Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
19.10.2010 Kanchanaburi
Godmorgen Dagbog.
Så skinnede solen endelig igen
Allerede da jeg klatøjet traskede hen til 7 for at købe morgenkaffen var der en ændring i vejret selv om klokken kun var halv 5, og for første gang mens jeg har været her så jeg stjerner.
Men alting var stadig vådt efter den syndflod vi blev ramt af dagen i forvejen, og sjældent har jeg oplevet så kraftigt et regnvejr som det vi havde. Folk sagde av når de store dråber ramte dem og vandet kom lige så meget op som ned !!!
Så det blev endnu en dag i flyverskjul og ikke som jeg havde håbet en god dag på cykel, men der er jo en mening med alt sammen, så det var en god dag alligevel
Archie som igen var gået på bar dagen i forvejen skulle hjem, men havde det så godt med at drikke sin afdøde kone væk og kom i tvivl og mumlede om at blive et par dage til. Men han havde fortalt at der kun var 3 dage til årsdagen for konens død, og den besked fik han her på vej hjem fra et visarun. Så jeg skubbede på for at han skulle tage hjem, for jeg er sikker på at det ikke havde været godt for ham med de minder den stakkel, så endelig ved 2 tiden lykkedes det at få ham afsted.
Men han var nu en flink fyr som jeg gerne vil se igen, så vi har lavet en løs aftale om at jeg besøger ham sent i November eller først i December.
Men for at vende tilbage til morgenkaffen, mødte jeg her 2 eksemplarer af grunden til at jeg ikke er så satans stolt over Englændere. 2 stangstive unge og usoignerede gutter forsøgte at lave en kop bouillon der hvor man også selv laver sin kaffe, normalt er der pænt og rent omkring maskinen med varmt vand. Men de her var så stive at da de havde klippet posen op med pulver, væltede de det udover det hele, personalet skævede nervøst derhen men sagde ikke noget.
Og det gjorde jeg nu heller ikke, for jeg er slet ikke et sekund i tvivl om at de hurtigt kunne være klar til en rask lille kamp, og da jeg gik ud af butikken med den første kop kaffe, fumlede de stadig med deres bouillon mens personalet så usikkert til
Jeg var lige nødt til at gå hjem inden jeg vendte tilbage til kop nummer 2, og fra Blue Star som ligger 100 meter væk hørte jeg en infernalsk larm fra en bike. Jeg gik og tænkte lidt over alle de helvedes maskiner der er her i landet, og specielt så tidligt om morgenen og blev overrasket over at se at larmen kom fra en bike uden for 7.
Og det var såmænd en af de her idioter, der på en ganske almindelig bike udstyret med en larmende udstødning der åbenbart ikke kunne holde den i tomgang. Men han gav den så meget gas at folk begyndte at råbe af dem, for det var med hanen i bund den her tumpe ventede på sin kammerat. De folk som selv om det er så tidligt stiller deres boder op og koger deres ris og hvad de ellers gør for at blive klar, stillede sig op og gloede meget ondt på den her fætter der som gengæld holdt håndtaget helt i bund og lavede en helvedes larm
Nå, de kørte endelig og freden sænkede sig over gaden, folk kom ud i pyjamas og der blev snakket om falanger kunne jeg høre, flere skævede til fredelige mig der sad på trappen stille og roligt og drak min kaffe. Gudskelov forstår jeg meget mere end jeg kan snakke, så jeg blev fredet kunne jeg høre
Og jeg nyder så meget at sidde der og se aktiviteterne, selv om folk er i pyjamas hindrer det dem ikke i at gå ind og handle i 7 eller købe mad. Skralde bilen jeg ser hver morgen kommer stille og roligt og ikke som på Samui uden udstødning der kan vække selv de døde
Folk her bruger de utallige skraldespande der står alle vegne, og sådan noget er nok til at gøre mig glad
Jeg hygger mig gevaldigt over alt det her og er utrolig glad for min tur, ikke så mange oplevelser i templer, huler eller andet skrammel,. Næh jeg kigger bare på hverdagen som jeg af en eller anden årsag er blevet mere glad for at se !!
Men nu skinnede solen jo og der var uro i kroppen for at opleve noget efter alle de dage med regn, så efter morgenmaden gik jeg ud og lejede en cykel igen til 50 Bht. Det eneste mål jeg havde var at køre forbi ‘stationen’ for at tjekke togtiderne, for det lakker hurtigt mod enden her i Kanchanaburi !!
