Bruger
Antal indlæg: 3629
Tilmeldt: 20.02.09
Status:
Offline
|
Globaliseringen og internettet har skabt uanede muligheder for udfoldelsen af vores liv. Netop derfor har vi brug for vores hjem for at slå rødder og minde os selv om, hvem vi er. Illustration: Thorgerd Broni Jensen
Hjem er et af de bærende elementer i det moderne liv, fordi det betyder så meget for, hvem vi er, og hvordan vi har det.
Oskar Hausgaard spiste betragtelige mængder slik og så læssevis af film. Han havde aldrig lavet mad før, men prøvede sig frem og kunne snart fremtrylle en ganske vellykket omgang karbonader med sovs og kartofler. Sådan gik den første uge i kollegiet, der danner rammer om 21-årige Oskars første eget hjem.
Han flyttede fra sin mor i Thy i august sidste år, da han skulle begynde at læse på Danmarks Tekniske Universitet. Egentlig havde han planlagt at bo i København, men begyndte at lede for sent og havnede derfor på 12 kvadratmeter i Lyngby. Selv om han havde fundet bolig i København, var han nok alligevel ikke kommet op på de gennemsnitlige 51,6 kvadratmeter, som den gennemsnitlige dansker ifølge Danmarks Statistik kan boltre sig på.
Men det gør ikke noget, Oskar har det godt, hvor han er.
»Jeg har det fuldstændig, som om det er mit sted. Det er hjem,« fortæller han.
Hjem kære hjem
Men hvad er hjem? Vi forlader det og kommer hjem igen, men hvis vi går nedenom og hjem, er det skidt, for så kan vi risikere at måtte gå fra hus og hjem. Den er hjemme, siger vi, når noget lykkes, men hvis noget tjener sig hjem, er der ikke overskud. Så vil vi hellere tage det sidste stik hjem, så vi har noget at skrive hjem om. Så kan de andre nemlig godt gå hjem og lægge sig.
Ordsprog er der nok af, og de er med til at understrege hjemmets store betydning. Nogle gange kan "hjem" være en by, et land, en landsdel eller en højskole. Men ofte refererer "hjem" til det sted, hvor vi bor. Her tilbringer vi ifølge hjemlighedsforskningen to tredjedele af vores liv, og vi bruger en fjerdedel af vores disponible indkomst på det. Mange steder indeholder hjemmet vores kæreste og nærmeste familie og er et bevis på alt det, vi har skabt og opnået i fællesskab. Det er vores "livs og slægts museum", som leder af Center for Bolig og Velfærd Hans Kristensen udtrykker det.
Oskar har endnu til gode at få sin egen familie, og hans hjem er kun midlertidigt. Følger han statistikken, vil han ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen flytte to til tre gange endnu for siden sammen med en kæreste eller kone at finde sig et hus, som de kan stifte familie i. Det vil typisk ske, når Oskar er mellem 30 og 35 år.
At han ikke skal blive boende på værelset i al evighed, gør ikke hans hjem mindre betydningsfuldt. Som alle andre bruger Oskar nemlig både sin bolig til at vise verden, hvem han er, og til at gemme sig og være tryg i.
»Det første stykke tid boede jeg på en luftmadras, men det var fint nok, selv om det føltes lidt midlertidigt. Da jeg fik min sovesofa, kunne jeg slappe helt af, og jeg tænkte, "nu har jeg et hjem",« fortæller Oskar.
Han har brugt lang tid på at overveje, hvordan han ville indrette rummet, og det er ham selv, der har lagt trægulv på kollegieværelset og frisket væggene op med en ny gang hvid maling. Det eneste i det lille rum, som Oskar ikke selv står bag, er to små kaktusser. De er fra hans mor. Han siger selv, at han ikke duer til planter.
Hjem er mange steder
Selv om det snart er et år siden, at Oskar flyttede, tænker han stadig på sin mors hjem som "hjem" og siger, "jeg tager hjem", når han skal besøge hende. Men når han skal tilbage på kollegiet, siger han igen, "nu tager jeg hjem". Ifølge hjemlighedsforsker Ida Wentzel Winther, er det noget, de fleste gør, helt op til 20 og 30 år efter de er flyttet hjemmefra. Lige som det kræver tid at gøre en bolig til et hjem, kræver det tid at nedgradere et hjem til en bolig. Man kan med andre ord tage manden ud af boligen, men man kan ikke tage boligen ud af manden.
