Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
24.02.2011 Nonthaburi
Godmorgen Dagbog.
Og tak skal du ha Buddha har lange ører !!!
For jeg havde liget skrevet tak til min Buddha og gemt det jeg havde skrevet mens jeg sad i lufthavnen og ventede og ventede, da jeg blev kaldt op i højtaleren, klokken var 16.50 og langt fra den forventede afgang fra Koh Samui. Jeg masede stadig med at få mast Pc’en ned i den i forvejen propfyldte rygsæk da jeg hørte mit navn blive råbt op, så jeg nåede at blive lidt små stresset fordi jeg selvfølgelig gerne ville op til Kat. Så jeg halsede som enhver anden små forvirret turist hen til skranke nummer 1 hvor damen jeg var sur på før, gav mig en billet til en afgang klokken 17.35 hvor hun sagde at jeg skulle skynde mig fordi bording var startet….
Så jeg måtte efterlade min nye Australske ven der aldrig havde rejst alene før, og var meget nervøs. Han fortalte en masse om sit liv og om Australien som var interessant, mest interessant var det han fortalte om Bull Riding som han brugte sine weekender på. Han viste mig en del skader fra legen med de gale tyre, der havde jokket på ham et par gange men smilede samtidigt og sagde at det var et fedt adrenalin kick for ham hver gang !!
Nå men kokken ventede, og jeg fes ud til gaten og kom afsted uden ham i en propfyldt maskine, turen gik som forventet hurtigt hvis man ser bort fra det totalt spolerede barn på rækken foran mig der kørte sine forældre rundt i fletninger så det var en lyst. Samtlige i maskine gloede olmt på de her Franskmænd der elegant lod som ingenting mens de selvfølgelig gjorde alt for at tilfredsstille den her kommende diktator, så det var lidt træls
Men frem kom jeg til en tøs der bestemt ikke havde forventet at se mig, for inden telefonen døde fordi jeg havde glemt at oplade den, havde jeg bildt hende ind at jeg holdt en fridag på stranden og havde det herligt der. Så indianerhylet fra sidste gang blev gentaget og hun gloede forvirret på mig
Jeg skåner jer for alle de sprogforvirringer der fulgte, men alt endte lykkeligt mens hun sad med glødende kinder og blussende øjne så selv Sank ville blive blød i knæene
Mine ting fra Samui som jo skulle komme dagen efter gjorde at jeg holdt en fridag forstået på den måde at jeg sad på min flade røv hele dagen og nød at det var overstået mens jeg ventede og ventede. I mellemtiden kom dem jeg kender i en lind strøm forbi for at snakke, det var smadder hyggeligt og en dejlig adspredelse mens timerne sneglede sig langsomt afsted men det var lidt for tidligt at glæde sig fandt jeg ud af !!!
Jeg var blevet lovet at den pickup som hentede mine ting, ville køre til Bangkok med det samme uden stop undervejs. Så jeg sad selvfølgelig forventningsfuldt og ventede til klokken blev 14 hvor de skulle komme, i mellemtiden havde gutten der skulle sørge for at min lejlighed var klar til tiden, valgt at spille kort i stedet for. Så intet var færdigt, og jeg havde ingen nøgle til hyblen
Jeg ved selvfølgelig godt at jeg er i Thailand og at det ikke kan forveksles med Danmark, men alligevel !!
Så jeg var i rigtigt dårligt humør da tingene endelig kom klokken 9 om aftenen, Annie havde ringet flere gange og rykket og snakkede meget hurtigt som jeg tager som et godt tegn når det er til min fordel altså
En pickup trillede frem med en presenning over foran stedet og jeg blev allerede der ked, for jeg blev jo lovet at det ville være den samme bil hele vejen, og at mine ting var sikre, så da der kom en helt anden bil end den på Samui, begyndte humøret at dale YY Men bedre end ingenting tænkte jeg mens de begyndte på den indviklede proces det er at binde knuder op, og så skal jeg ellers love for at det gik galt !!!
