11-2020 19:55
Yahoo spam Mail Alt mellem himmel og jord 4 07-01-2015 10:35
Fik lige en mail Internet 5 31-07-2013 12:13
Pattaya Mail fylder 20! Amazing Pattaya 1 26-07-2013 20:06

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.56 sekunder | 116,332,954 Unikke besøg | jQ Blog