Kan pirateri og gidseltagning ses på med positive øjne?
Kan pirateri og gidseltagning ses på med positive øjne?
08/03/20130 Comments
En del mennesker har gennem den tid jeg har skrevet om pirateriet, spurgt om jeg slet ikke kunne skrive noget positivt om emnet, i stedet for altid at være negativ og kritisk. Jeg har gransket, de efterhånden slidte hjerneceller, for at finde noget positivt at skrive, og det er dæleme ikke nemt.
Ang. de seks gidsler fra LEOPARD, og deres tragiske situation, kan jeg under ingen omstændigheder se noget positivt overhovedet. Den sag er så tragisk og skamfuld for hele det samlede Danmark, og ikke mindst for den danske stat og dansk søfart, herunder især rederiet Shipcraft, at det skriger til himmelen.
Alle har alverdens undskyldninger for at frasige sig ansvaret for de seks menneskers ulidelige pinsler, nu på tredje år. Det er simpelthen uforståeligt at man fra alle sider mener, det er ikke vores ansvar, men derimod alle andres!
Udenrigsministeriet, og de eksperter der her er tilknyttet, mener, at kun total tavshed omkring gidselsagen, kan bringe gidslerne fri. Den teori må unægtelig siges at være ukorrekt. Der har i lange perioder gennem de mere end to år, været delvis tavshed om gidslerne, desværre uden effekt.
Med rederiet Shipcrafts formodentlige klodsede og amatøragtige handling af sagen, er det tilsyneladende lykkedes dem at forkludre en frigivelse inden for rimelig tid.
Dermed er sagen gået i hårdknude, og forekommer uløseligt. Det er ufatteligt, at en sådan uansvarlig handling kan få lov at forsætte i det uendelige i et retssamfund, som det danske!
Nogle mener, at bl.a. Ekstra Bladets kampagne for befrielsen af gidslerne, og skriverier i det hele taget, er grunden til at de seks stakler forsat er fanget, da det får løsesummen til at stige. Den begrundelse munder ud i, at herboende somalier skulle være kommunikationsled til piraterne.
Jeg kan ikke afvise denne teori, men blot konstatere, at vi lever i 2013 med internet, mobil telekommunikation, som jeg er overbevist om at de forbryderiske piratbagmænd også benytter sig af i deres organisation. Og dermed er de i stand til at indhente alle de oplysninger, de har brug for.
Og det måske i helt andre fora, end det medierne er i stand til at levere.
Hvis deres efterretninger skulle være baseret på overleveringer fra medierne, via herboende landsmænd, tror jeg man blandt rådgiverne tager grundig fejl.
Så jeg ser det som en ganske naiv undskyldning for, at aflede fokus fra det virkelige problem, nemlig at påtage sig et ansvar. Så, desværre, hvor gerne jeg end vil, kan jeg ikke få øje på noget positivt ang. gidslernes ulykkelige situation, tvært imod.
Ang. den danske indsats på søen, udført af vores flåde, har jeg intet besvær med at se noget positivt.
Flådens indsats gør virkelig en forskel, som handelsskibene ikke kan undvære.
Desværre har der været en manglende vilje fra politisk side, til at give flåden de rette værktøjer at arbejde med. Men det ser nu ud til at løse sig langsomt hen af vejen.
Seneste tiltag, er den aftale som er faldet på plads med Tanzania om retsforfølgelse af tilfangetagne pirater. Det er et skridt i den rigtige retning. At det så skulle have været etableret for år tilbage, er selvfølgelig en anden sag. Også øgruppen Seychellerne har Danmark opnået et samarbejde med i
samme retning. Det kan ses på en video
Så nu mangler man bare at få gjort ligeså gode tiltag i retning af, at fange og uskadeligøre de forbryderiske bagmænd og menneskehandlere, der står bag piraterne til søs.
Der er man, på de snart ti år pirateriet ved Afrikas Horn har stået på, ikke kommet en meter videre. De er tilsyneladende forsat fredet i klasse A.
Det er derfor både ondt og godt, at man har minimeret angrebene til søs – resultatet er desværre, at de ca. 120 gidsler der er tilbage i piraternes varetægt, og heriblandt de seks søfolk fra LEOPARD, nu må betale prisen for det gode resultat der er opnået på søen.