For i prisen var inkluderet at mine ting ville blive leveret i lejligheden, men de her mennesker ( et ægtepar ) havde travlt med at få mine ting af bilen i en fart, og alt blev smidt i en stor bunke på vejen hvor jeg begyndte for alvor at tænde af. For det første der dukkede op under presenningen var det træ jeg havde taget med mig som en gave til Kat fordi det stod så flot på Samui med et væld af blomster i 3 forskellige farver som nu var krøllet sammen til ukendelighed og ødelagt og uden alle de smukke blomster der var på det inden afgang, så det var det et sørgeligt syn
Men der skal også være plads til noget positivt i historien, for pludselig stod der omkring mig 15 mennesker jeg kender her i huset der knoklede som bæster og forbød mig at bære på noget. Alt blev sat i lejligheden i en hulens fart og det hele var overstået på 10 minutter, så det var en overraskelse af de store. Et tak for hjælpen var alt det kostede ifølge Annie der som en hærdet sjakbajs dog uden at tage del i løjerne, havde det store overblik og styrede løjerne
Jeg betalte det sidste for transporten og var glad over tanken om at jeg nu var nærmere målet, men så så jeg at den tape jeg havde pakket alt ind i, mange steder var brudt !!!
Efter en hel del arrigskab og undersøgelse gik det op for mig at jeg havde mistet en laptop, fiskeudstyr og værktøj på vejen til Nonthaburi. Så jeg begyndte på fase 1 der hedder nedsmeltning og var gal som en tysker fordi de forholdsvis pænt pakkede sække og plastik kasser var blevet brugt som kasteskyts og så noget kvæstet ud, men jeg var så træt efter at have ventet 7 timer på bilen og brugt efter en uges hårdt arbejde, at jeg gik til køjs godt gal i skralden.
Telefonen har siden glødet mellem Annie og dem som stod for transporten, hold kaje hun kan snakke højt og længe den tøs Jeg er gal på dig sagde hun næste morgen da hun efter den første time med at snakke hurtigt og vredt i telefon, drak en kop kaffe og pustede ud mens hun fik en blodtransfusion og krisehjælp for at komme ned i omdrejninger igen, det fattede jeg selvfølgelig ikke så meget af, og valgte at sige at det var okay
Og selvfølgelig er jeg som falang fyldt med løgn som Annie fik fortalt selvom min Land Lady på Samui har sværget på hendes afdøde fars afbrændte røgelsespind at jeg er en ærlig fætter, men firmaet holder ved sit og jeg er ikke helt klar over hvor jeg står !!
Efter en tiltrængt tænkepauser er jeg nået dertil hvor jeg trækker på skulderen og prøver så godt jeg kan at glemme det, for jeg har ikke en jordisk chance í det game det er herude. Jeg er falang og er uanset hvad den skyldige, så med mindre jeg vil bruge tiden på at være gal, prøver jeg at komme videre og forsøger så godt som muligt at smile og sige mai pen rai !!
Nå, samtidig med alt det her lykkedes det endelig at få fætter finn væk fra kortspillet, lejligheden blev endelig lappet sammen og skal selvfølgelig repareres inden den er færdig. Men nu er jeg endelig nået så langt at jeg har fået nøglen, kontrakten er underskrevet og alt er nogenlunde okay, om ikke andet kan jeg nu sidde på balkonen og hygge mig med udsigten Til Wat Kinnagon og swimmingpoolen
Efter at fået nøglen og efter at haft en hel dag med Thaier, deres logik og tankegang havde jeg fået nok, telefonen blev slukket og jeg skred fra det hele uden at snakke med nogen. Det gav selvfølgelig bagefter nogle problemer med Kat som ikke forstod mig, men jeg var nødt til at komme væk og begynde på rensningen af mit hoved og de negative tanker. Så jeg gik selvfølgelig ned til floden hvor jeg købte en kølig i Seven og satte mig på den nye pier og tænkte på absolut ingenting
Disko rytmerne bankede ud af nogle opstillede 90.000 Watt højtalere mens en ung fyr underviste i dans mens solen der lige var gået ned, efterlod en smuk lyserød himmel så langt øjet rakte og langsomt afslørede nogle enlige stjerner. Folk sad og sludrede, kørte på rulleskøjter og hvad de ellers gør, så det var befriende at se på og jeg nød ikke at skulle snakke med nogen.
Mens jeg sad der og langsomt begyndte at fintænke kom et ældre falang par gående, manden med en kølig pænt skjult i en plasticpose og konen med en stor taske. Manden gik målrettet mod betonkanten og satte sig ned mens konen kiggede interesseret på de dansende mennesker, og begyndte midt ude på pladsen at vugge og forsøge at gøre det samme som de unge mennesker, en pragtfuld oplevelse der hjalp på humøret
Men det havde været nogle lange dage og jeg var brugt maak maak, så jeg luskede hjem til lejligheden hvor jeg satte mig ud på altanen og kiggede på alt og ingenting mens jeg begyndte at tænke på de møbler jeg skulle købe.
