Se emne

Hvem er her? 2 gæst(er)
 Udskriv emne
Krabi
eneber
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 24-08-2012 02:37
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en rejsesælgers drøm, hvor udødelige klipper rejser sig lodret fra turkisblåt vand, og strandene er misundelsesværdige postkort, man modtager, når vinteren bider i frostklare kinder.

www.thai-dk.dk/uploads/Kra44.jpg


Krabi By er forbavsende afslappet og provinsiel; alligevel er byen topgearet til turisme. Og ude i vandet, som glimtende juveler på et blågrønt velourklæde, ligger fantastiske øer med spøjse navne som Hii, Poda, Phi Phi og Lanta.

Jo, man skal være ualmindelig sortsynet for ikke at sætte pris på Krabis varierede landskaber. Og folkene i området sætter også kulør på ferieminderne.

Her bor buddhister, muslimer og kinesere side om side. Deres templer og moskeer dukker op såvel i centrum af den søvnige provinshovedstad som ude på kanten af et bjerg.

Så kast dig ud i Krabis forvoksede fiskerby til forret, et bredt udsnit af alt godt fra øhavet til hovedret og dråber af paradisessens på en bund af kulørte koraller til dessert.

Fakta om Krabi
Indbyggertal: 400.000 (Krabi provins)

Areal: 4.708 kvm² (Krabi provins)

Prisniveau: Øl på mindre bar koster 10 kr. og 6 kr. i supermarkedet, mens en flaske vand på restaurant koster 5 kr. og 2 kr. i supermarkedet. En kort taxatur koster 20 kr.

Sprog: Thai, kinesisk og malajiske dialekter. Engelsk er rimelig udbredt.

Religioner: Omtrent 40 % af Krabis befolkning er muslimer, mens resten er overvejende buddhister og taoister.

Gennemsnitsløn: Den gennemsnitlige månedlige indkomst blandt Krabi-provinsens indbyggere er cirka 20.000 Baht eller godt 3.000 kr.

Nedbør: Med 2.400 millimeter nedbør fordelt over 144 regnvejrsdage indtager Krabi syvendepladsen på listen over Thailands mest regnfulde provinser.

Krabi i oldtiden: Krabi skal have været beboet for 37 millioner år siden, for oldtidsmennesket Siamopithecus Oecaenus har i hvert fald efterladt nogle kindben i provinsen. Og fundet af disse har føjet nye forestillinger til historien om menneskets oprindelse. I dag står der fire skæggede hulemænd i et lyskryds på Maharat Road midt i Krabi By.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
imal
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-08-2012 02:32
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1
Tilmeldt: 23.08.12
 Status: Offline

Krabi, kom og besøg os , jeg eeeesker Krabi
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-08-2012 21:49
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

Thumb Jo jeg syntes også at Krabi er en pæn provins by med en flot natur og Ao Nang også hyggeligt såfremt man sænkede alle de larmende long både sarcasm
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-09-2012 08:06
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

STRANDE i Krabi

Hat Phra Nang – Krabi og Thailands mest udsøgte strand

Der er intet at stille op mod den beruselse, der rammer dig, når du når frem til den gemte strand yderst på Phra Nang-odden. For pulversandet glinser, og udsigten rækker ud mod små klippeøer i havet. 500 meter sandstrand, der indkapsles af klippesprækker på land og badevand, som skyller ind over flere revler, så børnene kan lege i vandkanten. Naturligvis ligger regionens dyreste hotel ned til Phra Nang-stranden, og en stemning af total nydelse hersker på dette offentlige badested – Thailands mest udsøgte.

Hat Phra Nang
Adresse: Ao Nang, Phra Nang-odden, stik syd ved Rayavadee Hotel. hotellet er dyrt som bare fanden
Transport: Kun adgang med langhalebåd.
Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-09-2012 12:06
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

STRANDE i Krabi

Hat Railay – Strandløvernes legeplads i Krabi

Railay er egentlig to strande – øst og vest. Og den sidstnævnte er en lang, halvmåneformet legeplads for strandløver og folk i alle aldre. Sandet knirker, og vandet labber sagte på den brede strand, der ligner et tandpastasmil, når solen står højest på himlen. Og når solen går ned, trækker hele områdets turistmasse mod Railays smukt indrammede badelandskab. Her er plads nok til strandfodbold og liggestole uden at virke trangt på noget tidspunkt. Og hist og her står små husaltre til ære for sagnet om prinsesse Phra Nang.

