Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
08.05.2010
Godmorgen Dagbog.
Af en eller anden ukendt årsag jeg ikke kan lokalisere, lukker min laptop ned af sig selv midt i arbejdet. Så nu er det 3 gang jeg gentager mig selv, for alt bliver slettet, og jeg må begynde forfra hver gang.
Det jeg prøver at fortælle om, er min helt almindelige hverdag her på Koh Samui, nogle gange sjov og underholdende, og andre gange mindre sjov på grund af metaltræthed.
Men jeg forsøger at få det bedste ud af det og går lige til grænsen hver gang, og det koster desværre nogle gange. Så jeg er blevet rigtig ferm til at ligge ned og glo TV, og spilde dagen..
Efter at have kørt motorik terapeuten hjem igen, der som lovet ikke spurgte om penge fandt jeg et af mine vante steder for at spise morgenmad der inklusive vand kostede 65 Bht som gav mig god energi. Så meget at jeg kørte hjem og gav stranden en ordentlig omgang, olie driver ind som bitte små klumper der smelter i solen, og ligger som et fint tæppe over det hele her.
Men hold op det var flot da jeg var færdig, men jeg blev overrasket over tidspunktet, klokken var blevet halv 1 uden at jeg havde opdaget det. Så det må være beviset på at det er god terapi når man kan gå i sine egne tanker så længe?? Men jeg havde stadig ild bagi, og kunne ikke rigtig ligge stille på sofaen. Så jeg tog en hurtig beslutning, og kørte ind til Lamai Beach med en god bog.
3 dejlige timer gik der med det, en dejlig afveksling fra at ligge på sofaen hjemme. Her kan man i det mindste se en masse duer, altså kropsduer
Men manglen på turister gjorde opholdet en anelse anstrengende, for alle de forskellige sælgere kom hele tiden forbi, og havde åbenbart glemt at de lige havde spurgt dig. Så jeg blev irriteret til sidst fordi det er umuligt at koncentreret læse en bog. Man bliver hele tiden tvunget til at tage stilling til om man vil købe det ene eller andet, og selv om jeg havde min Ipod med og nød noget god musik med mine hørebøffer, råbte de her mennesker bare højere for at fange min opmærksomhed
Men der var dælme ikke mange mennesker, så det var enkelt og nemt at finde en sol seng dernede. Så der gik 3 timer på den konto inden jeg pakkede sammen, jeg skulle i Tesco og handle kylling til mine forsøg med madlavning. Noget af et chok efter at have ligget i 38 graders varme i så lang tid, og så gå ind i det aircon afkølede varehus, puha det var koldt
Kyllingebryst og grøntsager blev købt og et par nye shorts til 159 Bht, kyllingebrystet gav jeg kun 25,68 Bht for, og blomkålshovedet kostede 28 Bht. Ikke nogen herregård, men jeg tror stadig det er billigere at spise på Nightmarket til 40 Bht!!
Så efter at have brugt en halv time i frostvejr, 5 minutter til at finde varerne og resten af tiden i en kassekø, kørte jeg hjem.
Men jeg kom i tanke om vasketøjet, min normale dame har ferie til den 16 så jeg har har måtte finde en anden. Og så kom jeg i tanke om en gang sidste år, jeg var på vej ind til Lamai på gåben med mit vasketøj. Et eller andet sted på vejen ligger der selvfølgelig en masse vaskerier, men jeg er et vanedyr og bruger den samme hver gang. Nå, men jeg går så der i mine egne tanker, da der pludselig springer en dame ud på vejen og napper min pose med vasketøj ud af hænderne på mig.
Der går lige et par sekunder før jeg kommer mig over overraskelsen og løber efter den her dame, hun går frisk og frejdig ind i sit lille skur hvor hun har sit vaskeri. Men nu er jeg jo Dansker og ikke så nem, så jeg griber fat i min pose og snakker om kamoy, altså at hun stjæler. Og det var kodeordet, for hun slap lynhurtigt posen og vendte ryggen til og skred fornærmet om bagved.
Jeg har endnu ikke vænnet mig til den måde de nogle gange prøver at lave penge, i og med de ikke snakker engelsk mener de at det er mere smart at bare gøre hvad de vil, og håbe på at turisten bliver så lammet at der ikke kan tænkes. Men det er sidste gang den dame nærmer sig vejen når jeg går der, jeg tror hun har sat en af sine utallige arvinger til at holde øje med mig
Ups.....