Kat har konfiskeret mine penge som hun mener jeg har en lemfældig omgang med, jeg har fået besked på ikke at sidde i kedsomhed i restauranten og bruge penge. Hvis jeg vil drikke øl eller vand siger hun, skal hun nok købe dem billigt til mig så jeg kan sidde i lejligheden og hygge mig, der er ingen grund til at Annie tjener på at du er min siger hun. Og nærig som jeg er nu jeg er mig, kan jeg jo kun give hende ret. Hvis jeg vil købe noget skal jeg ikke betale før jeg har snakket med hende eller Annie, falang priser eksisterer også her siger hun som jeg fik beviset på i dag da jeg kiggede på møbler !!
Lejligheden var uden møbler som jeg vidste på forhånd og havde sparet lidt sammen til, så jeg gik hen til et sted som i deres øjne er billigt for at ose. Der var mange gode ting som jeg godt kunne lide, og brugte næsten en time på at gå rundt mens lejlighedens mål roterede i hovedet. Og endelig nåede jeg frem til at tro at jeg havde fundet noget jeg havde brug for, men så gik det galt selv om jeg som en vaskeægte wannabe prøvede at være hård under forhandlingerne. Damen var i ikke til at hugge eller stikke i, og så hårdkogt ud. Selv da jeg tog en skuepiller pause mens jeg lod som om jeg tænkte, var hun lige så kold som mig og kiggede den anden vej. Men så kom min ven Annie sammen med pi Tu i hans taxi, de var bekymret for mig sagde de og overtog forhandlingerne. Hold kaje jeg elsker at se på det skuespil det er hver gang der skal forhandles, kunne jeg forstå sproget er jeg sikker på at jeg kunne fortælle om alle de tragedier i familien der bliver brugt på at stå stejlt på prisen
Og selvfølgelig endte det med at jeg sparede penge fordi Annie var kommet, ejeren så alvorligt ked ud af det og sagde fortalte Annie mig da vi kørte, at forretningen nu måtte kæmpe med et stort underskud og tog modvilligt imod et depositum mens hun med hovedet i jord højde stred sig ind i butikken igen
Og det var så starten på den lange proces med at få styr på tingene i lejligheden som tager al min tid og energi, og med speed Thaierne har på sker der ikke en skid, samtidig har min rengøringsmani fået overtaget og jeg maser som en pruhest. Men jeg er nødt til at købe noget skuffe værk er jeg nået frem til mere så gulvet ikke skal flyde med mit skrammel, så det fintænker jeg over mens jeg undrer mig over Thaiernes tankegang !!!
Kat fortæller mig at tøserne snakker om mig som en fattig fætter fordi jeg sparer, og ser ned på mig på grund af det. Hun er ked af at de kommer hen til hende og snakker skidt om mig og er gale på dem, men nu er det jo Thailand, så hun holder kaje !!!!
Men så vendte bøtten da mine møbler begyndte at komme, de er ikke dyre eller specielle på nogen måde, jeg bruger bare tid på at få dem til at passe sammen. Så nu kommer de samme tøser som i øvrigt er af den slags der tager ind til Sukhomvit for at danse som de så flot kalder det mens deres boyfriend sender penge hver måned, hen til hende og spørger om de må se lejligheden og syntes nu jeg er en god falang, og det irriterer Kat gevaldigt at de vender på en femøre, og hun siger nej til dem, godt gået
Internet har jeg ikke fået endnu og leder stadig efter den bedste handel for mig, og er derfor at jeg ikke har skrevet før nu. Men det sker nok i dag når jeg køber det sidste jeg mangler, for jeg savner den daglige rutine med at læse nyheder og at hente min musik, og savner at læse noget på engelsk. Mit nye liv gør at jeg er nødt til at snakke Thai som jeg jo gerne vil lære hvis jeg vil snakke med nogen, men det er hård kost for alle to hjerneceller at ikke ha muligheden for at snakke engelsk. Så det er en herlig afbrydelse at snakke med Per som nu har fundet en lejlighed og er i gang med nøjagtig det samme som mig, så vi ser ikke så meget til hinanden endnu med alle vores projekter, men det kommer nok.
