Bruger
Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
Status:
Offline
|
27.02.2010
Godmorgen Dagbog.
Så oprandt dagen hvor det skulle vise sig om Jannik og jeg kunne arbejde sammen, båden lå jo lidt fejlplaceret i Lamai ud for Swing Bar uden kæde.
Vi kørte derned klokken 9 og fik lagt båden tættere på stranden, ikke det nemmeste da der var buler på vandet som besværliggjorde reparationen. Men vi gik til stålet begge to, båden hoppede op og ned så det var en lyst. Men vi klarede faktisk opgaven vældigt fint, til alle de nysgerrige turister store fornøjelse var Jannik placeret i båden, og mig elegant hængende ude over siden
For at kunne sætte en ny kæde på, måtte vi vende motoren om så skrueakslen lå på den kasse man normalt sidder på når man sejler. Hvis man løsner og fjerner møtrikkerne helt, skiller det hele ad og falder i vandet. Så vi måtte tage en møtrik ad gangen og være forsigtige samtidig med at vi skulle prøve at finde årsagen til at kæden knækkede. Det sidste har vi ikke helt regnet helt ud endnu desværre, men jeg ved vi begge tænker på det for at finde en løsning!!
Nå, reparationen gik smertefrit og overraskende hurtigt. Ingen af os var i tvivl om hvad vi skulle gøre og arbejdede sammen som om vi aldrig havde lavet andet Vi fik lagt en ekstra skive ind mellem rammen og skrueakslen, og fik samlet det hele igen. Desværre forsvandt de oprindelige skiver da vi forleden skilte den ad, så vi kendte ikke tykkelsen på dem og må prøve os frem, men nu med en ny kæde monteret.
Jannik hoppede i vandet og svømmede ind til stranden, han skulle holde øje med mig indtil jeg havde rundet Hinta Hin Yai fra stranden for en sikkerheds skyld, og så følge efter i bilen. Og jeg fik startet motoren, og det var noget af en opgave, for båden gyngede nu så meget at det var svært at holde sig fast. Og for ikke at Freja skal gå rundt søsyg i Bangkok, udelader jeg detaljerne
Nu kunne nogen måske sige, hvorfor ikke lade den ligge til vejret bliver bedre??
Det var en mulighed ja, men nu har jeg set så mange gange at de unge modige turister ikke respekterer noget her. Jeg har set flere svømme ud og kravle ombord og hærge speedbåde der ligger for anker her, og det er årsagen til at de samme både nu ligger små 100 meter ude. Så jeg ville have båden hjem hvor der er folk til at holde øje med den, her er trods alt kun blevet stjålet et batteri på 4 år!!
Og det gik stille og roligt, helt bevidst holdt jeg omdrejningerne nede og sejlede langsomt hjemad. Men jeg kunne nu godt have brugt lidt mere speed, for vinden og strømmen gjorde hvad den kunne for at presse mig ind mod land. Det var ikke det værste der kunne ske, men ikke så smart når jeg nærmede mig Hinta Hin Yai??
Her er der ingen strand, kun store klipper der ikke giver ved dørene, så jeg holdt stor afstand her. Hvis kæden skulle knække igen, skulle jeg have et anker i vandet hurtigst muligt inden det gik galt, og helst ikke smides ind på klipperne??
Men alt gik godt, jeg fik sejlet båden hjem selv om det var hårdt vejr derude. Det eneste jeg ikke var tilfreds med var tidevandet, det var meget højvandet og det ændrer jo på alt. Så jeg kom alt for tæt på det rev jeg har boet sammen med så længe nu!! Ufatteligt at jeg ikke kunne orientere mig nu jeg kender det så godt, så 2 gange mærkede jeg sikkerhedsarmen på skrueakslen gå på klipper under vandoverfladen.
Så det var en god fornemmelse at kunne slukke motoren og drive de sidste 10 meter ind på stranden hvor Jannik nu var stødt til.
