Bruger
Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
Status:
Offline
|
09.08.2010
Godmorgen Dagbog.
Regnvand sælges og havvand købes !!!
Tak for kaffe nogle voldsomme regnskyl vi har i øjeblikket, og vejrudsigten lover meget mere den kommende uge, så der er et lille håb om at de forskellige reservoirer bliver fyldt op igen så Thaierne kan fortsætte deres forgæves kamp med at vaske vejene, så de er pæne og rene
Og det er lige før man kan stille klokken efter bygerne som starter ved 5 tiden eftermiddag og lægger gaderne øde som til en landskamp, og paraply forhandlerne har gyldne tider. Men det betyder så for mig at jeg er nødt til at tage lange bukser og langærmet bluse på, men dejligt forfriskende er det med de varmegrader vi har i øjeblikket.
Når solen er fremme når vi snildt 37 grader, i skyggen. Folk flygter indendørs og klager mens jeg drøner rundt i lændeklæde og har en skøn tid, men det kan godt være lidt slemt når der som i øjeblikket er 33.6 grader i snit i mit hus, det er lummert
Sådan et uvejr var det også i aftes hvor jeg var nede i Lamai og spise, for hulen en god Tom Jung Gung suppe med ris jeg spiste hos Yindee inden jeg sluttede af med en kop kaffe. Lige der følte jeg at jeg bestemt ikke behøvede mere sul på kroppen, for huden midt på kroppen var spændt godt ud som et sejl
Og jeg var blevet spurgt om jeg ‘lige’ kom forbi Patt og så på hvorfor regnen næsten kom ind i biksen når det var værst, så der stod jeg og så klog ud i øs hamrende regn mens jeg studerede den flængede presenning der skulle forestille at være tag
Og hun er jo ikke Thai for ingenting, så det forventede forslag om gaffe tape kom skam temmelig hurtigt i forløbet. Men jeg fik gudskelov snakket hende fra den løsning selv om den eneste anden udvej for hende var at hive et par tusinde Bht op ad lommen. Men hun har lært at det kan betale sig at lytte til mig, og hun praler endda med at folk tror vi er gift fordi vi kan skændes som ægtefolk
Så nu er vi på udkig efter de pickup der altid kører rundt og sælger de har vindgardiner som man bruger til udhæng her så kunderne ikke bliver alt for våde og bliver væk.
Og den byge der kom mens vi stod der, var en lang sej en der gjorde at jeg måtte blive der et par timer for ikke at drukne eller køre galt på vej hjem. Og den snart sædvanlige stafet blev sendt afsted efter sjakbajsens kølige for at dulme smerterne
Klokken var nu blevet så mange at der var godt gang i løjerne alle vegne, den sædvanlige sindssyge larm de kalder musik drønede ud af højtalerne ved bokseringen hvor kvinderne hver lørdag dyrker Muy Thai og barene skruede selvfølgelig op for at fjerne al den larm. Så alt var normalt
Nu jeg havde brugt næsten hele aftenen hos massagepigerne på grund af regnen, inviterede Patt os alle sammen hen i hendes bar som plaster på såret, og nå ja, hvorfor ikke !!!
Og her havde jeg en af de sjoveste oplevelser i ualmindelige tider, for den ældste af pigerne, hende på 63 år, skulle lære at spille pool. Jeg kan slet ikke forklare hvor muntert det var, den her gamle tøs skød til højre og venstre efter for godt befindende uanset om det var hendes farver eller ej hvilket irriterede hendes læremester og modstander Nog gevaldigt, og der blev grinet fra alle hjørner over hende
Patt havde sponseret en Barcardi Breezer som gjorde hende noget pløret nu hun ikke var vant til at drikke, så hæmninger forsvandt også lidt på en sød måde. Hendes kraftige krop gjorde at det var svært for hende at læne sig ind over bordet, uden at dele af den prøvede at hoppe ud af blusen. Det var simpelthen så befriende dejligt at se hvordan pigerne morede sig, hende selv inklusive at det gav min humør kurve et spark op i skyerne. Da hun så også på grund af den lille brandert hun havde skabet sammen, mente at det var tid til at finde en falang der kunne tage sig godt af hende, kunne jeg næsten ikke holde tårerne tilbage af bare grin, for pokker en dejlig aften
Men jeg er så ked af der ikke var et kamera i nærheden. For filmen ville have fået juryen til at kaste op af grin, og ville have modtaget de gyldne morskabs palmer er jeg sikker på :P
Og min nye status hos pigerne i baren har nu givet mig navnet Pi XXXXX (bror xxxxx) som de kalder mig hele tiden, og som åbenbart er indgangsvinklen til sjofle historier og saftige detaljer fra deres liv og arbejde. Noget grænseoverskridende for mig der er en gammel fætter og mentalt er lysår væk fra deres verden, men nu jeg er en flink fyr, lytter jeg selvfølgelig på hvad de fortæller mig, og det er ikke for sarte ører
De kommer uden betænkeligheder hen og sætter sig tæt op af mig, gir mig et kram og spørger om jeg er okay inden de begynder at fortælle om det de har på hjertet. Selv Bambi som stadig mener vi har en omgang til gode har glemt alt den vrede hun havde i starten og gir mig sgu osse et kys på kinden velvidende at dertil og ikke længere, tju hej hvor det går !!
