Læger og sygeplejersker bliver utrygge når de selv er i behandling

Når sundhedspersonale oplever systemet som pårørende eller patient, går det op for dem, hvor mange fejl der er, viser en ny rapport.

Dialogen mellem patienter og læger på landets sygehuse er så dårlig, at det kan føre til fejl.

Det går op for læger og sygeplejersker, når de selv eller et familiemedlem pludselig havner i hospitalssengen i den danske sundhedssektor.
En af dem, der deltager i rapporten, fortæller, hvordan et familiemedlem i en arbejdsulykke fik skåret fingeren halvt af. To
læger på skadestuen konkluderer, at fingeren skal amputeres, men på baggrund af sin sundhedsfaglige viden, fik deltageren tilset familiemedlemmet hos en håndkirurg.

- Han har sin finger i dag, siger den pågældende deltager i undersøgelsen.Det viser en ny rapport, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udarbejdet i samarbejde med TrygFonden, og som bliver offentligggort i dag.

En af dem, der deltager i rapporten, fortæller, hvordan et familiemedlem i en arbejdsulykke fik skåret fingeren halvt af. To

- Det er meget beskæmmende

Historien er blot en blandt mange. En del sygeplejersker og læger ser fejlene klart, når de selv prøver kræfter med systemet som patient eller pårørende.

Undersøgelsen er lavet blandt sundhedspersonalet på Sygehus Lillebælt og hospitalerne i Hvidovre og Aalborg.

Her fortæller sundhedsperonalet blandt andet, hvordan de selv måtte sørge for at få væske nok og den rigtige medicin.

Resultaterne af undersøgelsen er nedslående læsning, mener Lars Engberg, formand for interesseorganisationen Danske Patienter.

- Det er selvfølgelig meget beskæmmende, at man nærmest skal iføre sig kittel og udgive sig for at være læge eller sygeplejerske for at få den behandling alle patienter burde have, siger han.

Sygeplejerske ærgrer sig over behandlingsforløb

En anden af dem, der har prøvet kræfter med det danske sygehusvæsen som pårørende, er sygeplejerske Tina Lynge. Sidste år blev hendes far opereret for endetarmskræft, hvilket blev en øjenåbner for hende.

- Der var mange oplevelser, hvor jeg tænkte, hvor er det bare ærgerligt, at det er sådan, fortæller hun.

Blandt de situationer, hun har i erindringen, er øjeblikket, da hendes far skal have en sonde op i næsen. Det gør ondt, og derfor henter en sygeplejerske noget medicin til ham.

Hentede forkert medicin

Men Tina Lynge opdager, at det ikke er smertestilende medicin, der bliver hentet, men i stedet antipsykotisk medicin.

- Jeg bliver virkelig bekymret for, hvad er det, de har gang i.
Fordi Tina Lynge selv er sygeplejerske, får hun afværget, at faren får den forkerte medicin.

Efter situationen har hun flere gang tænkt over, hvad der var sket, hvis ikke hun havde været til stede den pågældende dag.

- Det gjorde mig rigtigt, rigtigt utryg.

En anden undersøgelse viste i sidste uge, at hver fjerde adspurgte patient og pårørende har spørgsmål og bekymringer, som de ikke får talt med personalet om.

Jeg er blevet ydmyget af det offentlige system

Når man, som jeg, har et handikap, så oplever man ofte at blive stemplet, og dette gjaldt i særdeleshed, da jeg kom i kontakt med det offentlige.

Mads Jannik Holm nylig student

Jeg er født for tyve år siden, syv en halv uge for tidligt. Jeg har det, der hedder Spastisk Cerebral Parese, også kaldet spastisk lammelse, der, for mit vedkommende, sidder i benene. Dette skyldes, at jeg fik en hjerneskade, da jeg ikke fik ilt under fødslen.

Mit handikap betyder, at jeg til daglig må støtte mig til en rollator eller sidde i en kørestol, når der skal tilbagelægges længere afstande. Det er det eneste.

Denne spasticitet har hverken sat sig i min udtale eller måden, mit hoved fungerer på. Jeg har gået i en normal folkeskole. Her havde jeg en hjælper, der hjalp mig med de fysiske udfordringer.

Jeg har taget en helt almindelig studentereksamen med et karaktergennemsnit over middel og en fraværsprocent på 0. Alt dette klaret uden nogen hjælper.

Jeg ser mig normalt ikke som værende handikappet. Jeg har ganske vist brug for en ekstra hånd fra tid til anden, men ellers fungerer det hele jo, som det skal.

Og jeg har først for nylig lært navnet på diagnosen, for det har jo ikke været nødvendigt. Det er egentlig ligegyldigt.

Men det kan godt være, at jeg ikke ser mig selv som værende handikappet, for mig betyder det ikke noget i det daglige, men det gør det, når man møder det offentlige og deres kassetænkning: Her er jeg på forhånd fået stemplet ’Handikappet’, ikke ’spastiker’, ikke ’gangbesværet’, men ’handikappet’ – der skelnes simpelthen ikke. Det er, hvad man er.

Lad mig komme med et eksempel: Jeg fik i sommer den længe ventede studenterhue på hovedet.

Jeg var ikke kommet ind på journalistuddannelsen i denne omgang og havde indstillet mig på et sabbatår og et møde med arbejdsmarkedet, inden jeg næste år ville vende tilbage til skolebænken, ganske ligesom mange andre unge gør eller har gjort.

Man kan jo ikke leve af ingenting. Så for et par uger siden tog jeg på det lokale jobcenter, eller uddannelseshuset som det hedder, når man som jeg er under 30, for at finde ud af, om de kunne hjælpe mig med at finde et arbejde og hjælpe mig økonomisk indtil da.




