Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Politichef sigtet for mord i Thailand
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 05-11-2021 09:45
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3349
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

Politichef sigtet for mord i Thailand

Politioberst Thitisan Utthanaphon – der i folkemunde er døbt 'Joe Ferrari' – er sammen med seks andre politifolk blevet sigtet for afpresning, pligtforsømmelse og indespærring af en person mod hans vilje.

Manden, Jeerapong Thanapat, som det gik ud over, levede ikke længe nok til, at han kunne fortælle om det. Han døde under politibetjentenes afhøring 5. august på politistationen i Nakon Sawan. Kvalt i de plastikposer, der var viklet omkring hans hoved.

Det oplyser Ittiporn Kaewtip, talsmand for rigsadvokatens kontor, som nu har overtaget sagen.

En video af afhøringen gik viralt, og så rullede lavinen. Thitisan Utthanaphon, der var chef for politistationen, er blevet sigtet for mordet på den unge mand. De mistænkte gerningsmænd risikerer alle dødsstraf, hvis de bliver dømt.

Jeerapong Thanapat blev kastet på gulvet af politifolkene, og en af dem holdt kortvarigt sit knæ mod den 24-årige Jeerapong Thanapat, som kort efter blev helt slap.

Videoen blev tilgængelig takket være Decha Kittiwittayanan, en velrespekteret advokat.

»Læs nærmere om sagen på: BT

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
thai
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-06-2022 12:56
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3349
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline



Joe Ferrari idømt livstid

En retssal i Bangkok har fundet Thitisan Utthanaphon – også kaldet 'Joe Ferrari' på grund af hans store forkærlighed for hurtige biler – skyldig i mordet på en 24-årig mand, der var i politiets varetægt.

Han blev oprindelig dømt til døden, men dommeren ændrede straks dommen til livstid for den 41-årige Thitisan.

Dommen kommer efter en sag, der skabte skandale i offentligheden i Thailand. Den viste med al tydelighed, at politiet kan optræde brutalt – og korruptionen er stadig voldsom i kongeriget.

En lækket videooptagelse viste Thitisan og seks andre politifolk binde syv plastikposer rundt om den 24-årige Jirapong Thanapats hoved. Det var et forsøg på at få ham til at tale, men førte i stedet til hans død. De var i gang med at afpresse ham for godt 420.000 danske kroner.

Thitisan lukkede sine øjne, da dommen blev læst højt.

Fem af de andre seks betjente, der var involveret i sagen, blev også kendt skyldige i mord. De fik alle livstidsdomme. Den syvende fik fem år og fire måneder, fordi han afgav forklaring.

»Læs nærmere om sagen på: BT
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 49 21-11-2024 11:34
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06
VISA changes in Thailand Visa til Thailand 8 26-10-2024 17:33

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.15 sekunder | 116,222,978 Unikke besøg | jQ Blog