Antal indlæg: 337 Tilmeldt: 04.12.11 Status: Offline
Dagbogen 25.06.2012 Kanchanaburi.
Godmorgen Dagbog.
Nyt ultralydsbillede af den lille, og et herligt liv i akvariet …….
Endelig er det vores tur til at få noget regn med temperaturer lige over 30 grader, så de langærmede er fundet frem igen nu her er pisse koldt om morgenen (27) grader……
Så det er pragtfuldt at sidde og kigge på fiskene til morgen teen selv om klokken kun er 6, fuglene nyder regnen der giver dem mere føde end normalt og er forsigtigt begyndt at invadere carporten hvor deres stemmer bliver forstærket af betonen. De hopper rundt og napper de insekter der altid er her, og hjælper lidt på befolknings antallet i det lille hus, så det er vældigt hyggeligt Det nye biofilter og det lille UV lysrør på kun 3 W gør virkelig et godt stykke arbejde. Lysrøret blev sat ind i filterdelen der krævede at jeg filede jeg i plastikken derinde, men kører nu i døgndrift. Og selv om jeg blev anbefalet minimum 21 W på grund af akvariets størrelse, fik jeg i går beviset på at de sølle 3 W trods alt har en virkning om end den ikke er så stor. Jeg havde med vilje sidste gang jeg havde rødderne ude for rengøring, ladet nogle tråd alger blive for at se om lyset virkede, og kunne i går se at de var forsvundet
Med det nye filter, bliver der nu renset 900 liter vand i timen og helt tydeligt gør en forskel i vandkvaliteten, og har givet fiskene et helt andet energi niveau, så alt i alt er pengene givet rigtig godt ud
Tiden går hurtigt for mig for tiden, Kat’s udgangsforbud gør at jeg skal klare det hele samtidig med at jeg tager alle de tunge løft i den daglige dont. Så jeg fiser rundt med små papirlapper når jeg skal købe et eller andet jeg ikke selv kan udtale, de handlerne fniser når jeg dykker ned i den slidte pung og hiver en seddel op. Det har så givet mig en ny lærdom, for til trods for at har en forretning, er det ikke ensbetydende med at de kan læse, så tit går de ind i nabo butikken for at få at vide hvad der står på sedlen, men det lykkes altid. Og efter min oplevelse hvor jeg blev snydt, har jeg fået besked på at tage telefonen med, for hvis prisen er højere end den Kat har skrevet på papiret, ringer jeg til hende, der så giver de handlende tørt på og gør at jeg får det til den rigtige pris
Og med hendes udgangsforbud der egentlig bare handler om at hun ikke må sidde på knallerten, var jeg nødt til at hyre en songthaew da vi skulle til kontrol igen. Den vante fyr vi har brugt når familie og venner er blevet fragtet rundt til de forskellige seværdigheder, forlangte 300 Bht for turen som jeg først syntes var lidt dyrt når man tænker på den korte afstand, men omvendt er den også rimelig. For han holder og venter på os uanset hvor lang tid det tager, og denne gang var der selvfølgelig ventetid. Den eneste børnelæge var i gang med et kejsersnit der ifølge en af de smukke sygeplejersker, ville give en ventetid på 1 1/2 time. Heldigvis var det et rigtig godt sted at sidde og studere mennesker, så det gjorde ikke mig noget
Værre var det med de små børn der havde tid før os, og havde ventet længe. De luftede deres respektive evner udi skrigeri, der efter en times tid blev lidt for meget, og fik mig til at losse Kat ud omkring indgangen hvor AIA forsikring forsøgte at sælge forsikringer. Noget skulle vi jo bruge tiden på, så hvorfor ikke høre på en forsikring til Kat, hun har en i banken, men det skader jo ikke at høre. Så hun blev placeret på en stol, mens jeg luskede ud i den friske luft, (langt væk fra den bidende kulde indenfor hvor jeg selv om jeg havde langærmet shirt + langærmet hættetrøje frøs), for at ødelægge samme friske luft med noget røg. Til venstre for indgangen er der en skranke hvor chaufførerne til ambulancerne sidder, i dag blev der ivrigt snakket om fodbold, en hørte musik på sin telefon, mens en anden trykkede bumser ud i ren kedsomhed, mens en tredje spiste Durian. Selv om det kan lyde som en kedelig oplevelse nyder jeg at se dagligdagen rundt omkring uden at jeg har fået fortalt af en guide hvad jeg skal se på, så jeg hygger mig hver gang i min evige søgen efter forståelse for det her land