Og det grinede de meget af her i går, for jeg slapper så meget af at jeg ikke kunne huske hvornår jeg skulle tjekke ud De spurgte grinende om jeg var okay, og fortalte mig at det var den 21, men fik jeg at vide, hvis du vil blive 1 eller 3 år er det okay
Så jeg havde brug for at vide hvornår toget går til Nakhon Pathom, og det gør det klokken 07.29 og klokken 14.44. Jeg har ikke så helvedes meget lyst til at tage hjem som jeg har fortalt jer, så jeg tager en dag eller 2 der for at se mig omkring.
Der er det store tempel, og der er det flydende marked i Damnoen Saduk som er interessante i området, men nu ser vi hvad der sker !!!
Så jeg tager det tidlige tog fordi jeg har fået at vide at der er meget smukt på turen, og batterierne i kameraet duer stadig
Da det var overstået, steg jeg op på cyklen og valgte en lille smal vej der går langs med sporene. Jeg havde ingen planer og intet kort, så det var en tur uden mål. Og jeg kørte bag ved Kanchanaburi men langs ad den hvis i forstår !!
Og det blev en herlig tur, for selv om byen ligger kun 100 eller måske 200 meter til højre for mig kørte jeg ude på landet !!! Alt det vand vi havde fået gav nogle svulmende strømme på begge sider af vejen ( og på den ). Høje bjerge til venstre som baggrund for de lysegrønne rismarker var fantastiske glimt for øjet, og selv om her igen ikke er så langt op til hovedvejen, var det åbenbart udsædvanligt at se falanger her. Folk hilste med et hallo og smilede over synet af mig på en damecykel, ungerne smilede fra øre til øre og forsøgte at sige hallo når jeg trillede forbi, for hulen det var hyggeligt
Med byens placering i hovedet sådan nogenlunde !! Tog jeg en vej der gik til venstre og havde lidt en plan om at køre i en bue venstre om byen på en eller anden måde, men desværre var det en stor vej hvor man varmede op til det næste Formel 1 løb
Men jeg hyggede mig stadig over alle de smukke syn af oversvømmede rismarker til begge sider hvor bjergene spejlede sig i overfladen, en majestætisk stork var jeg så heldig at få billede af nu jeg ikke har set nogen hjemme i DK. Men her omkring er der mange der desværre er for langt væk for kameraet, men denne gang lykkedes det
Og nu vi snakker om at solen skinner, for hulen det blev varmt
Jeg er desværre nødt til at være anstændigt klædt på her, så jeg tog det meget roligt på min knirkede cykel mens jeg takkede min ven Buddha for at få lov til at opleve alt det her. Bilerne gjorde hvad de kunne for at spolere min rolige tur der næsten skreg efter støttehjul for at jeg ikke skulle vælte Men det blev opvejet af de mennesker der rullede vinduerne ned når de kørte forbi og råbte hallo, for pokker hvor jeg elsker den spontanitet
Jeg har ikke styr på hvor længe eller hvor langt jeg kørte, men jeg kiggede hele tiden efter et skilt eller en vej der gik til venstre mod byen igen. Og så fik jeg så øje på skiltet her hvor der stod 2 kilometer ind til Kanchanaburi. Så styret blev trukket mod venstre mod byen, og fandt jeg ud af, var det vejen mod Erawan jeg kørte på. Så jeg følte mig hurtigt hjemme med min chauffør hukommelse. Men jeg havde ikke lyst til at afslutte turen allerede, så jeg trillede ned mod mine fiske venner. Men så fik jeg en anden skør ide og drejede væk og havnede et meget smukt sted tæt på floden hvor jeg et sted fandt en plastik stol og satte mig ned i en times tid og kiggede.
En lille ’færge’ sejlede de små 50 meter over floden med folk og deres bikes som de blev siddende på under turen over der tog 5 minutter, og nu det har noget med vand at gøre var det svært at køre videre med det samme
Men jeg fik da taget mig sammen inden rødderne fik gravet sig ned i asfalten, en lille vej der så spændende ud skulle prøves selv om solen nu bankede ned og gjorde mig meget meget varm. Og her var sgu så smukt så tæt på floden med de små husbåde og det liv der er der. Så jeg var ked af at skulle vende om, men min gåtur har givet mig respekt for hunde. Og det samme billede begyndte igen her hvor jeg var ude på Lars tyndskids marker, så jeg vendte modvilligt om igen
Her kiggede jeg endelig på telefonen for at se hvad klokken var, og den viste at jeg havde kørt rundt i 4 timer og var nok grunden til at jeg var hamrende sulten. Så jeg trillede lige så stille og roligt hjemad hvor jeg besluttede at spise ved Jolly Frog igen som jeg nåede efter en halv time.
