Antal indlæg: 3633 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
thai skrev: Thailand skærper lufthavnskontrol efter Nipah-virusudbrud i Indien
Her et indslag fra 2018 om virusen.
WHO følger udbrud af dødelig Nipah-virus
Et nyt udbrud af den dødelige Nipah-virus i Indien har fået flere asiatiske lande til at indføre sundhedskontrol i lufthavne og ved grænser. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, betegner virussen som en af de sygdomme, der udgør den største risiko for alvorlige udbrud, og situationen følges nu tæt internationalt.
Udbruddet har fået flere lande i regionen til at skærpe beredskabet. Thailand har indført sundhedstjek i flere internationale lufthavne for rejsende fra Vestbengalen.
WHO har i flere år haft Nipah-virus på sin liste over de ti mest prioriterede sygdomme med potentiale til at udløse epidemier. Ifølge organisationen skyldes bekymringen ikke alene den høje dødelighed, men også at der hverken findes en godkendt vaccine eller en målrettet behandling.
Nipah-virus er en zoonotisk sygdom, som blandt andet kan overføres via flagermus og svin, men også gennem tæt kontakt mellem mennesker eller via forurenet føde. Virussen er ikke luftbåren som covid-19, men har en meget høj dødelighed på mellem 40 og 75 procent, afhængigt af virusstamme og sundhedsvæsenets kapacitet.