Vores guide som hentede os i går da vi ankom til stationen, stod der på slaget 8.36 og ventede utålmodigt selv om vi havde aftalt klokken 9. Så vi sad midt i morgenkaffen som jeg af hele mit hjerte mener er livsvigtig for mig
De små 40 kilometer til Borobudur blev hurtigt overstået først af hovedvejen og senere ad en noget mindre vej der førte os gennem flere rismarker og endnu flere tankevækkende syn, men en meget interessant tur først gennem Yogyakarta hvor chaufføren desværre ‘glemte’ at holde ved et af de stenhuggerier jeg meget gerne ville se og fotografere. For gutterne sidder på den bare jord med en hammer og mejsel og skaber de meste fantastiske figurer, imponerende !!
Og så var vi der pludselig, den kæmpestore kolos som Borobudur i virkeligheden er, dukkede op mellem palmerne og træerne i den utroligt flot vedligeholdte kæmpestore park man enten går eller kører igennem i et futtog som dem der kører rundt i Tivoli. Den sidste løsning valgte vi på grund af Peters stadig ikke raske fod efter bike uheldet i Januar.
Men de penge kunne vi godt have sparet os, for vi var alligevel nødt til at gå et pænt stykke før vi nåede kolossen. Og den er stor, bygget i pyramideform i 9 forskellige platforme, hvoraf de nederste 6 er firkantede og de sidste 3 er runde der slutter med en stor platform på toppen af alt det her.
Cirka 118 meter måler den på hver led og består anslået af 55.000 kubikmeter sten, i alt cirka 2 millioner udhuggede sten, man på det tidspunkt den blev bygget på (mellem år 760 til år 830 efter Kristus) hentede i den på det store flod der løb ved det der nu er foden af monumentet.
Og er man til relieffer og statuer er man kommet til det rigtige sted, for her er der mange af slagsen. 2672 relief paneler og 504 Buddha statuer findes der. Og på toppen der blev afsluttet med en kæmpe dome, står der rundt om den 72 Buddha statuer inde i perforerede stupaer, som kan kaldes for små tårne !!!
Så mine øjne fik godt nok travlt sammen med kameraet, men desværre var der mange turister alle vegne. Og nu er jeg ikke taget så langt for at fotografere turister, så det blev faktisk ikke til så mange (kun 242 blev det til efter jeg havde sorteret i dem!!)
For de her turister var alle vegne, også de steder hvor der med skilte på engelsk blev bedt om at folk ikke måtte røre eller betræde områderne. Japanske fnisende tøser kravlede lystigt rundt for at blive fotograferet og tændte mig af. Og ikke kun på grund af min interesse for Buddhismen, men generelt mener jeg at man skal vise respekt sådanne steder. Folk kravler sgu da ikke rundt oppe i lysekronerne i Roskilde Domkirke vel ??
Men jeg var meget benovet over det jeg så, ikke mindst fordi man på det tidspunkt den blev opført, ikke var i besiddelse af andet end en slags mejsel, og noget til at slå med. Til trods for det, er linjerne og afstanden mellem stenene fantastisk lige, og det er jeg imponeret over som jeg også har taget et par billeder af
Og reliefferne er uhyggelig detaljerede med fint udhuggede figurer der fortæller om dagligdagen og livet dengang selv om tiden har sat sine spor. Lykkelige begivenheder, krige og ulykker er fortalt i reliefferne i samtlige platforme og har begejstret forskere i mange mange år.
Men den dag i dag ved man ikke hvorfor den her stenklods blev bygget, men man gætter på at en meget rig sultan har finansieret projektet uden dog at være sikre på det. For der findes ingen skrevne eller for den sags skyld indgraverede optegnelser, og er lidt underligt !!
For Da man gravede foden ud af de mange tons jord og den vulkanske aske der gennem tiden havde skjult den, fandt man detaljerede optegnelser og anvisninger til hvordan man bygger sådan en ting !!
Sådan gik der et par timer, mens jeg samtidig havde travlt med at snakke med Buddha inden vi kravlede ned på jorden igen. Her satte vi os på en bænk i skyggen og snakkede tingene igennem for at prøve at forstå den her bygning, men det fandt vi aldrig ud af
Og så startede det negative ved stedet !!
For man bliver som kvæg ledt hen ad stier der er indhegnede så man ikke kan gøre andet end at følge strømmen, og det hele går såmænd ud på at lede en igennem en heksekedel af sælgere der desværre måtte gå tidligt ud af skolen, og derfor ikke lærte ordet NEJ
De havde intet imod at løbe efter folk flere hundrede meter, råbende og skrigende med deres plastiklort hængende fra hænderne gav de simpelthen ikke op. Hvor er respekten for stedet blevet af ??? Kan det mon skyldes at de er muslimer !!
