Antal indlæg: 248 Tilmeldt: 13.11.09 Status: Offline
har intet med thailand at gøre jeg finder bare artiklen fascinerende
Lys i mørket: Hele verden er grebet af den fantastiske historie om 33 minearbejdere, der 17 dage efter en ulykke blev fundet i live på 700 meters dybde.
Chile er på vej med et tv-program, der slår alt, man tidligere har set inden for reality genren. En dramatisk slutning er programsat til kort før jul.
For enden af en syv km lang tunnel, der zigzagger ned gennem et bjerg fyldt med kobber og guld, sidder 33 minearbejdere fast i et redningslokale på størrelse med en mindre lejlighed.
»Estamos bien en el refugio« - vi har det godt i sikkerhedsrummet - skrev arbejderne med rød maling på en seddel. Den var bundet til en sonde, som blev boret ned gennem bjerget, da næsten alt håb om at finde overlevende var slukket.
Hvor går man på toilettet?
Siden blev et minikamera firet ned til de nye nationalhelte dybt under jorden, hvorfra chilenske medier nu ventes at følge dramaet og mændenes kamp for at overleve minut for minut.
Hvad står menuen f.eks. på for gidsler i en mineskakt? Hvordan går man på toilettet på 700 meters dybde? Er der overhovedet ilt nok, og hvordan fordriver man tiden, når der er mindst fire måneder til redningen?
Chiles præsident Sebastian Piñera var til stede ved minen i Copiapó i det nordlige Chile og leverede personligt nyheden om miraklet.
»De kom tæt på kameraet, og vi kunne se deres øjne og deres glæde,« sagde præsidenten og viftede med sedlen foran tv-kameraer.
»Det vil tage måneder at få dem ud, men det er ligegyldigt, så længe vi får en lykkelig slutning.«
Pga. varmen under jorden optrådte nogle af mændene i bar overkrop, men ifølge chilenske embedsmænd så de ud til at være i langt bedre form, end man kunne forvente. Læger anslår dog, at arbejderne hver har tabt otte til ni kilo.
Fejret som mirakel
Minearbejderne har været fanget siden den 5. august, da dele af minen over dem styrtede sammen. De har overlevet på de begrænsede mængder mad, som var oplagret i sikkerhedsrummet, og de har haft ilt nok fra ventilationsskakte.
Ved hjælp af batteriet i en lastbil i minen lykkedes det for mændene at oplade batterierne på deres hjelmlamper, så der aldrig blev helt mørkt.
Nu kan friske forsyninger af mad, glukose, kosttilskud, mineralvand, medicin, kommunikationsudstyr og andre fornødenheder fires ned i kapsler, mens der bores en større redningstunnel. Ifølge præsidenten vil en tunnel stor nok til at hejse mændene op først være færdig om 120 dage.
Nyheden fra dybet blev oppe på jorden fejret som et mirakel. Pårørende og redningsfolk samledes foran lejrbål og festede med dans og folkemusik, mens kold tåge lagde sig om indgangen til minen.
»Vi mistede aldrig håbet,« sagde en af de pårørende, Eduardo Hurtado, mens datteren af minearbejderen Mario Gomez lovede sin 63-årige far en million kys og tilføjede, at den lykkelige nyhed føltes som at blive født på ny. På en seddel, som præsidenten læste op, skrev Mario Gomez fra dybet, at »Gud er stor«.
Ledelsen fyret
På en anden skrev han en kærlighedserklæring til sin kone, Liliana Ramirez, der kvitterede med at sige, at hun vil forbyde sin mand nogensinde at genoptage arbejdet under jorden.
Chiles præsident har fyret ledelsen af den myndighed, der har ansvaret for landets miner, og han har lovet at forbedre sikkerheden i mineindustrien. Selv om alvorlige mineulykker hører til sjældenhederne i Chile, er den berørte privatejede mine berygtet for at være ustabil. 16 minearbejdere er døde i minen i de senere år.