Så der er både positive og negative ting at sige om Danmarks indsats.
Men så længe Danmark forsat har seks gidsler i piraternes vold, har jeg umådeligt svært ved at finde den helt store positive hat frem.
Gidslernes tragiske rolle i et uansvarligt puslespil
Hvor længe mon et menneske kan udstå at være fanget under de forhold, der bydes de seks gidsler, som Danmark har siddende i Somalia?
Rederiet Shipcraft og den danske stat tror åbenbart, at det kan foregå i det uendelige. For at få gidslerne fri, kræves der penge på bordet, ellers slipper piraterne dem ikke fri.
Rederiet beklager, de har ingen penge at betale piraterne. De er et fattigt rederi, som ganske vist har forgyldt deres aktionærer med store udbetalinger. Men det skete, før deres søfolk lod sig fange af piraterne. Så de føler sig ikke ansvarlige!
Den danske stat, som bruger milliarder på at bekæmpe pirateriet, men som ikke forhandler med pirater, frasiger sig også ansvaret for de seks søfolk.
De har mere end nok at gøre med at overbevise det danske folk om deres store indsats for at gøre Somalia i stand til selv at bekæmpe pirateriet, en indsats Danmark har investeret mange millioner i.
Resultatet er foreløbigt, at en af de store piratledere, som ikke længere gider være pirat, er blevet belønnet med et diplomatpas af den somaliske regering.
Et andet resultat er, at den somaliske regering vil give mange hundrede pirater amnesti. For når krigsskibene fanger piraterne, bliver de jo ligegodt i stor stil frigivet.
Det er, hvad en del af den danske udviklingsbistand bruges til. Og det har den danske stat det tilsyneladende fint med!
Så seks søfolks liv og helbred – den slags bagateller kan man da ikke forvente, at staten skal tage sig af!
Er danske politikere naive, godtroende eller bare uvidende om hvad der sker omkring dem?
15/03/2013
Det kan ikke undgås, at man kan få den tanke når man er vidne til danske politikeres handlemåde i forbindelse med bekæmpelse af pirateriet ved Somalia.
Når det gælder politikernes holdning til gidslernes forfærdelige situation, kan man kun undre sig. Her mener jeg ikke der kan være tale om hverken uvidenhed, naivitet eller godtroenhed. Her kan kun være tale om uansvarlighed og direkte hån mod mennesker, i yderste nød.
Her nægter politikerne simpelthen at se virkeligheden i øjnene, og frasiger sig deres ansvar for at hjælpe disse mennesker. Og det gøres ud fra et princip om, at man ikke forhandler med pirater!
Det er utroligt at være vidne til, at et lands ledere vægter principper højere, end menneskeliv. Nej, det er ikke bare utroligt, det er sgu uanstændigt og umoralsk udover alle grænser.
At ansvaret for søfolks sikkerhed i første omgang ligger hos det rederi der beskæftiger dem, er ganske
korrekt.
I tilfældet med de seks søfolk fra LEOPARD, er det således rederiet Shipcraft, der har dette ansvar. Nu har rederiet i mere end to år ikke kunne leve op til dette. Men har derimod forkludret forhandlingerne i en grad der med alt tydlighed viser, at rederiet ikke er i stand til at håndtere denne opgave.
Skal den danske stat så bare vende det blinde øje til, og sige – det er desværre ikke vores bord?
Siden 2007 har Danmark skulle forholde sig til de somaliske piraters gidseltagning. Det har man gjort på den måde, at man har frasagt sig ethvert indblanding i en gidselsag.
Det har man ”anerkendte og professionelle forhandlere” til. Det gik også rimeligt godt, da man som stat stiltiende accepterede denne modbydelige menneskehandel, uden at man greb ind overfor disse forbryderiske menneskehandlere.
De gidselsager, som Danmark hidtil har været involveret i, er blevet afviklet efter de gældende normer, fastsat af de somaliske menneskehandlere.
Det gik jo ”stille og roligt” for sig, så der var absolut ingen grund til at danske politikere skulle spilde deres kostbare tid på den slags bagateller!
De ”anerkendte og professionelle forhandlere” tog sig jo af det. Og tjente styrtende med penge på de stakkels gidslers tragiske skæbne. Og, ikke mindst, med den danske stats velsignelse.