En Gordon Bleu med tykke tykke pomfritters og salat til 80 Bht hjalp sgu gevaldigt på den udsultede Pensionist Faktisk så meget at jeg var klar til en velfortjent morfar efter et dejligt varmt bad
Resten af dagen blev brugt på at arbejde med billeder som jeg er så ked af jeg ikke kan se, og at skrive Dagbogen. Men for fanden hvor jeg har det godt her, jeg er helt nede i omdrejninger og slapper af i skønne familiære omgivelser. Mit værelse som ikke ligger så langt fra receptionen gør at personalet kan se mig sidde og mase, så de kommer og spørger om jeg måske kunne have lyst til en kølig Og nu jeg er godt opdraget og har lært at man ikke må sige nej tak, hygger det mig når de kommer og stiller en flaske med dug på køleren mens de siger undskyld som jeg desværre ikke kan tage fra dem.
Indvendigt takker jeg Nam Tahn min ven der anbefalede mig at tage til hendes fødeby, for det tog gassen af ballonen der havde ophobet sig på Koh Samui og som fik mig tilbage på rette spor igen. Afslappet og afklaret 100 % og lykkelig for at få muligheden for at se hvad jeg gør, og opleve hvad jeg oplever har virkelig givet mig meget.
Og det har fået mig til at tænke på hvor glad jeg egentlig er for Dagbogen og dens funktion som ventil, jeg kan skrive hvad jeg vil og hvad jeg har lyst til. Jeg kan tillade mig at sige jeg er i dårligt humør og gi nogen et hak i tuden uden at få røde prikker eller negative kommentarer, og omvendt kan jeg bruge alle de udtryk jeg har lyst til når jeg har en god oplevelse. Jeg kan kalde tingene for smukke hvis jeg mener de er smukke, ingen hakker på mig fordi jeg som mand bruger nogle ord som ikke er så almindelige for mænd !!
Så jeg takker ikke kun Buddha i dag, jeg takker også jer derude der læser om mine tanker og læser om mine op og nedture. Mine oplevelser på godt og ondt som jeg ærligt fortæller om ryster jeg åbenbart ikke, for jeg føler kun det er positive svar jeg får fra jer, og det betyder meget for mig. Så det skal i have mange tak for alle sammen
Nu vil jeg nyde den næstsidste aften her med noget god musik i ørene til en kølig, så i kan rende mig ka i
Hav en god dag.
Antal indlæg: 176 Tilmeldt: 09.06.09 Status: Offline
Har absolut ikke tænkt at rende dig!
Nyder at læse dagbogen, og da jeg har dårlig internet forbindelse, har jeg først fået det hele læst nu!
Glæder mig på dine vegne, og håber du har en forsat god tur.
Sidder desværre i Dk igen, kom hertil idag, men kommer tilbage til Thailand så hurtigt så muligt!
Glæder mig allerede, selvom vi havde kostant regnvejr fra
torsdag til mandag hvor jeg tog i lufthavnen!
Takker endnu engang for dagbogen
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE
Antal indlæg: 1828 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
:P Ja ja dit dovne Feriebarn det bliver spændene at høre når du kommer hjem til en sunken båd og en beskidt strand og en flok brunstige kvinder der har savnet en blegansigt så køb du hellere et hvidt flag når du ank. Og så køb du en Cykel med en stang bag på og få en af Pigerne til at løbe med dig til du lære at holde balancen og du skal ikke vide dig for sikker jeg har erfaring fra andre sider Men rigtig god tur hjem
Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Det var sørme længe siden Jesper
Ja jeg læste godt du havde kørt i en mindre vandpyt som pålidelige kilder kaldte det
Den smule vand betyder vel ikke noget, så skynd du dig tilbage til varmen.
Og desværre holder nogle af dine ord stik Sank, derfor er Dagbogen udsat et par dage indtil der er mere styr på tingene !!!
Og tak ska du ha M55, jeg er først nu så småt ved at få set billederne på en ordentlig skærm. Og hold op det ser rodet ud
på min skærm med billederne i Dagbogen, men man kan da se hvad de forestiller om ikke andet
Hav en god dag.