Vi tager "hen i kiosken", "ud til fjorden" og "over i parken", mens vi bare tager hjem. For hjemmet er en del af os, og vi er en del af hjemmet. Derfor kan vi ikke tage hen til hjem, ud til hjem eller over til hjem.
Oskars indretning af kollegieværelset er med mange sorte møbler, grå detaljer og næsten helt nipsfri. Den opmærksomme beskuer vil opdage, at det er beboet af en gut, der både kan fotografere og spille musik, ligesom han mestrer pinlig orden.
Fordi hjemmet er så personligt, fungerer det som et visitkort, der både viser os selv og andre, hvem vi er. I dag er en identitet ikke givet på forhånd, vi må selv lede efter den. Ingen er længere født maler eller bager - enhver må selv finde sin egen vej. Hjemlighedsforsker Mette Mechlenborg påpeger, at det i denne proces er vigtigt at omgive sig med ting, der fortæller noget om, hvem vi er. Både så vi ikke selv kommer i tvivl, men også så vi kan vise alle andre, at det er sådan, vi er.
Fred og frihed
Men det er ikke altid, at omverdenen er velkommen. Indimellem har vi behov for at trække os væk fra verden, og her bliver hjemmet vores fort, der kan holde omverdenen ude. For at fornemmelsen af sikkerhed skal holde, må ingen ubudne komme ind. Gør de først det, kan de ødelægge følelsen af hjem, uanset om det er i form af brand, tyveknægte eller naturkatastrofe. En undersøgelse af ofrene efter fyrværkeri-katastrofen i Seest viste, at det sværeste var at undvære hjemmets trygge base. Det er vanskeligt at gøre et krænket hjem til hjem igen, og konsekvenserne kan være søvnløse nætter og ondt i maven. Ritzau kunne da også i sensommeren sidste år sprede nyheden om, at 75.000 danskere nu havde installeret en tyverialarm.
For vi værner om hjemmet, passer og plejer det. Savner det, når vi er væk og har svært ved at forlade det, når det skal skiftes ud. Det gælder også for små kollegieværelser. Oskar havde egentlig planlagt at finde et værelse i en lejlighed i København, men kollegiet giver ham både et godt fællesskab og muligheden for at vælge det sociale liv fra de dage, han hellere vil være alene på sit værelse. Når han alligevel skal flytte engang, er det o.k., for Oskar savner at have en have eller en terrasse.
»Før havde jeg Vesterhavet og skoven derhjemme, men her har jeg Dyrehaven, og Bellevue er ikke så langt væk. Alligevel savner jeg at have mit eget lille sted udenfor,« siger han.«
Han valgte Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, fordi han gerne ville så langt væk som muligt for at opleve noget nyt. Eksperterne fortæller ellers, at danskerne generelt flytter inden for meget korte afstande. I 2008 var der i gennemsnit tale om 6,5 km., viser en undersøgelse fra Nybolig. Om Oskar en dag vil flytte tilbage til Thy, må tiden vise. Umiddelbart har han ingen planer om det.
Lige som sidste år tilbragte han dog sommeren "derhjemme", som han siger. Han tog endnu en tjans på sit sædvanlige sommerferiejob i Klitmøller, hvor han pakkede fisk for at spare lidt penge sammen, inden han igen kunne vende hjem til sit studieliv tæt på hovedstaden.
LÆS OGSÅ: Et praktisk hjem http://jp.dk/morg....ece?ncc=1
Relaterede artikler
Et hjem med kærlighed http://fpn.dk/bol...854627.ece
Den helt unikke bolig http://fpn.dk/bol...854627.ece
Den stærke mands sunde hjem http://fpn.dk/bol...854627.ece
Se alle >> http://fpn.dk/bol...Info=links
kilde http://fpn.dk/bol...927687.ece |