Nu jeg alligevel var på vejen, kørte jeg ind til Amity hvor Conny og Markus bor. Telefonen var mærkelig i går så vi ikke kunne bruge den, og nu jeg var på bike kunne jeg lige så godt kigge til dem. De er ved at falde ned på jorden igen, de kom i Mandags tror jeg og er først nu på vej ind i rytmen her. De har denne gang lejet et spritnyt værelse med aircon og nyder den luksus, normalt lejer de en billig bungalow med fan, så stor omvæltning.
Vi fik os en sludder om løst og fast, og aftalte mere eller mindre at de kommer til 'min' strand i morgen. De er ikke så tilfredse med stranden ud for Amity, affaldet ligger alle vegne og der lugter fælt. Tager man en håndfuld sand og lader sandet sive langsomt mellem fingrene, sidder man tilbage med nogle gammel sure cigaret skodder. Sådan er der mere eller mindre over det hele på Lamai Beach, ryddet på overfladen, men fyldt med affald lige under overfladen
Så jeg har for længst sagt at de kan komme som de har lyst, skal jeg ud og køre kan de får en nøgle og kan bruge huset som deres eget. Vi har jo også en kajak liggende i haven, godt nok kun til de fastboende men acceptabelt at lade gæster bruge den. Og med revet kun 2 minutter væk med noget af det sidste gode snorkelvand på Samui, er det næsten synd ikke at tage den her kajak og prøve det.
Maven spurgte til maden, og jeg kørte hjem igen for at starte det kemiske forsøg i køkkenet som næsten lykkedes. Lidt for mange grøntsager som jeg elsker, og det smitter af på min mad jeg spiser og laver selv. Smagen herude er fantastisk i forhold til det steriliserede smagløse samfund hjemme hvor tingene i øvrigt osse bliver avlet i flydende jord, en tomat man køber hjemme har sgu aldrig set jord i sit korte liv !!
Så jeg går amok på grøntsagerne og frugten herude, det er jo samtidigt betydeligt billigere end hjemme så her kan jeg næsten gøre som jeg vil.
Og efter den omgang der lagde sig som en tung dyne i maven, nåede jeg at få vasket og og ryddet af vejen i køkkenet inden jeg begyndte at blinke langsomt. Sofaen blev invaderet og til mit held sendte Supertsport 6 kvalifikationen til weekendens formel 1 løb.
4 sekunder brugte jeg på at lægge mig i køjen efter det og sove som en sten, så meget sten at jeg først vågnede klokken halv 8
Hav en god dag.
Antal indlæg: 151 Tilmeldt: 25.01.10 Status: Offline
Hej Pensionisten...
Det med at din laptop lukke ned, kan nemt være en virus, min søster har lige haft samme problem, med at pc lukke ned nogle gange, så kørte den i en rum tid, for at lukke sig selv igen, og det var pga virus fandt vi frem til, da vi brugte en anden virus scanner (awast) som er gratis at bruge, og hun har ikke haft problem siden vi fjerne den virus, samt bruge Awast nu til at beskytte hendes pcer, kan dog ikke huske navnet på virus idag
Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Det var også min første tanke, men der blev ikke fundet noget, og maskinen har opført sig pænt siden. Måske har det hjulpet lidt at jeg har haft den slukket på grund af det manglende Internet
Hav en god dag.
Antal indlæg: 176 Tilmeldt: 09.06.09 Status: Offline
Kan også være at den bare bliver for varm, har selv 3 ekstra fans på min, for at den kan kører, ellers går den i sort!
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE
Antal indlæg: 1828 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
((12(( Ja det er rigtigt jesberfrb ? jeg have samme problemet med min gamle puter, så derfor har jeg jo nu købt køleplade til min nye Pc så nu har jeg ikke haft problemer siden ? og mener det var 250 baht
Antal indlæg: 176 Tilmeldt: 09.06.09 Status: Offline
Gav 90 bath for min
Men da kones er en "studerende" udgave, har den kun et usb stik, så købt en
plade til hende med usb hub. Måtte af med 350 bath
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE