Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Ambassaden i Bangkok søger praktikanter
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-02-2016 13:00
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3427
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

Praktikanter til den danske ambassade i Bangkok, efteråret 2016

Danmarks ambassade i Bangkok søger tre praktikanter fra den 15. august 2016 til den 31. januar 2017 inden for ambassadens vigtigste arbejdsområder: Politik, Administration & Public Diplomacy, Eksportfremme & Økonomisk Diplomati, Kommunikation, Kultursamarbejde & Økonomisk Diplomati. Praktikanterne bliver tilknyttet hvert sit primære arbejdsområde, men opgaver på tværs forekommer.

Den Kgl. Danske Ambassade i Bangkok har løbende tilknyttet tre praktikanter, som er i gang med en længerevarende videregående uddannelse. Praktikperioderne er halvårlige og løber normalt fra henholdsvis 1. februar til og med 31. juli og fra august til og med 31. januar.

Politik, Administration og Public Diplomacy

Arbejdet vil omfatte bidrag til ambassadens dækning af indenrigs- og udenrigspolitiske forhold i Thailand og Cambodja, herunder forholdet til nabolande og internationale organisationer, samt spørgsmål vedrørende politisk stabilitet, menneskerettigheder, den økonomiske situation m.v. Det indebærer bl.a. informationsindsamling, deltagelse som observatør i politiske møder samt udarbejdelse af mindre analyser, artikler o.lign. Praktikanten vil blive direkte involveret i korrespondance mellem danske, thailandske og cambodjanske myndigheder og i den praktiske gennemførelse af diverse arrangementer. Andre kommunikative opgaver dækker opdatering af ambassadens hjemmeside, medansvar for de sociale medier og besvarelse af borgerhenvendelser fra danske og thailandske borgere, der ønsker information om forskellige forhold i Danmark og Thailand.

Eksportfremme og Økonomisk Diplomati

Arbejdet i ambassadens handelsafdeling giver mulighed for at få et godt kendskab til erhvervs- og samfundsforhold i Thailand, Cambodja og Myanmar. Der vil være mulighed for at få kontakt til virksomheder inden for forskellige brancher på såvel de thailandske, cambodjanske og burmesiske markeder som det danske. Arbejdet vil omfatte markedsføring af dansk erhvervsliv, udarbejdelse af markedsanalyser, afdækning af distributionskanaler, rådgivning af danske virksomheder, matchmaking mellem danske og lokale virksomheder, assistance vedrørende Global Public Affairs og virksomhedsbesøg. Arbejdet giver således mulighed for hands-on erfaring med eksportfremmende aktiviteter.

Kommunikation, Kultursamarbejde og Økonomisk Diplomati

Praktikken giver mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af ambassadens opgaver, og du vil derfor i høj grad selv være med til at forme arbejdsgangen og din tid på ambassaden. Som ansvarlig for implementeringen af ambassadens kommunikationsstrategi dækker dine opgaver opdatering af de sociale medier med medansvar for ambassadens hjemmeside. Du kommer til at deltage i- og hjælpe til med at arrangere diverse kulturelle events, møder og seminarer, og du vil bistå med informationsindsamling inden for ambassadens forskellige arbejdsområder. Opgaverne inden for handelsafdelingen vil omfatte afdækning af distributionskanaler, udarbejdelse af markedsanalyser og artikler til diverse nyhedsbreve, magasiner og andre kommunikationskanaler, assistance vedrørende Global Public Affairs og virksomhedsbesøg samt samspil med dansk erhvervsliv ift. rådgivning og matchmaking. Besvarelse af danske og thailandske borgerhenvendelser ligger ligeledes under de administrative opgaver.

Kvalifikationer

Praktikopholdet henvender sig til danske statsborgere eller personer med en længerevarende, fast tilknytning til Danmark, som er i gang med en relevant videregående uddannelse og har erhvervet sig en bachelorgrad. Ambassaden er særligt interesseret i ansøgere indskrevet ved studier som cand.scient.pol./adm./soc., cand.oecon., cand.merc. eller lignende. Ansøgere fra andre studieretninger kan ligeledes komme i betragtning, hvorfor vi opfordrer til, at personer med anden uddannelsesbaggrund ligeledes søger stillingerne, såfremt der findes interesse herfor.

Ansøgeren forventes at være selvstændig, ansvarsbevidst og fleksibel. Gode engelskkundskaber, skriftligt som mundtligt, samt et velformuleret og fejlfrit dansk forudsættes. Kendskab til brug af Microsoft Office og Adobe samt interesse for og fagligt kendskab til Sydøstasien vil være en fordel.

Der stilles fra ambassadens side krav om en betydelig arbejdsindsats. Det forventes, at praktikanterne er positivt indstillede og åbne over for varedeltagelse af opgaver inden for flere arbejdsområder, samt på ambassadens øvrige ansvarsområder, herunder bidrage til håndtering af de løbende administrative og rutinemæssige opgaver.

ansættelsesforhold

Praktikperiode: 15. august 2016 - 31. januar 2017.

Praktikopholdet er ulønnet, men ambassaden yder et tilskud til dækning af leveomkostninger på DKK 2.500 pr. måned. Der er under opholdet mulighed for at medtage SU efter gældende regler. Praktikanten er selv ansvarlig for at finde bolig, men de nuværende praktikanter kan være behjælpelige med kontakter og rådgivning.

Praktikopholdet skal bidrage til den studerendes udvikling og uddannelse og vil blive søgt tilrettelagt på en made, der vil kunne sikre meritoverførsel i overensstemmelse med reglerne på det gældende studiested. Der vil i et begrænset omfang kunne afsættes en del af arbejdstiden til arbejde på en eventuel praktikopgave.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Praktikanten har under praktikopholdet ret til 2,08 dages ferie pr. måneds praktik.

Ansøgning

Ansøgning og CV på engelsk, relevante eksamenspapirer samt evt. anbefalinger skal være ambassaden i hænde senest søndag d. 28. februar 2016. Ansøgningen bedes fremsendt i ét samlet dokument, ligesom den bedes målrettet det arbejdsområde, der primært søges tilknytning til.

Udfyld venligst emnefeltet med "Praktikansøgning til [relevante afdeling]".

E-mail:

Et praktikophold på ambassaden i Bangkok giver praktikanten en introduktion til arbejdet i en politisk/offentlig institution i et internationalt miljø.

http://thailand.u...ktikanter/
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Bangkok International Motor Show 2024 Central Thailand 1 28-03-2024 10:59
Bangkok Central Thailand 299 28-03-2024 10:01
Bangkok (1970-1979) Central Thailand 8 21-01-2024 13:29
Morten i Bangkok Central Thailand 2 28-11-2023 12:09
SAS er tilbage med Bangkok-rute Flyselskaber 1 31-10-2023 13:55

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.50 sekunder | 97,913,752 Unikke besøg | jQ Blog