Hat Railay
Adresse: Ao Nang, Phra Nang-odden, nord for Rayavadee Hotel.
Transport: Kun adgang med langhalebåd.
Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 14-09-2012 03:21
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

STRANDE i Krabi

Hat Yao – Børnevenlig dykning på Ko Phi Phi

Den lange, snehvide sandstrand Hat Yao, eller Long Beach, byder på fantastiske muligheder for at slentre ud i vandet iført snorkel og maske og 10 minutter senere ligge i vandoverfladen for at spejde efter hajer ved Shark’s Point. For børn og svømmehunde er Hat Yao et vidunderligt sted at kigge på sommerfuglefisk og andet farvestrålende på lavt vand. At Long Beach så også er afsætningssted for endagsbesøgende på jagt efter den ultimative strandoplevelse, er lidt anstrengende, men meget forståeligt.

Hat Yao
Adresse: Ko Phi Phi, cirka 10 minutters sejltur sydover med langhalebåd fra Ton Sai-bugten.

Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 20-09-2012 01:45
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

STRANDE i Krabi

Ao Loh Dalum – Ko Phi Phi’s signaturstrand

Ko Phi Phi’s signaturstrand ligger bare 10 minutters gang fra færgelejet i Ton Sai-bugten. Det lysende sand former en boomerang, der til tre sider er indrammet af palmer. Den sidste side er reserveret til havet, der ligger og vugger i farvenuancen kongeblå til dybblå, og som kun brydes af hvidt skum fra langstrakte bølger. Ao Loh Dalum var genstand for de frygtelige flodbølger 2. juledag 2004, der lammede Ko Phi Phi for altid, men som paradoksalt nok efterlod stranden endnu smukkere end tidligere. En strand, der kan vække alle slags følelser i Ko Phi Phi’s besøgende.

Ao Loh Dalum
Adresse: Ko Phi Phi, nord for Ton Sai-bugten

Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#8 Udskriv indlæg
Skrevet d. 20-09-2012 01:47
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

STRANDE i Krabi


Ao Mai Phai – Krabis hemmelige strand- og dykkerparadis

Hvis du skal finde et gemmested i Krabi-provinsen, som vitterligt stadig er lidt af en hemmelighed, så er Mai Phai-bugten stedet. For helt nede på Ko Lantas sydvestlige spids venter bambusbugten, der omsluttes af stejle klippefremspring i hver ende. Så når man endelig er kommet frem og har slået lejr på et af de fine små hoteller, står der koralinspektion på dagsordenen. Ao Mai Phai er, udover at være en smørklat af en strand, et af Ko Lantas bedste steder at spejde efter papegøjefisk og sergentfisk. Et godt sted for både voksne og børn at glemme alt om dagligdag og uskønt, dansk vintervejr.

Ao Mai Phai
Adresse: Ko Lanta, sidste strand inden Ko Lanta Marinnationalpark.
Transport: Godt 30 minutters kørsel med lokaltaxa fra øens hovedby Saladan.

Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#9 Udskriv indlæg
Skrevet d. 02-10-2012 01:17
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Oplevelser på Krabi

Tigergrottens Tempel – Den bedste udsigt i Krabi

Der er noget meget tilfredsstillende over at komme til tops på klippemassivet, som huser det velbesøgte tempel Wat Tham Sua eller Tigergrottens Tempel. For ikke bare er det en fysisk udfordring at forcere de mere end 1.200 trin op til toppen af det 300 meter høje bjerg. Udsigten fra toppen er den bedste i hele Krabi omegn. Oven i købet får det overdådigt smukke landskab selskab af en enorm Buddha-figur i guldmaling, der udsmykker forgrunden med et åndeligt skær.