Hold kaje noget plat og noget der igen fik mine røde lamper til svagt at lyse, for alt det plastik lort er der sgu ingen der har brug for. Og ikke nok med det, var samtlige boder indrettet med det samme bras som naboen. Så mit håb inden turen om at finde nogle amuletter gled ud i mørket, det eneste vi fandt var såmænd amuletter monteret på magneter så de kunne pynte på køleskabet, så snak om plat
Så det var med blandede følelser jeg gik tilbage gennem den ellers meget smukke park, museet som lå på vejen tilbage som jeg ville se, var faktisk ikke ‘andet’ end afhuggede Buddha hoveder og sten man havde fundet men ikke kunne placere igen, så endnu en skuffelse !!
Men hovedsagligt en positiv oplevelse trods alt der havde givet mig synet af det her, og med alt det i hovedet kørte vi nu mod Prambanan. Men inden Da stoppede vi ved et lille tempel jeg ikke fandt noget navn på. Men det var faktisk kun for at tage billeder af det kæmpestore træ der stod udenfor templet.
Med luftrødder hængende ned som næsten rørte jorden var det meget flot og fremmedartet. Så det fik jeg taget et par billeder af inden vi fortsatte. Og nu var mavesækken altså alvorligt tom og skreg på mad, så vi holdt inde ved den her restaurant.
Her så jeg den her kæmpestore edderkop på 10 meters afstand, så hvis billedet er lidt utydeligt når i zoomer ind, ved i hvorfor!!
Et meget smukt sted med udsigt til bjergene og rismarkerne som desværre i dag på grund af skyer ikke kunne ses. Så i stedet nød jeg den omhu der er brugt for at få stedet til at ligne det Bali man ser i Tv. Sikke en fantasi de mennesker har, alt passer sgu sammen, slet ikke tæt på min ellers så gode smag når jeg blander de forskellige kulørte plastik ting jeg køber i Tesco Lotus
Jeg bestilte Tom Young Gung som er magen til den derhjemme, en anelse spicy og lækker. Men der var stadig langt op til toppen af mavesækken syntes jeg, så jeg bestilte den samme ret som Peter med stor fornøjelse og hast havde sat til live. Den mindede i smag om kinesiske nudler og var iblandet små kylling stykker og grøntsager, for hulen en fest til 190 Bht !!!!
Men maden gjorde mig sgu noget sløv i koderne, så køreturen fik mig godt nok ned i omdrejninger
Så turen til Brambanan var lidt anstrengende nu jeg prøvede at holde mig vågen, så jeg er sikker på jeg ikke fik set alt det vi passerede ((2((
Men der var et eller andet forkert med Prambanan som både Peter og jeg følte med det samme, den positive stemning vi begge havde følt i Borobudur manglede her. Det var som om der hang en sort sky og dødlignende stemning over stedet der slet ikke lignede det vi kom fra.
Så en stor skuffelse der hurtigt endte med et par billeder inden vi kørte igen, for her var det sædvanlige scam med at lede os som kvæg mod de her sultne mennesker, som til trods for at der var 40 kilometer mellem templerne !!!
, også var gået tidligt ud af skolen!!
Og så var der kun den korte vej hjem til hotellet tilbage som med den tiltagende trafik der var lidt træls, på vejen gjorde vi holdt så Peter kunne kigge på nogle hoteller som lå i den anden ende af byen. Men området var meget trafikeret og støjende og ikke interessant for ham, så det var et kort visit der inden det tiltrængte bad fjernede alt møget vi havde samlet i løbet af dagen, fantastisk dejlig fornemmelse at stå under den varme bruser indtil huden begyndte at skalle af
Og her ender dagen faktisk, klokken var omkring 16.00 Da vi kom hjem, og vi var begge trætte. Luften som var tung af fugt og truede med regnvejr fik os til at holde en afstemning der endte med at vi ikke engang gad gå ud for at spise. Trætte som alderdomshjem og med de skavanker vi har, trængte vi til en meget stille aften
Og jeg besluttede at være hård og IKKE færdiggøre Dagbogen som jeg ellers plejer med så god tid, kun billederne fik jeg arbejdet med som er meget tidskrævende når man hedder mig og ikke er så tilfreds
Så klokken 22 slukkede jeg lyset og sov for første gang på turen i over 5 timer, hele 8 timer blev det til Da jeg vågnede kampklar for at få Dagbogen færdig
Antal indlæg: 151 Tilmeldt: 25.01.10 Status: Offline
Hej Pensionisten...
Ja, men kan under sig over hvordan de kunne lave de relieffer og statuer den gang, i tiden morgen, er selv meget betaget af sådan noget, og er meget glad for at se dine billede..
Sikket et arbejde det må ha været at hug dem ud, slæber dem på plads osv osv, det var nok ikke bare et job fra 07:00-15:00
1000 tak igen for dit dejlige arbejde med at tegn og fortælle....
Antal indlæg: 176 Tilmeldt: 09.06.09 Status: Offline
Er desværre ikke så meget på nettet, pga af tidsmangel og dårlig hastighed på nettet. Men nyder virkelig, når jeg har lidt tid at læse "Dagbogen", velskrevet, dejlige billeder, og information!IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE
Lignende tråde