Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
25.04.2010
Godmorgen Dagbog.
Puha, det var meget sjovere i går !!
Øj, hvor jeg fik drukket igennem i går og i nat. Patt blev fejret på behørig vis og med masser af alkohol af forskellig slags. Skæld mig bare ud for den sene Dagbog, men jeg er altså ikke vant til at komme i seng så tidligt på morgenen, der plejer jeg jo at stå op!!
Men sjovt var det, en masse lokale Thaier kom og sagde tillykke når de havde mulighed for det. Tykke og tynde, unge og gamle kom de. Men fælles for dem alle var at de havde noget med massage branchen at gøre, og det lykkedes da også for en katoy at score en kunde under besøget.
Så jeg havde en rigtig god aften, siddende der og kigge og prøve at huske bare lidt af det jeg så og oplevede. Pigerne som i dagens anledning var klædt i hvide kjoler var rigtig søde at se på, og nu de stod i baren, gjorde de ikke så meget ud af at skaffe kunder. De hyggede sig med at gå i vejen for hinanden i baren og gjorde alt hvad de kunne for at redde sig en gratis drink.
Så nogle af dem blev lidt selskabelig overrislet efterhånden som aftenen gik, men på en god måde. Og så fik jeg noget nyt at kigge på, og det er den nye bartender nu gay er taget hjem til Isaan. Jeg fik mere og mere respekt for hende som aftenen gik, for som den eneste drak hun kun en softdrink i de timer jeg var der. Så når et eller andet fjols ringede med klokken, havde hun stadig overblikket selv om pigerne rendte rundt som høns for at forvirre endnu mere, meget imponerende syntes jeg.
Så hende holdt jeg lidt øje med, og fik nu og da et par dejligt smilende øjne til gengæld
Men hold op hvor folk de er mærkelige, jeg har et eller andet med Englændere herude som blev bekræftet i går da de dukkede op for at sige tillykke. Agressive og larmende ankom de i små grupper og opførte sig som om de var guds gave til Thailand, bestemt ikke min kop the. Men de lagde en masse penge og ringede med klokken et par gange, så Patt der efterhånden var ved at blive rystet efter et par hårde hurtige omgange, brugte det som støtte i den fortsatte kamp.
Og så gjorde jeg nok noget forkert, for der kom 4 unge engelske gutter der lige var kommet til øen, og eftersom Condom bar var den eneste der var kunder i, kom de selvfølgelig ind. De hyggede sig og syntes alt var fantastisk, og selvfølgelig var deres lyse hud et signal til alle der var interesseret. Så der kom piger og drenge og katoy hen til dem, og de havde det vældigt på deres første aften. På et tidspunkt stiller en af dem sig op i baren ved siden af mig og afgiver en bestilling, mens han venter begynder han at snakke med mig, og det er det sædvanlige druksnak. Men da han begynder at fortælle at han er brændt varm på den dejlige tøs der har plantet sig tæt op af ham, kom jeg altså til at fortælle at han nok lige skulle kigge efter en ekstra gang inden han kaldte 'hende' for en pige!!
Gud ved om jeg nogensinde lærer at holde mund, men i det tilfælde her tror jeg nu at jeg gjorde en god gerning. Den her fyr tog sig en diskret kigger på adamsæblet på 'pigen' og trak sig stille og roligt tilbage:P
Et par gange i løbet af aftenen, fik jeg nok af tumulten og gik en tur. Og selv om jeg var ved at blive lidt omtumlet, kunne jeg dog stadig tænke. Så antallet af turister, eller manglen på samme fik mig til at tænke. For jeg har aldrig set så lidt mennesker i byen, selv natmarkedet havde lukket det halve af standende med mad på grund af det. Jeg havde bemærket manglen på mennesker da jeg i formiddags var ude at køre for at finde en gave til Patt, turen som gik over Nathon og endte med at jeg kørte rundt om øen, fortalte samme historie!!
Her er så godt som ingen turister, hverken på vejene, i forretningerne eller i barene. Her er spøgelsestomt når man går gennem byen om aftenen og samtlige forretninger og restauranter stiller folk op ude på vejen i håbet om at kapre nogle kunder. Det er det værste jeg har set her til dato, og lidt uhyggeligt nu der er gjort plads til en masse mennesker!!
Og alt det på grund af en mand der vil have nogle flere penge!!