Kat filmede hurtigt at jeg var færdig med mit skod, og vinkede mig ind til bordet for at høre mere om de fantastiske tilbud der var i dagens anledning. Jeg er/var ude efter en forsikring der kunne tage sig af hende og den lille hvis uheldet skulle være ude, men det var åbenbart ikke muligt fik jeg at vide af en af de smilende piger. Jeg skulle tegne en selvstændig forsikring for dem begge, og det var sgu et scam hvis i vil høre min mening. Kat fik fortalt om en forsikring der dækkede op til 500.000 Bht med en årlig pris på lidt over 24.000 Bht, vi fik vist forskellige beløb for medicin, stuer og alt det andet. Og scammet går i mine øjne ud på at man ved tegning, skal deponere 500.000 til AIA som bliver tilbagebetalt (fik vi at vide ) efter de 10 år forsikringen løber i. Altså skal jeg deponere 500.000 Bht for at få forsikringen, og ydermere betale hvert år for den service det er at deponere en halv million i firmaet, den går sgu ikke med mig Så der blev smilet høfligt over det generøse tilbud der blev forsøgt lokket i hus med tilbuddet om en gratis stor paraply, der var lige ved at knække mig, og sige ja til tilbuddet
Så ingen forsikring i det selskab, ville jeg forsikre den lille, kunne jeg tegne yderligere forsikring på samme vilkår som før omtalt, så det var sgu en dyr biks den
Nå, endelig efter 1 time og 45 minutter var det vores tur, eller rettere Kat’s tur til at snakke med lægen. Et hurtigt besøg i et lille lokale, hvorefter vi gik ned mod røntgenafdelingen til en omgang ultralyd for at mane Gun Ba’s udtalelser i jorden. Lægen kom forbavsende hurtigt denne gang, og gik lige så hurtigt i gang med at se på den lille aktive fyr der presser noget på. 1756 gram vejer han nu viste computeren efter at lægen havde klikket og trukket i nogle blinkende krydser på skærmen, sund og rask fik vi også at vide, og med en tidligere eta end forventet. Så vi skal allerede derud igen den 3 i næste måned og have taget billeder endnu engang, fordi (ifølge Kat) at hun er gammel. Så jeg kan ikke sige hvornår hun skal føde, der er for mange usikkerhedsmomenter i lægens udtalelser til at jeg vil/kan sige hvornår, når det sker, sker det
Den sidste måned (måske !!) bliver hård at komme igennem for Kat der har utroligt ondt, og bruger så godt som hele døgnet liggende på enten sofaen eller sengen. For mig der rent ud sagt har pisse ondt i ryggen over alle de ting jeg skal lave nu, og som den daglige pille ikke kan afhjælpe, bliver det lige så lidt sjovt, så jeg glæder mig til normale tilstande for os begge, så vi er klar til besøget af hendes veninde der kommer hele vejen fra Sverige sammen med sin mand. Senere er jeg blevet truet med besøg af Lillemanden og Sank der glæder sig til at se den lille, så det bliver herligt med besøg igen, men nu jeg ikke har alderen til at snakke med om de gode gamle vikinge tider hvor mjøden flød som brusende floder, og om historierne om hvordan man forelsket fik klasket hende den lyshårede bevidstløs med en 4 x 4 bom, for at sørge for slægtens videre bevarelse, er jeg nok nødt til at invitere Jannik og Yindee også, ups, jeg skal ikke glemme at Dalton måske kigger forbi hvis han ellers ikke bliver i Cambodja. Uh, bare tanken om alt det sennep, remoulade og måske et par Caminante kan holde mig vågen om natten (hvis altså nogen gider slæbe det med ).
