Kommuner kræver maxpris for ældremad
Ældre må ifølge Jyllands-Posten gribe dybere i lommerne for at betale maden på landets plejehjem.Da politikerne i 2009 indførte et loft på 3.000 kr. for de ældres månedlige brugerbetaling, blev 40 kommuner automatisk tvunget til at sætte prisen ned, men omvendt forudså flere eksperter, at loftet efterfølgende ville fungere som en magnet for de billigere kommuner, som nu kunne hæve deres priser, fordi loftet ville blive opfattet som en vejledende pris. Borgmester slår fast: Ugegammel mad til ældre er helt okay

Javel, hr. minister

Manipulation: En gang – men det er dæleme længe siden – havde ministrenes embedsmænd et blankpoleret image.

Men så dukkede Tamil-sagen op for snart 25 år. Siden er fulgt en lind strøm af andre skandaler, hvor topembedsmænd er kommet under beskydning.

Og nu er den gal igen. I en ny opsigtsvækkende bog fortæller anonyme topjurister i flere ministerier, hvordan de har været med til at manipulere Folketinget.

Embedsmændene har givet efter for ministrenes politiske planer og vildledt Folketingets medlemmer med bl.a. sminkede papirer.

I bogen nævnes bl.a. den såkaldte børnecheck-sag som eksempel. VK-regeringen fratog i 2010 flere tusinde EU-borgere retten til fuld dansk børneydelse. Regeringens jurister advarede mod indgrebet; det var ulovligt. Men daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fejede advarslerne af bordet. Så da forslaget blev sendt til Folketinget, havde juristerne fjernet deres egne forbehold. Med andre ord blev Folketinget ført bag lyset.

Den slags luskede manøvrer er et grundstød mod selve demokratiet. Intet mindre. Det siger sig selv, at landets lovgivere skal kunne stole 100 pct. på oplysninger fra ministerierne.

I forvejen er demokratiet under pres. Tag eksempelvis den såkaldte Christiania-sag. Her blev Retsudvalget fyldt med direkte løgn. De involverede embedsmænd gik dog fri, for der var tale om en nødvendig ’nødløgn’, lød den forvrøvlede forklaring.

Eller tag den nye offentlighedslov – også kaldet mørklægningsloven. Den spænder effektivt ben for, at pressen kan kontrollere, hvad blandt andre netop ministrene og embedsmændene laver. Systemet lukker sig om sig selv.

Et uafhængigt lovsekretariat kan sikre Folketinget mod manipulation. Det er imidlertid en tung og bekostelig løsning.

Men hellere det, end at demokratiet trækkes rundt ved næsen af magtliderlige ministre og karriere-kyniske embedsmænd, der bukker og siger: ’Javel, hr. minister’.

1813-evaluering: Rask politisk beslutning skabte problemer

Det gik lidt for hurtigt med at få den nye akut-ordning op at køre, fastslår ny rapport.

Af Camilla Rozenfeld & Christian Stemann

Der var ikke tid nok til at komme ordentligt i gang med den nye akutordning i Region Hovedstaden. Det slår den første af to evalueringer af Region Hovedstadens udskældte 1813-ordning fast.

1813-ordningen er en del af det enstrengede og visiteret akutsystem (EVA), som Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten og Venstre vedtog i marts sidste år, og som trådte i kraft i januar i år. Siden da har problemer med lange ventetider og underbemanding klæbet sig til ordningen.

Det skyldes, at projektet kom skidt fra start, skriver COWI i sin evalueringsrapport, der dækker de første tre måneder af 1813-ordningen.

For kort tid til at uddanne medarbejderne

Evalueringen lægger vægt på, at det var en lovlig hurtig beslutning, at omstrukturere akut-hjælpen fra lægevagten til 1813-ordningen.

I evalueringen omtales det som en "rask beslutning" der skabte "forudsætninger og tidsmæssige rammer (…) der har været meget vanskelige at arbejde indenfor".

Ansvaret for problemer falder derfor tilbage på partierne bag beslutningen, mener de Konservative.

-Det er politikernes ansvar, at medarbejderne ikke har været klar. Man har haft alt for kort tid til at uddanne medarbejderne og oplære dem i de nye systemer. Derfor kom ordningen så dårligt fra start, siger Mette Abildgaard, gruppeformand for de Konservative.

Politiker føler sig ført bag lyset

Rapporten beskriver også problemer med ambitionerne for ordningen. Blandt andet var de forventede svartider på akuttelefonen for overoptimistiske.

-Jeg føler, at jeg har fået de forkerte oplysninger langt hen ad vejen, og det har gjort det vanskeligt for mig som politiker. Jeg føler mig ført bag lyset, siger Finn Rudaizky, medlem af regionsrådet for Dansk Folkeparti, til DR P4 København.

Kommuner laver fejl i hver tredje sag
Hver tredje gang, en kommune træffer en afgørelse på social- og beskæftigelses-området, viser tal fra Ankestyrelsen ifølge Jyllands-Posten.Især sager under serviceloven og loven om aktiv socialpolitik volder kommunerne store vanskeligheder, og det kan få store konsekvenser for borgerne, skriver avisen. Ifølge tallene fra Ankestyrelsen ligger omgørelses-procenten på 31 indenfor loven om aktiv socialpolitik, mens tallet er 35 procent for afgørelser i sager, der har med serviceloven at gøre.

- En omgørelses-procent på en tredjedel på visse områder vil jeg sige er et stort retssikkerheds-problem, siger John Klausen, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i socialret, til Jyllands-Posten.

Både hos Ældre Rådet og Rådet for Socialt Udsatte ser man konsekvenserne af den høje omgørelses-procent og lange sagsbehandlings-tider.

- For mange er det jo helt essentielt i forhold til deres forsørgelses-grundlag, og hvis klagesager dels har en lang behandlingstid og tager tid at få omgjort, så kan der løbe rigtigt meget vand i åen, og det kan have virkeligt store konsekvenser for de udsatte borgere, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte til Jyllands-Posten.

Vi svigter ikke USA – men hvad med vores egne veteraner?

Danmark er et af Vestens mest krigsivrige lande. Næsten uanset hvad følger vi USA, når den amerikanske præsident ringer for at anmode om militær assistance. Om det så er Afghanistan, Irak eller Libyen.


er synes at være noget stærkt selvmodsigende over den mangel på anerkendelse, der møder danske krigsveteraner, når de returnerer fra slagmarken.

Nogle vender hjem med afrevne lemmer, andre med sår på sjælen. I USA og Storbritannien hyldes veteranerne som helte, og i det britiske har den årlige folkelige fejring af veteranerne siden Første Verdenskrig været så forankret, at man i dag nærmest er politisk ukorrekt, hvis man omkring »Remembrance Day« den 11. november ikke på sit tøj bærer en lille, kunstig rød valmue som et synligt signal om opbakning til sit lands soldater.

I 2011 bebudede VK-regeringen et opgør med den manglende opbakning herhjemme og lancerede efter britisk og amerikansk forbillede et såkaldt veterankort som en »vigtig del« af Danmarks nye veteranpolitik. Kortet bliver sendt til de veteraner, der har gjort en indsats for Danmark i udlandet – eksempelvis under krigene i Irak og Afghanistan.

Veterankort flopper

I dag kan Berlingske så fortælle, at det danske veterankort har floppet. Mens amerikanske veteraner med kortet bl.a. kan få rabat hos over 235.000 amerikanske virksomheder og forretninger, så kan danske veteraner få rabat hos 66. Flere af tilbuddene har endda kuriøs karakter. Veteraner kan bl.a. se Sønderjyskes fodboldkampe med rabat på entreen.

Fiaskoen med veterankortet, som forsvarsminister Nikolai Wammen nu har bebudet, at han vil rette op på, er et paradoks.

For danskerne er rent faktisk et af de folkefærd i verden, der bakker mest op om deres udsendte under missioner i krigsområder, har målinger vist igen og igen.

Derudover er Danmark et af Vestens mest krigsivrige lande. Næsten uanset hvad følger vi USA, når den amerikanske præsident ringer for at anmode om militær assistance. Om det så er Afghanistan, Irak eller Libyen.

Dybden af denne aktivistiske udenrigspolitik blev særligt tydelig i 2003, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen lod Danmark gå med i angrebskrigen på den irakiske diktator Saddam Hussein.

Dengang blev han af venstrefløjen anklaget for at være den amerikanske præsident George W. Bushs skødehund. Senest er han i en ny bog, »Mørkelygten«, af journalisten Jesper Tynell indirekte under anklage for at have bestilt et juridisk notat, der godkendte den kontroversielle deltagelse i krigen.

Uanset hvad var det for Fogh alt­afgørende, at Danmark deltog. For ikke mindst efter Nazitysklands besættelse stod Europa i en gigantisk taknemmelighedsgæld til sin allierede på den anden side af Atlanten, mente Fogh. Så at svigte USA i krigen imod terror var i hans hoved fuldstændigt utænkeligt. For ham handlede det om, at USA og Europa fortsat er forenet af grundlæggende værdier. Om demokrati, frihed, retssikkerhed, menneskerettigheder.

»Hvis jeg ikke stiller op her, så kan jeg lige så godt stoppe som stats­minister,« betroede Fogh nære medarbejdere i de dage, hvor han i 2003 lod Danmark gå med i angrebet.

Krigeriske Søvndal

Men som ved optakten til Irak-krigen, da Fogh blev kritiseret for blindt at følge USA og Storbritannien, dansede den socialdemokratisk ledede regering i august 2013 også rundt for at følge trop, da præsident Barack Obama ikke kunne beslutte sig for, om han ville angribe Assads Syrien eller ej.

Ironisk nok kom selv SFs udenrigsminister Villy Søvndal til at fremstå mere krigerisk end Obama, da han hele tiden ændrede holdning i et forsøg på at sige det, som passede Washington. Søvndal fik undervejs både talt for en »afgrænset« militær aktion og om, hvor »utåleligt« det var, hvis Vesten ikke reagerede på Assads giftgasangreb. USAs angreb kom aldrig. Ikke dengang. Til gengæld gjorde forløbet det klokkeklart, at uanset om Danmark har en blå eller rød regering, så strækker vi os langt for at gå med i USAs militære missioner. I dag har vi F-16-jagere med i angrebet på de hellige krigere fra Islamistisk Stat.

Vi svigter altså ikke USA – men gerne vore egne veteraner, kan hjemvendte soldater indvende. For selv om vi i dag er en af USAs mest trofaste våbenbrødre, har vi fortsat ikke en rodfæstet kultur, hvor vi anerkender vores veteraner. For at skabe sådan en tradition i Danmark skal der arbejdes målrettet for sagen, viser fiaskoen for veterankortet, der kan spores tilbage til Forsvarsministeriet og Forsvaret. For ingen her tog eksempelvis ansvaret for blot at lave en hjemmeside, der kunne give veteranerne et overblik over kortets fordele. Siden måtte en veteran af egen drift stable en side på benene i sin fritid. Velkommen hjem

10 udlændinge på tålt ophold forsvundet

10 herboende udlændinge, som har begået kriminalitet i Danmark eller mistænkes for alvorlige forbrydelser i hjemlandet, er forsvundet, skriver Søndagsavisen.

Der er tale om personer på såkaldt tålt ophold, som den danske stat har nægtet opholdstilladelse. De kan dog ikke sendes hjem, da de risikerer at blive dræbt, torteret eller på anden måde forfulgt.

- Det er en skandale, siger Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup, til Søndagsavisen.

- Det er en tikkende bombe, at myndighederne ikke har styr på dem. De kan være gået under jorden og planlægge terror eller ny kriminalitet. Så jeg er ret bekymret over det her, siger han.

Oplysningerne fremgår af et svar fra Justitsministeriet på et spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Et spørgsmål, der var stillet af netop Peter Skaarup.