Og uanset hvor meget vi kiggede på kæden og tandhjulene, kunne vi ikke se noget unormalt slid på nogen af delene, så vores arbejde havde givet pote. Men vi er dog enige om at vi er usikre på hvor slap kæden egentlig skal være, alt der bliver fabrikeret her er bestemt ikke 100% lige, og Thaierne er eksperter i at få tingene til at passe sammen med alle midler. Alt der ligger på jorden kan og vil blive brugt til det formål, så det er svært at finde de oprindelige mål??
Så det vejr der er her nu er velkommen, det er slet ikke vejr til at fiske eller sejle i, og kun de store fiskebåde fra Muslim Village er ude at fiske. Nu er det tid til at slappe lidt af og forhåbentlig få fundet noget energi så jeg kan fortsætte med arbejdet på den lille båd. Men ærligt er jeg gået helt i stå, der er sgu lang vej med den. Så måske finder jeg nogen der kan gøre den færdig??
Spise skal man jo, så jeg tog en tur til Lamai og satte mig i skyggen nede på stranden. Jeg var osse lige en tur hjemme hos Pat der havde ringet. Hun ville såmænd sige tak??
Da jeg var nede i baren forleden, beklagede hun sig over den ringe omsætning. Men nu mener den her super overtroiske kvinde at jeg giver hende held I stedet for den ringe omsætning på omkring 3.000 Bht, var omsætningen den aften jeg var der steget til 12.000 Bht. (og det var ikke mine penge vel??)Efter at have sagt tak mange gange og efter at have presset 2 kopper kaffe i mig, kom hun frem med det hun havde tænkt på??
Mine gåture er ikke gået hendes næse eller ører forbi, og hun ved at jeg har planer om at købe den nye model fra Honda. Så hun havde undersøgt priserne på øen, og den billigste pris hun kom frem til, var 71.000 Bht. Jeg skulle bare sige til, så ville hun købe den for mig, ordne den grønne bog, ja hjælpe mig i hoved og røv
Sådan nogle mennesker kan jeg altså godt lide, tænk på alle de penge jeg sparer i forhold til at skulle handle bike i Nathon, den tanke kan jeg godt lide. Nu venter jeg lige et par dage, og så tror jeg at jeg bruger hende som mellemmand til købet. Nu er jeg ikke mere naiv end at jeg selvfølgelig godt ved at hun laver penge på at hjælpe mig, men det er helt okay, for jeg sparer samtidig mange penge!!!
Pausen nu skal også bruges til at få rettet ryggen lidt ud, for den har det ikke nemt lige nu. Jeg holder mig stadig til de Kodimagnyl jeg har købt, er den helt gal drikker jeg en kølig sammen med 2 stk piller og lægger mig ned. Det går nogenlunde, men træls at det skal begynde igen nu!!
Vel tilbage ved 6 tiden var jeg godt brugt for dagen, lidt surfing og musik fik timerne til at gå. Ved 9 tiden satte jeg en film på jeg havde hentet, af en eller anden årsag kan jeg nu hente film på Pirate Bay igen og hastigheden er utrolig god!!
Det var en film der hedder The Cove, det er en dokumentar om Japans drab af 23.000 delfiner hvert år. Myndighederne gør alt for at skjule drabene, og gør alt for at IKKE at fortælle forbrugerne at det de tror er hvalkød i forretningerne, såmænd er delfinkød!!
Som meget stor dyreven blev jeg mere og mere ked af at se filmen, tæt på at hyle over de meningsløse drab på et dyr blev jeg rigtig gal på Japan til sidst. Japan er også et af de få lande i verden der stadig dræber hvaler, i videnskabens navn siger de, og dræber videre??
En meget interessant og blodig dokumentar, men jeg kan anbefale den hvis man er dyreven. Jo flere der ser filmen, jo mere pres kan man lægge på Japan så de stopper de meningsløse drab!!
Filmen kan hentes her : http://thepirateb...B-KickFoot
Hav en god dag.
Med Venlig Hilsen.
Pen. |