Så igen en stille og rolig Dagbog, hvor jeg har sparet jer for beretningen om krisen ovre hos de gamle på den anden side af vejen, jeg har også sparet jer for en detaljeret gennemgang af pasningen af haven, der ellers ser flot ud efter regnen meldte sin ankomst. Den grædefærdige fortælling om vejen der endnu ikke er færdig og gør det til et mareridt at komme ud på vejen, holder jeg også for mig selv, man skulle jo nødigt fortælle for meget
Men jeg vil godt fortælle at jeg er glad for Buddha’s beskyttelse, jeg er sikker på at han holder hånden over os i hverdagen. Der kommer en ekstra hundredelas i bøtten Buddha, hvis du gir den en ekstra skalle med at passe på Kat og den lille, på forhånd tak………
Antal indlæg: 857 Tilmeldt: 19.12.11 Status: Offline
Jeg skulle tegne en selvstændig forsikring for dem begge, og det var sgu et scam hvis i vil høre min mening. Kat fik fortalt om en forsikring der dækkede op til 500.000 Bht med en årlig pris på lidt over 24.000 Bht, vi fik vist forskellige beløb for medicin, stuer og alt det andet. Og scammet går i mine øjne ud på at man ved tegning, skal deponere 500.000 til AIA som bliver tilbagebetalt (fik vi at vide ) efter de 10 år forsikringen løber i. Altså skal jeg deponere 500.000 Bht for at få forsikringen, og ydermere betale hvert år for den service det er at deponere en halv million i firmaet, den går sgu ikke med mig Så der blev smilet høfligt over det generøse tilbud der blev forsøgt lokket i hus med tilbuddet om en gratis stor paraply, der var lige ved at knække mig, og sige ja til tilbuddet
Antal indlæg: 12 Tilmeldt: 18.01.12 Status: Offline
Hyggelig læsning om dagligdagen hehe :-)
Ja sikke en måde at lave forretning på med den forsikring.
Den går sgutte i Danmark ;-)
Men ideen er god og kan man så få alle disse penge. fra dem som hopper på den, til at forrente i mellemtiden, indtil de skal udbetales, ja så skal bankboksen nok vokse sig stor og stærk :-)
Jeg kan sgu lige se dig for mig med de sedler i butikkerne og hvordan de vil forsøge at snyde dig.
Thailand er sgu underlig eller ihvertfald anderledes, hvad den slags angår. Det handler konstant om penge. Jeg ville også være blevet snydt mange gange, hvis ikke det havde været for min skønne kone som lige forhandler på thailandsk manér haha :-)))
Jeg har fundet ud af hvornår jeg lige skal trække mig tilbage eller lige hive hende frem når jeg kigger på tøj når jeg spørger om prisen, så de lige kan se at jeg ikke bare står som turist, men med en thailandsk kone. Men de prøver alligevel og så kommer konen med klør og et bestemt ansigt og pludselig er prisen halveret :-)))
Antal indlæg: 337 Tilmeldt: 04.12.11 Status: Offline
De er sgu stride syns jeg
Og ja, det er nok et herligt syn med mig og mine sedler, for jeg gemmer dem og bruger dem så næste gang hvis jeg ellers kan huske hvad hulen det nu var for en
Det gav lidt sjov en dag jeg skulle købe nudler til hende, jeg kørte hen til det samme sted hvor vi har spist det samme i over et år nu. Men det får ikke mutter fit til at huske hvad det er, så jeg dykkede ned i pungen og fandt en seddel jeg mente var den rigtige. Hun kiggede sgu noget forvirret på mig og fattede ingenting, så jeg var nødt til at bruge en livline, og ringe til en ven
Og det viste sig at jeg havde givet hende det stykke papir jeg bruger når jeg handler tørrede fisk til Kat
Rigtig god stemning, alle úndtagen mig der ikke helt forstod hvad de grinende snakkede om, var i højt humør, æv, det er en ommer
Hav en god dag.