Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
08.07.2010
Godmorgen Dagbog.
Så kom dagen endelig hvor vi skulle af sted Til Bali……
Selv om jeg Da jeg vågnede straks kunne fornemme sommerfuglene i maven, var jeg nødt til at tage det alt for roligt, for stilladset var sgu ikke helt fint i dag!!
Men de sidste detaljer blev ordnet og huset låst af, det vil altså sige at det var Da der låste huset af
For hun ville gerne have lov til at komme hjem til mig, og lave lektier i stilheden og den kølige luft der altid er i haven. Og nu er jeg jo ikke grim ved damer vel ?? Så jeg kunne Da ikke sige nej vel
Men jeg har såmænd en bagtanke med det jeg gør, for Peters dame Nassi, sidder jo helt alene og har ingen at snakke med. Hvis projektet lykkes, som jeg håber på, kan de 2 madammer kagle alt det de vil i deres eget tempo.
Med lidt af den samme generte natur de begge ejer, håber jeg de kan tage sig sammen og blive venner hen ad vejen !!! Jeg må hellere lige fortælle Jannik med det samme at Da er genert uanset hvad hun laver eller gør og bliver skræmt ad helvede til hvis hun ikke kender en, så ikke noget med at komme snigende vel din gamle krybskytte
Nu er det jo svært at skulle være nødt til at undvære en flot fyr som mig, så Da skrev i forgårs og begyndte at snakke. Og vi har meget at snakke om, for Condom Bar som stadig til trods for at det modsatte er sagt og beseglet med en gratis drinks, er jeg stadig en torn i øjnene på pigerne!!
Utroligt at så meget misundelse kan være samlet på et sted, men det er altså tilfældet her og ikke særligt behageligt. Mama er stadig fortørnet over at jeg ikke rendte med hendes niece Nong og har fået pigerne med på ideen. Så nu starter det forfra igen hvis jeg ikke stopper det. Og det tror jeg at jeg gør når jeg kommer hjem igen, om det bliver et opgør med Patt, eller om jeg simpelthen bare holder mig væk ved jeg ikke endnu. Men den sidste mulighed tiltaler mig når de er så primitive, og jeg et eller andet sted har gjort en indsats!!!
Nå, vi blev hentet klokken 3 af Peters guide Mr Paul som var på vej tilbage til Krabi for at hente nogle af hans kunder. Så vi sad rigtigt mageligt på turen til Phuket og jeg fik startet på arbejdet i en spritny bil med en nogenlunde god chauffør på vej Nr. 44 som oprindeligt er opført til forsøget på at grave en kanal fra Thai bugten til Andamaner havet. Så en god tur på en god vejbane i små 3 timer inden vi kom til området omkring Phuket Airport hvor vi fandt en billig overnatning til 400 Bht for en bambushytte med aircon !!
Men vi skulle jo have færgen først fra Koh Samui, og den tog vi klokken 4 til Donsak. Og jeg advarer jer kun en gang, men nu er posen med superlativer og floskler åbnet og vil blive brugt, og nogen vil måske sige misbrugt!! Men jeg falder altid til ro når jeg er på havet, og med en så rolig overfart vi havde, faldt jeg i svime med det samme
Selv om man vel kan sige at turen i sig selv er hamrende kedelig og en jeg kender rigtig godt, begynder de flotte ord om naturen og Thailand som jeg bor i, at komme op til overfladen Da vi passerede de små grønne øer der ligger spredt på begge sider af færgen hele vejen til Fastlandet begyndte savnet om oplevelser igen. For hulen det er smukt at se på i stille vejr som i dag
Men nu er det jo kun en køretur fra Koh Samui til Phuket, så ingen dramatik overhovedet. Det skulle måske lige være vores forsøg på at finde manaro (Citrus) til vores drinks som førte os lidt ud på herrens mark
Vi har allerede fået snakket en del og har nu fundet en naturlig balance i snakken så vi ikke lyder som en strikkeklub, så med den behagelige musik der i en lind strøm minder mig om bands som Toto, Bryan Ferry, Pink Floyd, og jeg kunne blive ved, meget behageligt fortsatte vores tur ud i den stadig mørkere aften som var farvet af lokale regnbyger og et smukt syn.
Så her klokken 23 Thai tid sidder vi (Chaufføren Paul, Peter og jeg ) og har lige spist. Og her er en advarsel, for det er sgu billigt her i forhold til Koh Samui. Sølle 400 Bht for en flot velholdt og ren bungalow jeg viser billeder af senere, så en god afslutning på en lang dag
Hav en god dag.