Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
30.10.2010
Godmorgen Dagbog.
Advarsel: Følgende indlæg er IKKE for sarte sjæle, og folk med hang til søsyge, bør som minimum, tage en pille eller 2??
Fy for den lede en hård tur, men jeg lever da....
Kvart i seks morgen, i går Fredag, kørte jeg til Shaweng for at hente båden. Det første lys var så svagt, at det næsten ikke var der, men nu havde jeg ventet hele natten, så afsted det gik.
Jeg er stadig så irriteret over SMS'en, at jeg endnu ikke har fortalt svenskeren at jeg har hentet den!!
Men jeg kom til Shaweng, der var ved at lukke de sidste barer og diskoteker. Så fulde turister og thai damer væltede rundt i gaderne. Og de sædvanlige kald fra katoy lød, men jeg fortsatte uanfægtet.
Det var gået stærkt på turen selv om jeg ikke kører mere end 40 - 45 km i timen, der var jo ingen mennesker på vejen, så lyset var dårligt kommet frem endnu. Så jeg var nødt til at vente et par minutter inden jeg kunne vade ud til båden, dem brugte jeg på nogle nyfødte hunde der vraltede rundt på stranden. Men jeg var lige nødt til at gøre mig gode venner med forældrene først, og det gik fint, så vældigt hyggeligt :-) Men det her vandgang, er faktisk det eneste jeg ikke er helt tilfreds med??
Når ryggen ikke har det så godt, er det ikke så optimalt at gå ud i koldt vand fra morgenstunden. For dælen da, den blir jo stiv som et bræt, altså ryggen . Men det er den eneste måde, da moler ikke er opfundet herude endnu.
Nå, jeg kunne endelig vade ud til båden. Nu var det jo mit første møde med hende helt alene, så jeg brugte 10 minutter på at gennemgå båden. Fik tændt lænsepumpen, og fik fyldt lidt diesel på motoren. Og så startede jeg motoren, meget meget nemt startede den og fyldt ørene med en hyggelig tøffende lyd
Og så var det også første gang jeg har sejlet lige der, og lige der er bag et rev, i en lille lagune. Det eneste som viser vejen ud, er hvor der er en smal åbning havde jeg fået at vide, et lille blåt flag som flød i overfladen. Så det var med en lille nervøs fornemmelse at jeg meget meget langsomt sejlede mod flaget. Da jeg var meget tæt på flaget, svingede jeg skarpt ud mod havet, det var den eneste hjælp jeg havde fået fortalt, til at komme ud på havet herfra!!
Læg mærke til det hvide vand i baggrunden, til venstre hvor det stopper, er vejen ud af lagunen
Men jeg var heldig, en god vanddybde ( 1/2 meter vand ) til begge sider, og jeg gav den lidt mere gas. Og det er en stærk motor, selv om bølgerne brød her på grund af revet under overfladen, masede den sig gennem bølgerne. Men de var lede høje bølgerne her, en meters penge tror jeg, men båden gjorde det godt og blev på toppen af bølgerne. Men for hulen da, efter 5 minutter, var jeg våd fra yderst til inderst. Og jeg havde INGEN mulighed for at tage det våde tøj af, jeg havde faktisk IKKE en eneste chance på hele vejen hjem, til at slippe håndtaget, eller tage gassen af??
Lad mig sige med det samme, jeg havde utroligt svært ved at tage armene ned. Hvor var det skønt at blive kastet rundt af havet og naturen. Siddende på en trækasse, totalt eksponeret for alle havets luner, var jeg sgu så lykkelig. Mine skarpe briller kunne sagtens få øje på det paradis jeg lever i, selv om paradiset lige nu, spillede bold med mig ( sådan føltes det ).
Efter 5 minutter havde stangen som man holder i, givet mig 3 store vabler, og et snitsår. Vablerne blev revet til blods lynhurtigt, så saltvandet kunne få lov til komme til og svide som en i helvede. Det var virkelig anstrengende at holde kursen da jeg kom rundt om den første pynt, her begyndt bølgerne at komme ind agter. Og som jeg har fortalt i en anden Dagbog, surfer bådene på bølgerne når det sker, og man har ikke en kinamands chance for at bestemme kursen.
