Antal indlæg: 735 Tilmeldt: 22.02.09 Status: Offline
Håber i kan holde varmen dernede
Vintertjenesten indstiller
30. januar 2010 07:17
Sneen og blæsten betyder, at kommunen har indstillet snerydningen lørdag morgen klokken seks.
Sneflokke kommer vrimlende, og sammenholdt med den kraftige vind betyder det, at Vintertjenesten har indstillet al snerydning lørdag morgen klokken 6.
Det fortæller Pia Marker Rasmussen fra Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune.
Det er den lave sigtbarhed og den kraftige fygning der gør det umuligt for chaufførerne at fortsætte.
- Det er simpelthen omsonst at blive ved. Vores chauffører når lige at rydde en strækning, før den blæser fuldstændigt til igen. De ringede simpelthen til os og fortalte, at de nærmest ikke kunne se noget på grund af fygningen, og så er det heller ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt, fortæller Pia Marker Rasmussen.
Både vind og snefald skulle aftage sidst på eftermiddagen/først på aftenen, og da det er der, Vintertjenesten normalt indstiller rydningen, vil der først blive ryddet sne fra tidligst søndag morgen klokken 3.