Så jeg er godt brugt hver dag og sover som en sten i min nye seng og glæder mig til jeg er færdig så jeg kan få en normal hverdag igen, og komme ud og se noget og tage nogle billeder. En af de første ting er at gå ned på markedet for at tage billeder hvor jeg har fået nogle nye venner som jeg fik da jeg skulle købe udstyr til rengøringen. En lille ydmyg biks hvor ejeren, en langhåret smilende gut inviterede mig til at sidde ned mens konen drønede ud for at købe en øl til mig. Jeg havde ikke bedt om den, men blev inviteret på den mens vi prøvede at forstå hinanden. Og det skete langsomt mens et par unger tumlede rundt og kiggede interesseret på mig mens jeg sad der og kløede hunden bag øret og drak en kølig, en dejlig oplevelse at sidde der i midten af den dunkle gamle forretning og kigge på alle de mærkelige og fremmede ting der hang ned fra loftet, der selvfølgelig endte med at jeg fik det jeg ledte efter. At konen så måtte spæne ud i en anden forretning for at finde tingene til mig betød ikke noget, det var sgu hyggeligt. Og nej, jeg betalte ikke falang pris, og betalte heller ikke for øl som jeg ellers prøvede på
Sådan nogle oplevelser vil jeg gerne have mange flere af, for det er millioner af kilometer væk fra de oplevelser jeg havde på Samui hvor folk ikke har tid eller lyst til at være social, og er dejligt ærligt
Så starten har været god selv der var nogle bump på vejen, jeg vænner mig langsomt til alt det nye der sker omkring mig og er specielt glad for den hjælpsomhed jeg oplever. Og ikke for at lave penge men for at hjælpe mig, står folk næsten på spring for at jeg ikke selv skal lave noget, så det er positivt.
Så Buddha skal have en stor tak for hjælpen med både det ene og det andet, og han må gerne hjælpe mig så jeg kan få Internet igen…..
Hav en god dag.
Antal indlæg: 1828 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Dejligt at høre fra dig ? vi troede du have hængt en køje op ved Flodbredden Og lå og gyngede med en kost i den ene hånd Så velkommen til det virkelige Liv
Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Uha da da, jeg får da vist ballade hvis jeg begynder at interessere mig for mænd, og jeg har altså ikke lyst til privatundervisning i Muy Thai
Ja det er surt show med de ting der er væk, firmaet har ingen forsikring og påstår som sagt at jeg er fyldt med løgn, derfor har jeg givet op selv om Annie påstår at hun nok skal vride halsen om på dem hvis de ikke makker ret
Jeg gider ikke bruge til på at kæmpe med dem og ved at uanset hvad og hvem siger hvad, er jeg den slemme i det spil, så mai pen rai
Og jeg må altså give Kat ret, det er sgu nemt at brænde penge af, men jeg er jo vant til priserne på Samui, så jeg er glad for at hun styrer dem. Og det gør hun rigtigt godt selv om hun ikke aner hvordan man bruger et kreditkort eller ved hvordan man sætter penge ind i banken. Så jeg er helt rolig og får en statusrapport hver dag mens hun kigger surt på mig fordi jeg har brugt mere end de 50 Bht hun mener er rigeligt til en hel dag
Det er sgu sjovt syntes jeg og hygger mig når hun skælder mig ud, men jeg har jo den her aftale med en gammel dame der hver aften sælger mig en kølig mens jeg kigger på omgivelserne, så jeg er jo nødt til bruge et par Baht på det
Sikke et herligt liv , kunne Internet udbyderne så bare være ærlige så jeg kan få Internet
Nå morgenmaden venter får jeg at vide, så jeg må videre
Hav en god dag.
Antal indlæg: 596 Tilmeldt: 07.02.11 Status: Offline
pen skrev:
"Og jeg må altså give Kat ret, det er sgu nemt at brænde penge af, men jeg er jo vant til priserne på Samui, så jeg er glad for at hun styrer dem. Og det gør hun rigtigt godt selv om hun ikke aner hvordan man bruger et kreditkort eller ved hvordan man sætter penge ind i banken. Så jeg er helt rolig og får en statusrapport hver dag mens hun kigger surt på mig fordi jeg har brugt mere end de 50 Bht hun mener er rigeligt til en hel dag"
Ja, jeg kan kun ryste på hovedet!
Hvorfor flytter du til Thailand, og lader madammen bestemme farten ligesom hjemme i Sdr. Bavelse og omegn?
Har ærlig talt aldrig forstået den udbredte tendens med at store, stærke selvstændige mænd på kort tid overlader hele ATM butikken til en elller anden tilfældig storsmilende Thai-rapand!
Antal indlæg: 735 Tilmeldt: 22.02.09 Status: Offline
-------Har ærlig talt aldrig forstået den udbredte tendens med at store, stærke selvstændige mænd på kort tid overlader hele ATM butikken til en elller anden tilfældig storsmilende Thai-rapand!------
Antal indlæg: 90 Tilmeldt: 13.02.10 Status: Offline
Nu hvor jeg alligevel er i gang med at skrive, både negativt og posetivt , her på siden skal jeg bruge lejligheden til at takke pen. for den altid imødesete dagbog. Det er med spænding man går ind på siden for at få nyt, stort som småt, altid velskrevet, og med et posetivt twist, tak.
