Antal indlæg: 857 Tilmeldt: 19.12.11 Status: Offline
Den tidligere militærstat fortsætter sine reformer ved at tillade udenlandske betalingskort.
Nu kan man svinge betalingskortet i Myanmar
Turister og forretningsrejsende i Myanmar får snart mulighed for betale deres regninger på hoteller og restauranter med udenlandske kreditkort.
I de mange årtier med militært styre var det et evigt problem for udenlandske besøgende, at de skulle medbringe bunker af kontanter.
Med tilladelsen fortsætter de politiske og økonomiske reformer i det indtil for nylig afsondrede land.
Visa, Mastercard, China UnionPay og Japan Credit Bureau fik fredag lov til at udstede kort af finansministeriet. Fra hvornår vides endnu ikke, skriver nyhedsbureauet AFP.
Betalingskort fra de globale selskaber har ikke været accepteret som følge af de langvarige sanktioner mod det tidligere Burma. Som anerkendelse af landets bestræbelser på at indføre demokrati er udlandets sanktioner løsnet de seneste måneder.
I USA var det i årtier ikke tilladt at importere varer fra Myanmar. EU fulgte efter i 1996 med et forbud mod import af det sydøstasiatiske lands vigtigste eksportvarer - tømmer, metaller og ædelstene.
Men forholdene ændrede sig, da den 15 år lange husarrest af demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyi blev ophævet, og hun fik en plads i parlamentet. Regeringen har også løsladt adskillige politiske fanger og indført frie valg.
Suu Kyi blev i april valgt ind i parlamentet ved et suppleringsvalg.
For en måned siden lettede USA forbuddet mod import af varer. Forbuddet mod amerikanske investeringer i Myanmar er også ophævet, og EU har ligeledes droppet mange af sine sanktioner.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) besøger den 4. november Myanmar. Hun skal blandt andet mødes med oppositionsleder Aung San Suu Kyi og repræsentanter fra regeringen.
Samtidig vil hun udtrykke Danmarks støtte til landets proces mod mere demokrati.
Sammen med Norges statsminister, Jens Stoltenberg, åbner Helle Thorning-Schmidt også de to landes nye repræsentationskontorer i den tidligere hovedstad Yang