Der tænkes fra det offentliges side ikke over, at der findes forskellige former for handikap

Mads Jannik Holm, nylig student

Så jeg afleverede en ansøgning om kontanthjælp, kaldet uddannelseshjælp, og blev senere på ugen indkaldt til en vejledende samtale.

Til samtalen bliver jeg mødt af en flink ung kvindelig socialrådgiver. Vi hilser på hinanden, og ganske kort efter begynder hun at spørge ind til mine planer for fremtiden. Jeg fortæller hende om Journalisthøjskolen og eksempler på tre andre (nød)uddannelser, som jeg vil søge ind på efter mit sabbatår.

To minutter senere er den unge socialrådgiver kommet til sin endelige konklusion. Hun har vurderet mig uddannelsesparat nu og her og beder mig om at søge ind på en uddannelse inden 1. november.

Jeg fortæller hende, at jeg ikke vil søge ind på en uddannelse bare for at droppe den til fordel for en anden. Det mener jeg både er spild af min tid og systemets ressourcer. Den bider den unge socialrådgiver ikke på og tilbyder mig en aktiveringsplads indtil da.

Hun tilbyder mig en plads på et beskyttet værksted, hvor jeg, sammen med andre ligesindede, kan sortere tøj 34 timer om ugen til det, der svarer til den højeste SU-takst for en hjemmeboende (2.500 kr. om måneden).

Til dem, der ikke ved, hvad et beskyttet værksted er, kan jeg fortælle, at det er et sted, hvor fysisk og psykisk handikappede mennesker, der er ude af stand til at klare et arbejde på det normale arbejdsmarked, får tildelt en plads.

BANG! – stemplet ’HANDIKAPPET’ med store og tykke bogstaver lige i panden. Det er simpelthen det mest ydmygende, jeg nogensinde har oplevet.

At blive sat direkte ind i en bås, hvor jeg kan sidde og sortere tøj med ligesindede. (Fysisk og psykisk handikappede mennesker, der er ude af stand til klare et arbejde på det normale arbejdsmarked).

Det tilbud takkede jeg selvfølgelig nej til og trak min ansøgning om uddannelseshjælp tilbage. Nej. Det er nemlig ikke mig. Jeg er ikke bare handikappet! Der tænkes fra det offentliges side simpelthen ikke over, at der findes forskellige former for handikaps.

Bare inden for min egen diagnose findes der mange forskellige grader langt værre end min egen, og jeg kan nævne massevis af andre andre eksempler på handikap, der ligger milevidt fra mit eget. En udviklingshæmmet er f.eks. ikke ligesindet med en spastiker. De har behov for andre former for hjælp, end jeg har.

Det nytter ikke at samle alle handikappede sammen i én bestemt kasse. Det er der jo ingen af os, der har godt af eller behov for

Kommunerne sparer: Ældre skal spise ugegammel mad

Ugegamle ægge- og leverpostejmadder. Det er realiteten for de ældre i flere kommuner, fordi hjemmehjælperne ikke længere skal bruge tid på at smøre frokost hos de ældre. Det skriver Jyllands-Posten søndag.
I Faaborg-Midtfyn Kommune har politikerne således netop valgt at spare 2 mio. kr. ved at omlægge, hvad hjemmehjælperne skal bruge tid på hos de ældre. Ved årsskiftet får de ældre i stedet for frisksmurte rugbrødsmadder således leveret syv vakuumpakkede madpakker – den sidste madpakke kan være produceret op til ni dage tidligere.

I Nyborg og Esbjerg har man allerede indført de vakuumpakkede madpakker.

Socialminister Manu Sareen (R) tager ifølge Jyllands-Posten afstand fra kommunernes nye måde at spare penge på. Det sker med henvisning til, at kommunerne har fået 1 mia. kr. årligt - den såkaldte ældremilliard - til at forbedre de ældres forhold.
Læs også: S afviser udhulning af ældre-milliard
I flere kommuner får de ældre allerede leveres deres aftensmad til en uge ad gangen, og Ældresagen frygter nu, at også vakuumpakkede frokostretter vil sprede sig til resten af landet.

Nyd livet i LOS, jeg arbejder i Dk hver dag.....20 år mere...så stop dit piveri.

maichai skrev:

Nej du kommer til at arbejde 40 år mere og der er ikke noget der hedder pension til den tid så hvis du ikke selv har noget kommer du til at arbejde til du dør så du kan betale politikernes løn GOD ARBEJDSLYST soi7

men gider ikke bo i LOS

soi7 skrev:


Ja, og alle førtidspentionist snyltere...dem er der mange af...meen jeg klarer mig uden hjælp....men gider ikke bo i LOS

Bor man i Danmark bliver der ikke set skaevt til een, men sidder man i Thailand med en barberet foertidspension, ja saa har visse folk saa ondt i roeven, jeg braekker mig snart over janteloven....

Jeg er glaad for de penge jeg faar, jeg er ikke et skarn.

LungW skrev:


Men hvis nu de rådne politikere pludselig fik lyst til at kigge på sagerne igen, altså revurdere efter de nye regler, og alle - også de i udlandet - skulle vurderes igen, så kunne de vel hente nogle mia. på den måde, ikke?

Danmark er ved at blive et sygt sted at være, her nogle kloge ord fra en nordjyde:

Jeg synes ikke om det. Det kan ikke passe, at vi i det her rige samfund, hvor vi betaler det meste i skat, ikke kan få det til at fungere," siger Allan Olsen.

Han giver ungdomskulturen skylden for, at de ældre får serveret fabriksfremstillet mad pakket i plastic frem for frisk mad på en tallerken.

Allan Olsen har ret, men betragtes vel som en klovn fordi han kommer fra Udkants Danmark, også kaldet den rådne banan