Antal indlæg: 596 Tilmeldt: 07.02.11 Status: Offline
lindyras skrev:
-------Har ærlig talt aldrig forstået den udbredte tendens med at store, stærke selvstændige mænd på kort tid overlader hele ATM butikken til en elller anden tilfældig storsmilende Thai-rapand!------
Der er nok meget du ikke forstår
Nåja, så er den diskussion jo ligesom lukket af, ikke?
Det passer vel også de gamle søulke her bedst, "don´t rock the boat" !
Jeg undrer mig bare, hvorfor helweg gør folk det gang på gang?
Flytter væk fra Danmark, og en evtl. møgkælling der har forpestet ens liv i 30-40-50 år, og endelig, åh endelig er man ankommet til frihedens kyst i Siam, og hvad gør man?
Man gentager de uendeligt stupide hamdlingsmønstre hjemme fra bonderøvstilværelsen i Danmark!
Herre Jemeni på lokum, det er da for dumt...
Pen skriver utroligt godt, det er en fornøjelse at læse, men bare vent... Før eller senere bliver også tilværelsen ved floden i Krungtep uudholdelig, fordi han ikke selv styrer det sjov, det gør alle mulige andre, selv flytningen fra Pirat Øen fik nogle fucking pilfingrede abekatte spoleret!
Det er ikke holdbart i længden, så jeg venter på fortsættelsen, det bliver spændende..
Morale: Giv aldrig, aldrig nogensinde "carte blanche" og indtryk af ligeværdighed til de indfødte, de tager røven på dig, velkommen til Siam...
JackD
PS: Sgu´ da underligt at en fhv. shippingmand skal belære jer søfarende om det, men OK, det er jo kontoret der styrer skivet!
Antal indlæg: 1875 Tilmeldt: 23.10.09 Status: Offline
JackD skruer bissen på
JackD skrev
Pen skriver utroligt godt, det er en fornøjelse at læse, men bare vent... Før eller senere bliver også tilværelsen ved floden i Krungtep uudholdelig, fordi han ikke selv styrer det sjov, det gør alle mulige andre, selv flytningen fra Pirat Øen fik nogle fucking pilfingrede abekatte spoleret!
firmaet der kørte for pen har kontor i bangkok mon ikke tyveriet skete ved skift af bil i storbyen
JackD skrev
Det er ikke holdbart i længden, så jeg venter på fortsættelsen, det bliver spændende..
du er ikke alene tror der er mange som venter på forsættelsen
Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Hvem har pisset på din sukkermad JD, snakker du ud fra egen erfaring efter at være blevet tørret ???
For ja jeg skrev at hun styrede mine penge, men jeg er altså ikke dum hele dagen og skrev for øvrigt osse at hun ikke aner hvordan man bruger en bank. Nu rager det ikke dig hvad jeg gør med mine penge og er ked af det fjendtlige indlæg der lugter langt væk af kredsløbsforstyrrelser, men jeg vil da gerne fortælle at jeg selvfølgelig har mit hævekort i lommen. De penge hun styrer er de penge jeg bruger når jeg handler eller går en tur, altså småpenge. De par tusinde hun styrer er mange penge for hende og var derfor hun mente at hun vist hellere måtte ind i kampen som jeg er glad for, for jeg sparer virkelig mange penge på den måde, og vil hellere give hende dem hvis hun da ellers vil tage imod dem !!
Så din svada om store stærke mænd der bliver til flæbende babyer er malplaceret i denne sammenhæng, det handler kun om at hun vil spare mig penge og intet andet.
I øvrigt tak for de positive indlæg….
Undskyld for det arrige svar, men jeg syntes det ligner tonen på en anden side jeg ikke bryder mig om !!
Hav en god dag.
Antal indlæg: 201 Tilmeldt: 06.07.10 Status: Offline
hej pensionisten
du skriver flere gange at du har overladt økonomien til din pige og hun giver dig lommepenge eller det er måske mig der har misforstået det
jeg er ikke fan af jackd han spørger direkte og hårdt vi er jo alle forskellige
tag de positive briller på , læs hans indlæg igen hvad han skriver er ikke løgn der er vitterlig mange der har begået den fejl mig selv inklusive
brug ikke tiden på at værre arrig/sur/mopset du skal ud i naturen opleve noget ,skrive dine skøre historier så vi andre har noget at drømme om, sige til os selv det vil vi også prøve en dag