Og nu rælingen på de modeller her, ikke så høje. Så vandet begyndte hurtigt at give mig betænkeligheder ?? bølgerne væltede ind over båden hele tiden, og begyndte langsomt at gøre båden tungere og langsommere. Svenskerens evner udi elektriker arbejde, var meget dårlige. Så for at tænde lænsepumpen, ville jeg være nødt til at slippe håndtaget, lægge mig med r.... i vejret, rode rundt nede mellem nogle brædder, og så ellers forsøge at holde to ledninger mod hinanden
Og det kunne blive enden på det hele hvis jeg gjorde det!! Bølgerne var simpelthen for store, og ville kaste båden for meget og for farligt rundt. Så jeg holdt bare et godt øje til vandet som jeg kunne se mellem nogle brædder, klar til at sejle ind i en lille bugt for at ligge i læ.
Men det gav nu ingen problemer, men det gav mig en ide om, at lave det elektriker arbejde om når tid er.
Nå, men det gik jo hjemad, meget fokuseret på havet og bølgerne kom der en ny mulig fjende. Et kæmpe stort regnområde nærmede sig udefra havet, det begyndte at småregne, og blæse op, og gjorde det lidt mere besværligt. Så den hårdeste del af turen, var den sidste halvdel, spørg min ryg om det??
Så da jeg kunne liste ind på rederiets red, var jeg en lettet mand. Ankerne blev lagt ud, båden tømt for vand, og jeg vadede ind på land. Det var nu en god fornemmelse at se hende ligge her nu, en stille bøn blev sendt til Buddha som tak for hjælpen!!
2 timer og 15 minutter tog turen, så klokken var kun 8.41 da jeg kunne rette ryggen ud. Men dagen var nu tilrettelagt, ikke af mig, men af ryggen?? En ekstra pille blev gnavet, og ryggen blev plantet under den varme bruser i meget lang tid, mens jeg ( og ja i læser rigtigt !! ) drak en stor Chang.
Under normale omstændigheder, kunne jeg bare lægge mig ned, uden at drikke øl, ( desværre ) og vente på at det blev bedre. Men jeg havde stadig turen tilbage til Shaweng der ventede, biken holdt jo og ventede på mig. Så efter en meget stille og rolig time, hvor pillen og øllen fik lov til at virke, gik jeg ud på vejen og tog en Songthaew.
Det system med de Songthaew's der konstant kører fra den ene ende af øen til den anden, er jeg meget tilfreds med, og noget jeg tit benytter mig af. Selv om jeg har bike, og kan køre øen rundt lynhurtigt, og på min facon, nyder jeg at sætte mig i en sådan, og kigge mig omkring. På den måde, ser man en masse ting man ellers ikke ville have set, så de 150 Bht jeg måtte give for turen, var godt givet ud.
Normalt koster det kun 60 Bht fra Hua Thanon til Shaweng, men den her Songthaew, hvor jeg forøvrigt var alene, stoppede i starten af Shaweng, og spurgte hvor jeg skulle hen. Derfor den lidt høje pris, for jeg blev kørt til døren af det hotel jeg havde opgivet som adresse 100 meter fra biken :-O
Sådanne aftaler med chaufførerne er meget almindeligt, de kører dig lige hvor du vil hen. At det er uden for ruten er ikke noget problem, jeg har været med til en tur fra Hua Thanon til Nathon, hvor vi havnede ude i Taling Ngam. 4 kilometer fra den normale rute, og her blev det sjovt. For chaufføren der åbenbart skulle spare på brændstoffet, valgte en genvej til Nathon i stedet for at køre tilbage og følge den oprindelig rute, og uden at spørge om der var nogle der skulle den vej :-O
Ups...