Men jeg klarede skærerne syntes jeg selv, rigtig godt
Og selvfølgelig var min nye beskytter Pen der også, sjovt nok slæbte hun en barstol hen ved siden af mig og begyndte de indledende angreb mens hun også begyndte at blive rundtosset af den Barcardi Breezer hun havde fået. Så det blev en rigtig hyggelig aften med drillende bemærkninger, hentydninger og kropsbevægelser fra pigerne fra baren der sluttede af med at de gik på diskotek nu den gennemsnitlige alder i baren snildt havde rundet de 50 år. Det blev sgu for kedeligt for dem de små sild
Og så snakker vi ikke mere om resten af dagen vel, men god var den !!
Al den her tumult gjorde at jeg for en gangs skyld sov længe til klokken 9, uden en af de sovepiller jeg havde købt nede hos dyrlægen, det gik ganske fint uden og rart var det ((2((
Min Land Lady som ser noget stram ud i betrækket, fortalte mig i morges at ham der havde taget opgaven, havde svært ved at finde folk og er grunden til at det går langsomt. Så langsomt at hun har besluttet at vente en måned med at leje det tomme hus der er min nabo, så det koster hende penge som absolut ikke passer hende
Den sædvanlige tur til markedet for at købe mad blev lidt sen og jeg var sulten, så det var en fryd at kunne sætte sig og spise mens sidste udgave af Samui Express blev læst. Men så gik det lidt galt, for nu er forholdende her på øen så slemme at turister sender indlæg til aviserne om hvor kede de er over at have valgt øen som feriemål, og at de aldrig kommer tilbage til Thailand igen på grund af deres oplevelser på Koh Samui
En meget kedelig udvikling som ’os’ der bor her til daglig godt er klar over, og intet kan stille op imod. Overpriser der er så vanvittige at det næsten er løgn og misvisende hoteller og bungalows på Internettet der får folk til at komme til Koh Samui er blot nogle af de negative sider af mit ’Paradis’.
Men det værste af alle de negative indtryk fra Samui, er at der nu sker væbnede røverier i de forskellige parker. Senest i Namuang Waterfall park 2 hvor en ung Tysk kvindelig turist med en pistol mod panden blev tvunget til at aflevere alt af værdi, de 2 unge lokale der begik røveriet stak af ind i junglen og affyrede 4 skud inden de forsvandt, og er endnu ikke blevet fundet.
Meget meget kedeligt for øen og for Thailand at udviklingen går i den retning, i samme avis kan man også læse om unge mennesker på bikes der uden hensyn river tasker og lignende ting fra turister på gaden, de her blev dog fanget, men er en promille ud af helheden desværre.
Og for det ikke skulle være løgn mødte jeg en Canadier som før har boet her hvor jeg bor, hun kunne fortælle om den Engelske pige der blev voldtaget af en taxi chauffør da hun ville hjem fra en fest i Shaweng. Alle har været interesseret i hvad der videre skete, men har intet hørt. Men hun kendte den her Engelske pige og havde snakket med hende da sagen kom for retten hvor hun var tvunget til at sige at hun vist havde sagt noget forkert. Inden retsmødet fik hun besøg af familien til chaufføren der rent ud sagt truede hende på livet, men dog var så flinke at love hende at der ikke skete hende noget hvis hun forlod Koh Samui !!
Så endnu engang vandt den Thailandske kultur over retfærdigheden, og lignende historier hvor turister er indblandet er daglige ‘nyheder’ her hvor man intet kan stille op !!!
Lidt surt blandet med det søde igen i dag, men sådan skal det i min verden være, og derfor fortæller jeg det !!!
Den forgæves kamp mod trætheden for de Burmesiske arbejdere der skal lave støjmuren er stadig hård for dem, hver dag kæmper de en ulige kamp for at holde sig vågne, og arbejdet går utroligt langsomt. Jeg har taget et par billeder af processen så i kan følge med, og prøv at se omkring de lysmaster jeg har fortalt om ‘kun’ er 2.20 Meter nede i jorden uden støbning af nogen art. Man har gravet jorden væk fra den ene side at pælene, og det får mig til at tænke på hvad der sker hvis der kommer rigtig kraftig vind !!!
Det er stort set hvad der er sket de sidste par dage hvor arbejdet med muren og de kraftige regnskyl lukker for forbindelsen til omverdenen, ikke noget at råbe hurra for overhovedet med den forbandede larm der rumler i hovedet i døgndrift. Jeg kunne selvfølgelig køre et eller andet sted hen for at undgå den, men her kommer vejret på banen og spænder ben. Så det er en tynd kop te at servere, men sådan er stjernelivet !!
Tak Buddha for de mange nye venner jeg får hele tiden, kunne jeg måske også få en bedre hukommelse så jeg kan huske alle navnene ville jeg blive meget glad......
Hav en god dag.
Med Venlig Hilsen.
Pen. |