Allerede nu har de fangede minearbejdere overlevet længere under jorden end i de fleste andre tilfælde. Sidste år overlevede tre minearbejdere i det sydlige Kina dog 25 dage i en oversvømmet mine, og i 1983 overlevede andre kinesiske minearbejdere 23 dage i fangenskab.
I Chile drages paralleller til 16 personer, der i 1972 overlevede i 72 døgn i Andes-bjergene efter et flystyrt. Dramaet blev senere filmatiseret i Hollywood-filmen »Alive«. (Vi lever!) Forskellen er, at de overlevende minearbejdere allerede er blevet tv-helte.
Antal indlæg: 426 Tilmeldt: 16.04.09 Status: Offline
jsh71 skrev:
Ja der er jo utroligt tænk sig at man måske skal være dernede i 4 måneder. Sikken en overarbejdsbetaling de må få når de kommer op.
Jeg så på Al Jazeera her til aften, at arbejderne i gennemsnit har tabt 10 kg. i de få dage ,de allerede har været der nede i fælden.
Da jeg så de levende billeder af de mennesker, tænkte jeg først på, hvordan de sover.
Ligger de på et slags gulv, Eller hvad? Det er aldeles forfærdeligt.
Og hvad får de at spise, og drikke?
Hvor langt væk kan de komme fra opholdsområdet for at tisse eller skide?
Altså!
Det bliver spændende hvor længe de er "i live" i medierne, den dag de ikke får opmærksomhed længere, risikerer de at få en stille men smertefuld død. Og tænk på de pårørende som ikke kan gøre en disse, for at skubbe til situationen.
Tropiske hilsner
Aaby
Antal indlæg: 1828 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
((12(( Jeg tror at der vil være så meget prestige i at få dem op så det kommer de ( forhåbentlig ) og det er folk der er vand til at være under jorden.
Antal indlæg: 276 Tilmeldt: 04.08.09 Status: Offline
sank skrev:
Det er muligt at de kan tjæne penge på den kur
et eller andet sted skal pengene hentes for
Minearbejderes familier er efterladt uden penge
Mineselskab har ikke til hensigt at udbetale løn til minearbejderne.
De pårørende til de 33 indespærrede minearbejdere venter nu på 26. døgn på at få deres familiemedlemmer op af jorden.
Samtidig skal de også kæmpe for at få mad på bordet.
Selskabet, der driver minen, har nemlig ikke til hensigt at udbetale løn til minearbejderne, og familierne står derfor uden den indkomst, de er vant til.
Det skriver The Telegraph.
Uden penge
Mineselskabet, San Esteban, siger, at selskabet ingen penge har til at udbetale løn. Firmaet deltager heller ikke i redningen af de 33 indespærrede minearbejdere.
Selskabet har sagt, at det muligvis går fallit, og firmaets licens til at drive minedrift er blevet inddraget af regeringen i Chile.
Evelyn Olmos, der er leder af mineforbundet, har opfordret den chilenske regering til at betale løn til minearbejderne.
Andre har også brug for hjælp
Han siger, at regeringen også bør hjælpe de omkring 100 andre mennesker, som normalt arbejder omkring minen, og som nu står uden arbejde. Der er ligeledes 179 andre, som arbejder for selskabet, som også bør have kompensation.
»Vi vil have regeringen til at betale vores fulde løn, indtil vores kammerater er befriet og så betale vores fratrædelsesgodtgørelse. Firmaet skal stå i gæld til regeringen, men ikke til arbejderne«, siger Evelyn Olmos.
Firmaet skal stå i gæld til regeringen, men ikke til arbejderne
Chiles mine-minister Laurence Golborne siger dog, at regeringen er afskåret fra at kunne hjælpe minearbejderne. Ifølge landets arbejdsmarkedslov må regeringen ikke betale hverken pension eller løn til minearbejderne.
Vil hjælpe med at finde job
I stedet vil regeringen tilbyde minearbejderne vejledning til at finde nyt arbejde, når de kommer ud. Han siger, at det er op til virksomheden at betale arbejderne, og sagen vil være nødt til at blive afgjort i retssalene.
Den negative udmelding fra regeringen skaber ikke glæde hos minearbejdernes familier, der er samlet i en teltlejr tæt ved minen.