Den danske stat holder som hovedregel styr på udlændinge på tålt ophold ved, at de flere gange om ugen skal melde sig i Center Sandholm, hvor de også skal være bosat.

- Jeg tror, alle kan blive enige om, at det er problematisk, at vi ikke ved, hvor de 10 personer er forsvundet hen. Men vi kan ikke overvåge dem hele tiden i henhold til en afgørelse i Højesteret i 2012, siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, til Søndagsavisen.

Søndagsavisen har udbedt sig yderligere oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om de forsvundne personer på tålt ophold. Herunder hvad de mere konkret har foretaget sig - kriminalitet i Danmark eller forbrydelser i hjemlandet.

Justitsministeriet har ifølge avisen dog ikke ønsket at svare, da materialet er fortroligt.

Tålt ophold gives ifølge Udlændingestyrelsen til personer, som enten er mistænkt for at have begået krigsforbrydelser eller en forbrydelse mod menneskeheden, eller som anses for at være til fare for Danmarks sikkerhed eller udvises på grund af domme for alvorlig kriminalitet.

Ifølge Udlændingestyrelsen var der i september 64 personer på tålt ophold i Danmark.

http://ekstrablad...266641.ece

Ordførere har mistet tilliden til Justitsministeriet

Tilliden til ministeriet er bristet efter flere konkrete episoder, mener retsordførere på Christiansborg.

Justitsministeriet tilbageholder oplysninger, udsender forkerte asyltal og modarbejder Folketingets Retsudvalg.

Med afsæt i en række konkrete eksempler lyder det fra flere retsordførere, at tilliden til Justitsministeriet for alvor er bristet, skriver Jyllands-Posten.

Især nager den såkaldte Christiania-sag stadig. Den kostede sidste år Morten Bødskov (S) posten som justitsminister, mens de involverede topembedsmænd blev frikendt for ansvar i sagen om det omstridte aflyste besøg på Christiania.

Det skete med henvisning til det nye juridiske begreb "nødløgn".

- Den løgn ligger som en tyk tåge hen over hele forholdet mellem Justitsministeriet og retsudvalget. Og i det hele taget forvrides, fordrejes og ruttes der ikke med sandheden i Justitsministeriet, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, til Jyllands-Posten.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener, at kernen af problemet er en manglende respekt for de folkevalgte politikere, og han har ikke længere den store tillid til ministeriet.

- Der er et farligt kulturproblem i ministeriet, siger han til avisen.

Flere ordførere, heriblandt SF's retsordfører, Karina Lorentzen, oplever, at de generelt har svært ved at få svar på folketingsspørgsmål fra ministeriet.

Ifølge Jyllands-Posten tager justitsminister Mette Frederiksen (S) samarbejdsproblemerne meget alvorligt, og hun har allerede haft et møde med partierne for at forsøge på at genoprette tilliden til Justitsministeriet.

USA-medier undrer sig over blød modtagelse af danske Syrien-krigere


Amerikanske medier undrer sig over, at hjemvendte Syrien-krigere modtages med venlige tilbud om psykologhjælp, undervisning og rådgivning i Aarhus Kommune
Mens størsteparten af den vestlige verden og det øvrige Danmark synes at være enige om, at hjemvendte krigere fra det IS-hærgede Syrien og Irak straks bør enten bures inde eller smides ud af landet, så hersker der ifølge flere amerikanske og canadiske medier en anderledes blød tilgang til problematikken i Aarhus Kommune.

I landets næststørste by modtages 'jihadister' (hellige krigere) således med et skatteyderbetalt resocialiserings-program, som omfatter psykolog-hjælp, rådgivning, undervisning og job- og uddannelsestilbud. Samtidig har de danske myndigheder ikke fængslet én eneste hjemvendt Syrien-kriger, selv om vi i forhold til vores størrelse er ét af de lande, der har oplevet flest herboende, der frivilligt er rejst til krigsområdet.

