Antal indlæg: 3347 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Thailandsk kvinde anholdt
Udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi foretog tirsdag formiddag kontrol af en adresse i Ringsted by, hvor der ifølge politiets oplysninger var en virksomhed inden for massagebranchen.
På stedet traf politiet fire kvinder fra Thailand, hvor de tre ved politiets kontrol havde orden i deres papirer.
Den fjerde kvinde var 41 år og efterlyst af Hjemrejsestyrelsen, fordi hun ikke opholdt sig på det asylcenter i Sønderjylland, hvor hun skulle befinde sig i forbindelse med behandlingen af hendes asylansøgning i Danmark.
Den 41-årige kvinde blev derfor anholdt og medtaget til en politistation, hvor hun fik forkyndt et pålæg om og indskærpet sin pligt til at opholde sig på det sted, som Hjemrejsestyrelsen angav.
Hun blev senere på dagen efter aftale med Hjemrejsestyrelsen løsladt uden at være blevet sigtet for noget og transporteret til en togstation, så hun kunne tage toget retur til Sønderjylland.
Kontrollen af adressen i Ringsted skete som et led i politiets generelle indsats mod kvindehandel i f.eks. prostitutionsmiljøet.