EU-kommissionens liste over usikre flyselskaber har aldrig været så lang som nu.
Listen domineres af flyselskaber fra Afrika og tidligere østblok-lande.
EU-kommissionen laver hver tredje måned en liste over de flyselskaber,
der har forbud mod at flyve i Den Europæiske Union,
fordi der er problemer med sikkerheden. Denne gang er yderligere
seks flyselskaber fra Kasakhstan, Thailand, Ukraine og Benin blevet tilføjet.
Kommunikationschef for Statens Luftfartsvæsen, Thorbjørn Ancker,
understreger dog over for Jyllands-Posten, at listens længde
ikke nødvendigvis har noget at gøre med, at sikkerheden hos
flyselskaber generelt er blevet dårligere.
»Der kommer jo flere og flere selskaber til, også i de lande,
hvor standarterne ikke er så høje. Derfor er det helt naturligt,
at listen bliver længere,« siger han.
Udover enkelte flyselskaber har EU-kommissionen også valgt at blackliste hele lande,
fordi sikkerheden er helt i bund - herunder Demokratisk
Republic Congo, Swaziland og Indonesien, skriver Jyllands-Posten.
Her er de usikre flyselskaber
Afghanistan: Ariana Afghan Airlines
Cambodja: Siem Reap Airways International+
Den Demokratiske Folkerepublik Korea: Air Koryo
Kasakhstan: Air Company Kokshetau, ATMA Airlines, Berkut Air, East Wing, Sayat Air, Starline KZ
Rwanda: Silverback Cargo Freighters
Sudan: Air West
Thailand: One Two Go Airlines
Ukraine: Motor Sich Airlines, Ukraine Cargo Airways, Ukraine Mediterranean Airlines og Volare Aviation