Hele 30 personer fra Aarhus rejste ifølge The Washington Post i 2013 ned til krigshandlingerne i Syrien og Irak, men det har foreløbig ikke været muligt at få oplyst, hvor mange af dem, der er returneret til Aarhus med tilbud om kommunens og myndighedernes hjælp.

Borgmester: Unge i svær situation

- Der er tale om unge mennesker, som er blevet religiøse på et svært tidspunkt i deres liv, hvor de skal håndtere eksistentielle spørgsmål om at rejse ned at kæmpe for, hvad de tror på, siger Aarhus´ socialdemokratiske borgmester, Jacob Bundsgaard, til Washington Post.

Han fortsætter:

- Vi kan ikke lave lovgivning, der ændrer disse menneskers måde at tænke og føle på, men vi kan vise dem, at vi mener det alvorligt med integration og dialog.

Ekspert: Truslen fra terrorister i Danmark vil vokse

Borgmesterens sidste kommentar er ét af argumenterne for at bruge skattekroner på de hjemvendte krigere, som for fleres vedkommende har kæmpet under den brutale terrorbevægelse IS´flag.

Den amerikanske avis taler med en nu hjemvendt kriger, der i ni måneder har kæmpet for en islamisk guerilla-gruppe, inden han returnerede til Aarhus-ghettoen Gellerupparken i oktober i fjor.

Drøm om at bo i kalifat

Den 21-årige mand med mellemøstlig baggrund drømmer stadig om en dag at kunne slå sig ned i et kalifat.

- Jeg ved, hvordan nogen (danskere) tænker. De er bange for os, der er kommet tilbage. Men hør her, vi er virkelig ikke farlige, siger den unge mand, der er født i Danmark i en indvandrerfamilie.

Men farlig er netop, hvad kritikere mener, at den aarhusianske fløjlshandske er. Flere politikere og meningsdannere har i efterhånden et par år diskuteret, hvordan lovgivningen kan indrettes, så herboende, der rejser frivilligt ud af landet for at deltage i krigen i Syrien og Irak, skal kunne straffes med fængsel og forbud mod at vende tilbage til Danmark.

Ekstra Bladet har forsøgt at få kommentarer fra Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og fra øverste chef hos Østjyllands Politi, Jørgen Ilum. Ingen af dem har dog endnu reageret på vores henvendelser i dag, mandag.

LungW skrev:
Århus Kommune er den sødeste, blødeste og mest Marxistiske kommune i DK.

Poster lige en comment ovre fra EB's skarpe læserskare:


"Gammel vin på nye flasker

Det er moderne nazister.

De skulle nedkæmpes i 40'erne

De skal nedkæmpes i 10'erne

En rotte er en rotte er en rotte!

Regeringen har kun tænkt sig at blive ved med at lukke dem ind. Det gjorde de også dengang.

Skal der gøres noget skal det gøres af folket."


Sådan!

hvad kan folket gøre, intet efter min mening for de fremmede er beskyttet i hoved og røv af "lovgivningen" læs politikerne

maichai skrev:
Endnu et eksempel på hvor skørt Danmark er blevet
Først betaler man hendes uddannelse og nu har hun et job og kan betale skat i Danmark Hvad mange ikke etniske danskere ikke kan og vil. Men hun kommer måske ikke i en Moske og kan forsørge sig selv det er nok derfor hun skal ud af landet i indslaget bliver hun kaldt en gave som pædagog sygt samfund

Abigail smides ud af Danmark trods uddannelse og job
Giv os dit pas, tag hjem og pak dine sager. Du er udvist af Danmark. Sådan lød beskeden til ghanesiske Abigail Joseph, der siden 2007 har boet, arbejdet og uddannet sig i Danmark.


Men nu står hun til udvisning til trods for at hun har fået SU for at studere, og er sikret job hos en arbejdsgiver, der søger netop efter hendes kvalifikationer.

I sommer blev Abigail Joseph færdig med tre et halvt års uddannelse som pædagog - blandt andet med et halvt års praktik i institutionen Kirsebærgården på Amager. Og her var man så glad for praktikanten, at man gerne vil ansætte hende.