»Mere end noget andet, så ønsker vi, at Esteban kommer ud af minen, men hans familie skal spise«, siger Blanca Rojas, der er søster til Esteban.
Skænderiet om lønnen vokser, nu hvor minearbejderne når verdensrekorden for de minearbejdere, der har været indespærret længst tid under jorden.
Genåbnede sidste måned
Sidste år overlevede tre minearbejdere 25 dage under jorden. De nuværende indespærrede minearbejdere passerede den grænse i dag.
Minen i Chile blev 3. juli lukket, efter at en ulykke var skyld i at en minearbejder mistede et ben. Manden, der 28. juli tillod genåbningen af minen, fratrådte sin stilling i går.
Ejerne af minen forventes at komme for en regeringskommite og forklare, hvorfor minen blev genåbnet.
Antal indlæg: 285 Tilmeldt: 01.12.09 Status: Offline
arbejde skal de med eller uden løn
Hvor glad kan man blive for at se en lastbil?
Meget, meget glad. Den lastbil, der i går ved daggry dukkede op ved San José-minen i Copiapo, blev klappet og jublet ind i lejren af familierne til de 33 minearbejdere, der på 27. døgn sidder fanget 700 meter under jorden.
Lastbilen bragte det eneste, der manglede, før redningsarbejdet kunne begynde. En hammer. Ikke en hvilken som helst hammer, men et ganske særligt stykke værktøj, der blev fløjet ind fra Tyskland og sendt ekspres til minen.
»Nu borer de. Vi kan høre, de borer. Endelig, endelig sker der noget«, hviskede Angélica Araya, gift med Osmán Araya, som er én af de indespærrede minearbejdere.
Børnene skal lære noget og blive dygtige, så de ikke er nødt til at arbejde i minen som mig
Florencio Avalos , indespærret minearbejder
Mændene i minen flyttes
Det store bor, der bærer navnet Strato 950, har til formål at gennembore klipperne i lige linje ned til minearbejdernes nuværende opholdssted. Derfor skal mændene nu flyttes, for under arbejdet vil der falde store klippestykker og sten ned i minegangen. Dem skal de selv fjerne.
Ifølge ingeniør Raúl Dagnino, der har kommandoen over Strato 950, vil der hver dag falde 12 ton sten ned i minen. Det betyder, at minearbejderne selv skal flytte 500 kg sten i timen. Det er muligt, vurderer de selv, og de har allerede opdelt sig selv i skiftehold.
»Vores store bekymring var, om de har kræfterne til arbejdet, for uden deres hjælp kan vi ikke gennemføre boringen, men de er helt med på opgaven«, sagde Dagnino. Han vurderer, ligesom Chiles regering, at arbejdet højst vil tage 3-4 måneder.
Antal indlæg: 717 Tilmeldt: 13.01.10 Status: Offline
det bliver sjovt , komme op til friheden og helvedet
To kvinder venter på samme minearbejder
En af de indespærrede chilenske minearbejdere frygter sin redning.
Minearbejderen Yonni Barrios' kone blev noget overrasket, da hun hørte en anden kvinde råbe mandens navn i mængden af pårørende til de fangede minearbejdere.
To kvinder venter angiveligt på den samme mand, der har været indespærret i minen i over en måned.
Det skriver den britiske avis The Sun.
Konen og elskerinden
Konen, Marta Salinas, blev forfærdet, da hun opdagede mandens elskerinde, men er fast besluttet på at kæmpe for sin mand.
"Barrios er min mand, han elsker mig, og jeg er hans kone. Denne kvinde har ingen legitimitet," siger Marta Salinas ifølge The Sun.
Men elskerinden, Susana Valenzuela, er af en anden opfattelse. Hun siger, at Barrios havde planer om at forlade sin kone.
Jeg venter på ham
"Vi er forelsket, og jeg venter på ham."
Susana Valenzuela mødte Yonni Barrios på et kursus for fem år siden.
Barrios er blandt de 33 minearbejdere, der er indespærret 700 meter under jorden, og som først kan forvente at se dagens lys til jul.