Tiger Cave Temple
Adresse: Cirka 10 km nordøst for Krabi By.
Transport: Tag en lokaltaxa, songthaew, fra Krabi By og medbring godt med vand til den timelange vandring mod toppen. Husk desuden passende påklædning, dvs. ingen shorts og bare skuldre.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#10 Udskriv indlæg
Skrevet d. 02-10-2012 01:22
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Oplevelser I Krabi

Khao Phanom Bencha Nationalpark – Sjældne dyr og en kølende dukkert i Krabi

Der er syv grader til Ækvator fra Krabi, så det kan ikke undre, at Krabis nationalparker er eksotiske udflugtsmål. Tropisk monsunskov, der modtager regn mindst ni måneder om året, udfylder Khao Phanom Nationalparkens godt 500 km2. Det kuperede terræn rummer endnu et væld af tropiske fuglearter, blandt andet næsehornsfuglen samt gibbonaber og den sjældne træleopard. Huay To-vandfaldet indbyder desuden med sine fem lag af vandkaskader til en svømmetur under regnskovens baldakin.

Khao Phanom Bencha
Adresse: Godt 25 km nordøst for Krabi By.
Transport: Lav en aftale med en lokaltaxa, songthaew, for dagen. Prøv ved Maharat Road eller kontakt Krabis rejsebureauer. Alternativt tag kontakt til Phanom Bencha Mountain Resort (www.phanombencham...resort.com).
Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#11 Udskriv indlæg
Skrevet d. 05-10-2012 10:57
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Oplevelser I Krabi

Tham Phii Hua Toh og Tham Lot – Sydthailands smukkeste drypstenshuler

Lidt nord for Krabi By ligger nogle af Sydthailands smukkeste drypstenshuler. På kanten af havet og mangroveskovenes snirklede trærødder ligger både Tham Phii Hua Toh og Tham Lot. To drybstensgrotter med frisk havluft, der gennemstrømmer hulerne og får stalaktitterne til at danne surrealistiske mønstre i grotternes lofter. Tham Lot kan besøges med havkajak eller langhalebåd, og de besynderlige klippeformationer gemmer desuden på udsigtspunkter over områdets dramatiske landskab.

Tham Phii Hua Toh
Transport: Arranger transport fra et af Krabis mange små rejsebureauer nær aftenmarkedet på Khongkha Road i Krabi By.
Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#12 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-10-2012 08:33
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Oplevelser I Krabi

Ko Phi Phi Don – Oplev Krabis postkortstrande i virkeligheden

Det verdenskendte postkort fra Ko Phi Phis velbesøgte strande er en invitation til et paradis, der skal deles med resten af jordens badeivrige befolkning. Øerne, der ligger godt midtvejs mellem Phuket og Krabi, er underskønne som en fortælling om et hemmeligt sted i tropeindpakning. Og Phi Phi Don er langstrakte, dovne, sukkerbløde strande med lysende sand mod et næsten gennemsigtigt hav. Øen er fyldt med små bambushytter, der knirker, mens du bevæger dig ud på verandaen for at skue efter kokosnødder i nærheden.

Ko Phi Phi Don
Transport: Både fra Krabi afgår året rundt fra Chao Fa-molen i Krabi By. Rejsetid cirka 2 timer.

Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#13 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-10-2012 08:35
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Oplevelser I Krabi

Ko Lanta – Fred, ro og meditation i Krabi

På grænsen til det dybe Sydthailand ligger Ko Lanta, der er godt 30 kilometer lang og fire kilometer bred. Og Ko Lantas tilbagelænede atmosfære passer det skandinaviske sind fortræffeligt. Blot to timers kørsel fra Krabis summende provinshovedstad vugger Ko Lanta i takt med reggaerytmer og meditative bølgeskvulp. Børnevenlige strande, ja sågar en dansk børnehave og skole samt fraværet af sexturisme er salgsmærkater overfor især familier på time out fra hverdagen.

Ko Lanta
Transport: Både fra Chao Fa-molen i Krabi By afgår regelmæssigt fra november til maj. Rejsetiden er cirka to timer. Alternativt kører minibusser i pendulfart mellem Krabis Maharat Road og Ko Lanta.

Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#14 Udskriv indlæg
Skrevet d. 19-10-2012 05:01
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Restauranter i Krabii

Krabis menukort er varieret som landskabet. Sydthailandsk karry, der trækker søde og stærke veksler på dine smagsløg. Og alle havets fristelser på grill, i både supper og ferske salater. Aroy maak.

www.thai-dk.dk/uploads/Kr44.jpg
KYLLING med grøntsager
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#15 Udskriv indlæg
Skrevet d. 19-10-2012 05:07
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Restauranter i Krabi

Suan Ahaan – Thai-mad, når det er bedst

Byens bedste udendørsrestaurant, Suan Ahaan, ligger lige nord for byen, og her søger kyndige, madglade lokale hen. Menuen er da også primært på thai. Restauranten er anlagt i en charmerende have og kan varmt anbefales børnefamilier også. Spørg, peg og nyd.