Biken blev hentet hjem, en kort pause hos yindee for at spise, og så ellers hjem og ligge ned. Og her vågnede jeg efter 3 timer, dejlig udhvilet, og ryggen meget taknemmelig for pausen. Så jeg tøffede hen til båden for at tjekke den lidt bedre, og give den et anker til. Jeg havde med vilje, og fordi jeg kender vandet her, lagt den så tæt på stranden, at den ville ligge tør når det blev lavvande, og det bliver det hver eftermiddag ved 3 tiden :-O
Og sikke en dejlig afslutning på dagen, mine Thai fiskevenner kom og sagde tillykke, og var glade på mine vegne. En stafet blev sendt op i fiskeshoppen for at handle lidt semulje, altså drikkevarer og vi gik alle rundt om, og i båden for at se den grundigt igennem. Og den eneste 'alvorlige' fejl, er den platform ude agter. Et bræt er surt, og skal skiftes, men det kan sagtens vente til næste regntid hvor den også skal males. Her har svenskerens evner heller ikke helt slået til, for malingen skaller af i store flager, og afslører store områder med råt træ. Og det er IKKE sundt, så det skal ordnes!!
For hulen jeg er glad for de mennesker her, de smiler så det halve kunne være nok. De hjælper mig uden jeg har bedt om hjælp, og er i det hele taget nogle dejlige mennesker. Når fiskerne møder hinanden, om det er på havet eller på land, giver de et kraftigt hyl fra sig. Lidt i stil med Uiii, meget genkendeligt når man hører det, jeg er nu blevet en del af denne form for hilsen:-O
Men jeg skal altså vænne mig til den, mig der kommer fra en verden med walkie-talkie og andre modernede tingester, bliver anråbt som en Thai !!!
Men det var såmænd dagens opgave, og jeg syntes selv jeg løste den godt, uden skader udover mine biceps som her til morgen er alvorligt ømme :-O Og selvfølgelig ryggen som altid rumsterer i baggrunden.
Jeg tager nogle billeder senere på dagen af båden, og lægger dem op i morgen. For jeg kunne godt bruge nogle ekspertråd omkring motoren!! Og her er ved jeg gamle søfolk, og maskinarbejdere af den gamle skole, som er jeg sikker på kender motoren??
Antal indlæg: 954 Tilmeldt: 25.06.09 Status: Offline
meget levende beretning, jeg gynger endnu((12(( Men må "mor" her, lige komme med en formaning, piller og sprut dutter altså ikke sammen.
Håber du får mange gode stunder med din nye kærlighed.
Antal indlæg: 140 Tilmeldt: 21.12.09 Status: Offline
Hej Pensionist.
Det lyder lidt som Bambi på glatis- det kan godt være at Budha giver os nødderne, men vi må selv knække dem. Båden skal vel have et navn ? Har både ikke en gudmor ? For så kan du jo slå flere fluer med et smæk.
Hilsen
islander
Antal indlæg: 140 Tilmeldt: 21.12.09 Status: Offline
Hej Pensionist.
Bamsen,thja -men det leder jo tankerne hen på en mand der sidder og synger i en gyngegde båd, og ikke en hårdt arbejdende fisker. Hvad med Pat eller Bambi ? Men vendt til uge 10.
Hilsen
islander
Antal indlæg: 86 Tilmeldt: 20.12.09 Status: Offline
Ekspert råd angående motorer kommer ikke herfra. Men bliver nødt til at kommentere billederne.. Lige hvordan tingene ser ud, så får Thaierne altid tingene til at virke..Respekt herfra. Ja 2 hjul og et forskallingsbræt og man er selvstændig.. Har og vil altid have dyb respekt for Thailand, dets mennesker, deres kultur og deres måde at se live på uanset hvor fattige de end måtte være..
Nå lige et sidespring og min mening.
. Men det er den eneste måde, da moler ikke er opfundet herude endnu. 
). 
) og vente på at det blev bedre. Men jeg havde stadig turen tilbage til Shaweng der ventede, biken holdt jo og ventede på mig. Så efter en meget stille og rolig time, hvor pillen og øllen fik lov til at virke, gik jeg ud på vejen og tog en Songthaew. 
og vi gik alle rundt om, og i båden for at se den grundigt igennem. Og den eneste 'alvorlige' fejl, er den platform ude agter. Et bræt er surt, og skal skiftes, men det kan sagtens vente til næste regntid hvor den også skal males. Her har svenskerens evner heller ikke helt slået til, for malingen skaller af i store flager, og afslører store områder med råt træ. Og det er IKKE sundt, så det skal ordnes!!
. Båden skal vel have et navn ? Har både ikke en gudmor ? For så kan du jo slå flere fluer med et smæk
Lignende tråde