Siden 12. januar 2011, har denne ellers så ”fredelige” forretningsmodel, desværre taget en noget mere markaber drejning.
Nu er seks mennesker, der har tjent dansk skibsfart, havnet i en situation der må betegnes som absolut kritisk. De er syge, nedbrudte såvel psykisk, som fysisk, i deres uhyggelige fangenskab.
Rederiet kan/vil ikke sørge for de kommer fri, men forsætter med at forsøge at bilde omverdenen ind, at de forhandler for deres frigivelse, og forholder sig total tavse på tredje år om gidslernes skæbne.
Her vil enhver retsbevist dansk statsborger sige, det her gælder liv og død for seks arme mennesker, så må staten træde til og hjælpe disse mennesker til friheden, og så ellers give fanden i principper fra Christian IV tid.
Men nej, sådan virket vores gode danske statsapparat desværre ikke. Her er man principfast, om det så skal
koste seks søfolk livet.
Det er sørgeligt, men desværre sådan det danske statsapparat virker i år 2013 – og det er sgu sørgeligt, og i den grad en falliterklæring!
Kan filmen KAPRINGEN åbne folks øjne for gidslernes rædsler?
17/03/2013
Filmen KAPRINGEN, modtog i går en Bodil som årets bedste danske film, og tidligere i år modtog filmen en Robert, ligeledes som bedste film. Samtidig modtog skuespiller Søren Malling en Robert for årets mandlige hovedrolle i filmen.
Filmen, som handler om en kapring i Det Indiske Ocean, udført af somaliske pirater, og hele problematikken omkring gidslernes situation, indtil de frigives.
Jeg har selv set filmen flere gang, og hver gang med en klump i halsen. Jeg så den bl.a. i forbindelse
med et arrangement som DSUK (Dannske Sømands- og Udenlandskirker) stod for. Det blev til en artikel i deres blad NYT, som kan ses ved at klikke HER.
Ikke alene er filmen præget af eminent god skuespillerpræstation. Filmens location og filmtekniske opbygning er ikke mindre eminent. Så jeg syntes absolut, at den fortjener de priser, den har fået.
Men kan denne film medvirke til at folk får en forståelse for hvad en gidseltagning er for noget, og hvilke rædsler gidslerne er udsat for?
Det mener jeg helt sikkert er tilfældet. Filmen er fiktion, men bygger på en kapring som virkelig har fundet sted. Og, ikke mindst har den en realistisk relation til den tragiske gidselsag med de seks gidsler fra LEOPARD, nu desværre pågår på tredje år.
Mange mennesker har gennem de sidste mange måneder bidraget med, at gøre opmærksom på den forfærdelige og tilsyneladende uløselige situation de seks gidsler fra LEOPARD befinder sig i.
Og forstår ikke at der ikke kan gøres noget for at hjælpe dem til friheden.
Filmen kan på ingen måde hjælpe de stakkels gidsler. Men den kan give et indblik i hvad en gidseltagning er, og hvordan den udvikler sig fra kapring til frigivelse.
Den viser gidslernes fortvivlende situation, hvor de dagligt bliver udsat for menneskelig fornedrelse af deres fangevogtere. Deres afmagt overfor den behandling, de bliver udsat for.
På den anden side viser den, den vanskelige forhandlingsface, som absolut heller ikke er uden store menneskelige omkostninger.
Man kan ikke sammenligne den handling filmen viser, og den virkelighed der er omkring LEOPARD’s gidsler. Men, man kan få et rigtig godt billede af hvad en gidseltagning er.
I forbindelse med premieren på filmen sidste år, udsendte Danmarks Rederiforening en pressemeddelelse, hvor de bl.a. skrev:
- Filmen sætter fokus på den triste historie, vi som branche kan have svært ved at formidle, nemlig den menneskelige pris, som søfolk og rederier, der bliver ofre for piraternes hærgen, må betale. Jeg håber, at filmen kan være med til at fastholde fokus på dette problem så det internationale samfund, regeringer og andre organisationer forstår alvoren og ikke lukker øjnene for, at situationen er aldeles uholdbar-, udtalte Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening.
Og man må desværre sige, ordene er ikke blevet mindre aktuelle siden da.
Derfor kan jeg kun opfordre alle, der har relation til pirateriet og dets problemer, uanset hvilke, til at se filmen.