Suan Ahaan
Adresse: Reuan Mai, Maharat Road ved Krabi Hospital
Åbningstider: Dagligt fra kl. 11-22.
Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#16 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-10-2012 10:44
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Restauranter i Krabi

Tamarindetræet – Thai-mad på grønne planter

Der er en konstant gennemstrømning af sultne lokale og turister på Tamarind Tree. For i det gamle træhus dækkes der op med grønne planter og et væld af gode thai-retter. Og med beliggenheden nær et gæstehus er der også garanti for gode, vestlige anretninger. Men tag favntag på en krydret thai-salat eller en fisk i chili og lime.

Tamarind Tree
Adresse: 62 Chao Fa Road, nær KR Mansion.
Åbningstider: Dagligt fra tidlig morgen til sen aften.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#17 Udskriv indlæg
Skrevet d. 29-10-2012 02:08
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Restauranter i Krabi

Den gamle kineser – Kinesisk karry i Krabi

Restauranten Ke Tung ligner sig selv efter 20 år, og maden er stadig langt over middel. De kinesiske ejere virker lidt fraværende, men ikke når de kaster sig over gryder og wok. Prøv en sødlig karry, massaman kai, der smelter på tungen. Og skyl ned med øl og udsigt til Krabi-floden.

Ke Tung
Adresse: Overfor natmarkedet.
Åbningstider: Dagligt fra kl. 10-22.

Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#18 Udskriv indlæg
Skrevet d. 29-10-2012 02:10
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Restauranter i Krabi

Natmarkedet – Livligt madorgie i Krabi

Krabis natmarked er en promenade af velduftende mad og godt humør. Her sprutter wok’en hver aften, og retterne slår gnister på dit indre chilibarometer. Det føles som en gadefest i børnehøjde, hvor alle er bænket omkring små plasticskamler, og spredte glødepærer danner lyskulissen. Bestil på thai-maner fra flere boder til samme måltid, og forvent at hele familien bliver bespist for en hundredekroneseddel.

Krabis natmarked
Adresse: Chao Fa-molen.
Åbningstider: Dagligt mellem kl. 18-24. Kun kontant afregning.

Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#19 Udskriv indlæg
Skrevet d. 29-10-2012 02:19
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Restauranter i Krabi

The Cliff – Krabis bedste thai-køkken

Ao Nangs bedste thai-køkken ligger på hotellet The Cliff. Udover meget fint afstemte retter sørger restauranten for et baggrundsmaleri af tårnhøje klipper, der er særligt indtagende ved solnedgangstid. Bestil endelig limesuppe med alt godt fra havet og en superb sydthailandsk karry kaldet Panaeng. Dyrt for Thailand og dejligt, som kun Thailand kan være. Bordbestilling nødvendig.

The Cliff
Adresse: 85/2 Moo 2, Ao Nang, Krabi
Telefon: +66 075 638 117
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#20 Udskriv indlæg
Skrevet d. 27-11-2012 08:47
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Shopping i Krabi

Krabis morgenmarked – Essensen af Thailand

Det er et frisk indspark i den tidlige morgenstund at vikle sig imellem lokale handlende og boder med farvestrålende frugter. Morgenmarkedet byder på bambusflettede kurve og stabler af eksotiske grøntsager, nå ja, og så de små købmænd, der råber om kap for at få din opmærksomhed. Få udvidet din horisont om Thailands hverdagsingredienser på Krabis tidlige handelsplads.

Krabis morgenmarked
Adresse: Maharat Road, mellem soi 8 og soi 10, Krabi By.
Åbningstider: Fra solopgang og nogle timer frem.
Se stort kort
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Of a Thai-Western couple on a beautiful island (Koh Lanta Krabi) De fastboende 1 23-10-2023 10:52
Sunset moods in Krabi, Thailand - March 2021 Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 26-03-2021 14:03
Krabi, 2562 Film, bøger etc 1 22-03-2020 10:40
Five metre king cobra caught in Krabi restaurant Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 07-02-2019 14:12
Krabi Thailand Syd Thailand 1 15-01-2019 03:37

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.31 sekunder | 116,218,431 Unikke besøg | jQ Blog