Nå, det er vist bedre at jeg kommer tilbage til baren. For nu var de hårde omgange ved at trætte Patt gevaldigt, hendes adgang til de våde varer ad libitum, gav hende den gode ide at dele med kunderne uden betaling. Så det var efterhånden en synligt rystet fødselar der vraltede rundt, men danse det kunne hun sgu, den ros skal hun ha
Den fik på alle kontakter med en meget ældre lesbisk Thai dame, alle morede sig kosteligt over synet og heppede højlydt på parret. Men Patt vandt over den her dame, der under opvarmningen til dansen var kommet til at bestille dobbelte Jack Daniels on the rocks, jeg tror styrken i den her energidrik snød hende, for pludselig opgav hun, og blev meget træt og stavrede hjem ...
Men det havde taget så hårdt på Patt, at hun var ved at skvatte om af 'træthed' Og hun begyndte at mumle om at jeg var hendes bedste ven, og den film har jeg set engang. Så jeg besluttede at jeg havde gjort en indsats og godt kunne luske hjem igen.
Så en rigtig dejlig aften, en masse gode oplevelser og nogle dejlige mennesker jeg kalder venner gjorde dagen til en speciel dag for Patt der blev 47 år ?? Den klarer hun sgu flot den gamle tøs, nu ville jeg ikke piske en stemning op, så jeg fortalte hende ikke at jeg anslog hendes alder til at være i starten af 40'erne. Men flot flot gået selv om dellerne er ved at indhente hende langsomt men sikkert .....
Hav en god dag.
Antal indlæg: 1828 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Og Englændere er skam guds gave ? i mine unge dage sejlede jeg på langfart med en Nordmand det var jo omkring 5 md. togt. Og når vi have været længe til søs og for op i byen når vi kom i havn. Og have der været lidt spændinger ombord blandt den 50 mands besætning sagde de skøre Nordmænd vi skal ind på et Værtshus med Englændere ?? der kom man altid af med agresionerne ? og fik da et blåt øje i ny og næ Pensionisten taler om sine Blå øjne ? har du sejlet på Langfart ?
Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Ups....
Jeg glemte helt at fortælle om gaven, men det endte altså med at hun fik en kuvert med 1000 Bht. Måske lidt kedeligt og fantasiløst, men jeg passer lidt på ikke at virke for generøs, og jeg er sgu ikke i tvivl om at hun er mere velhavende end mig!!
Og det med at købe en personlig ting dur jeg ikke til, det har jeg været alt for længe single til !!
Igen glimrer du Sank, for jeg havde de samme oplevelser da jeg sejlede. Det var altid englænderne vi kom i kamp med uanset hvor på kloden vi gik på værtshus, og det slog aldrig fejl. Tog vi deres damer var det galt, og gjorde vi det ikke, brokkede pigerne sig til deres fyre over os, og løjerne begyndte :-O
Og i går var det folk omkring de 50- 55 år der pustede sig op, og jeg blev helt ærligt overrasket da de kom. Ellers nydelige gråhårede mænd kom gående med bryder t - shirt og så arrige ud og ledte efter ballade. Det kende i godt når en gut kigger sig omkring hele tiden for at se om der er en der har lyst til et lille slagsmål, sådan opførte de sig i den tid de var der. Og der var ved at opstå tumult da en af dem blev uvenner med sin katoy elsker, en hel masse blev sagt, krydret med fuck og fucking for hvert 3 ord der endte med at katoyen smed nogle pengesedler i hovedet på fyren, og stillede sig et andet sted i baren og begyndte at bage på en anden fyr, så var det jo osse galt :-O
Men som jeg skrev, ringede de med klokken 3 gange og skabte lidt forretning på den konto. De blev accepteret fordi de var gode kunder men heller ikke mere, for de brokkede sig konstant over for varme øl eller for kolde isterninger, så der blev sendt mange blikke mellem pigerne og Patt over dem.
Og selv om der virkelig var gang i den med høj musik og latter, virkede baren pludselig som en hygge bodega da de endelig gik, sikke dog en guds fred...
Hav en god dag.
Antal indlæg: 1828 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Ja nogen gange kom man ombord og lignede Kessler Men dengang vende man da til modstanderen blev rejst op før man slog ham ned igen ? ikke noget med at sparke eller slå når man lå ned og det skete jo