- Jeg ville se det som en gave, hvis vi kunne ansætte Abigail, siger leder på Kirsebærgaarden, Bjarne Lorentzen.
Læs også: Minister lukker for udenlandske lærere og sygeplejersker
Uddannelse ikke klassificeret som professionsbachelor
Og derfor var det naturligt, at Abigail, sammen med sin søn på to år, som er født i Danmark, søgte om fornyet opholdstilladelse gennem den såkaldte positivliste. En ordning der skal fremme ophold for udlændinge i Danmark med særlige kompetencer - herunder pædagoger.

Men svaret fra myndighederne var klart. Det blev et nej med det argument, at Abigail Josephs uddannelse ikke er klassificeret som en professionsbachelor, fordi hun er uddannet som Rudolph Steiner-pædagog. Uddannelsen er privat, men anderkendt som SU-berettiget, og giver ingen hindring for at bestride jobs uden for Rudolph Steiner-institutionerne.

Studie giver ikke automatisk ret til arbejde
Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der står for udvisningen. De ønsker ikke at kommentere sagen, men skriver i et brev til TV 2:

'.... at opholdstilladelse som studerende i Danmark ikke automatisk giver ret til efterfølgende at arbejde her i landet. Ansøgere eller det konkrete jobtilbud skal leve op til de krav, der er på de forskellige opholdsordninger. Ophold gennem Positivlisten kræver som minimum en treårig universitetsuddannelse eller en professionsbachelor.'

- Her står der et menneske, som har fået en uddannelse. Hun er garanteret et arbejde, som ikke engang er tidsbegrænset. Og så er det alligevel ikke godt nok. Hvad skal der så til?, spørger leder på Kirsebærgaarden, Bjarne Lorentzen.

Abigail Joseph har nu gennem sin advokat klaget over afgørelsen.

http://nyhederne....lse-og-job

EL: Skandaløst at flere danske børn lever i fattigdom
Siden 2008 er antallet af danske børn, der lever i relativ fattigdom steget med 13.000, viser tal fra Unicef.

- Det er som om, at regeringen har glemt sin egen målsætning om at mindske ulighed og fattigdom
Det siger Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen, efter at en ny rapport fra FN's børneorganisation Unicef viser, at cirka 10 procent af alle børn i alderen 0-17 år lever i relativ fattigdom, hvilket er en stigning på 13.000 i forhold til 2008.

- Det er en skandale, at vi efter tre år med en socialdemokratisk ledet regering må konstatere, at der ikke er gjort noget effektivt for at bekæmpe fattigdom, men at Danmark halter langt bagud, hvad det angår, skriver Finn Sørensen i en kommentar til Ritzau.

Unicefs liste omfatter 41 industrialiserede og rige lande. Danmark ligger nummer 24, mens Norge ligger på en femteplads, Finland som nummer otte og Sverige som nummer 13.

I modsætning til i Danmark, er antallet af børn under fattigdomsgrænsen faldet i de tre lande.

Unicef har brugt EU's definition på en fattigdomsgrænse, som det statistiske kontor Eurostat har fastsat. Definitionen er 60 procent af gennemsnitsindkomsten i et land.

Det vil sige, at hvis gennemsnitsindkomsten er på 100.000 kroner om året, er fattigdomsgrænsen på 60.000 kroner årligt eller derunder. Danmark har ikke nogen officiel fattigdomsgrænse.

- Der har været heftige diskussioner om, hvor den fattigdomsgrænse skal være - 50 eller 60 procent. Vi har valgt 60 procent, og det må siges at være et konservativt skøn, siger Steen M. Andersen, der er Unicef Danmarks generalsekretær.

Enhedslisten vil forsøge at bruge finanslovforhandlingerne til at få ændret regeringens politik.

- Regeringen kan nå det endnu. De aktuelle finanslovforhandlinger skal bruges til at forbedre vilkårene for fattige familier og til at skabe job og tryghed for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, så vi forhindrer, at endnu flere havner i fattigdom, siger Finn Sørensen.

Der er ingen fattige mennesker i Danmark!