For 10 år siden blev jeg og mine 2 voksne drenge inviteret til at være gæstelærer på en skole i Ban Port, det er en fiskeby øst for Surat Thani. Vi skulle agere engelsklærere det meste af en dag.
Vi blev budt velkommen af schoolmaster og engelsklæreren.
I klassen havde 2 elevere til opgave at sørge for at der var kold vand i vores glas, det skal siges at det var meget varmt.
Eleverne havde virkelig forberedt sig med rigtig mange gode spørgsmål på engelsk. Der blev fniset meget og de stillede også mange direkte personlige spørgsmål.
Vi blev inviteret til at spise frokost sammen med lærerne, det var bare rigtig hyggeligt.
Mine to sønner bemærkede bl.a., at de ikke havde en rigtig læderfodbold, så via engelsklæreren blev skolelederen spurgt om det var ok at donere skolen et beløb,så der kunne indkøbes fodbolde. Skolederen var tæt på at fælde en tåre, da vi overrakte ham 2000 baht.
Året efter var jeg igen på skolen, og var så heldig at en sportsforretning havde foræret mig rigtig mange fodboldtrøjer og shorts (ifølge prismærkerne havde det en udsalgsværdi i Danmark på over 150000 kr).
Kufferten blev åbnet sammen med engelsklæreren og idrætslæreren, der gjorde store øjne, da de så hvad jeg havde med.
Vild opstandelse blandt eleveren, der omgående fik udleveret et sæt hver.
Jeg havde samtidig været så heldig, at DK-benzin havde givet mig 10 læderfodbolde (der var trykt DK på dem), så der kom virkelig gang i at spille fodbold.
JEG HAR EFTERFØLGENDE VÆRET FORBI SKOLEN FLERE GANGE OG EN BOLDENE ER UDSTILLET I ET GLASSKAB!
Det har for os været en dejlig fornemmelse at kunne hjælpe skolen med tingene, som de ikke havde råd til at købe selv.
Antal indlæg: 697 Tilmeldt: 22.02.09 Status: Offline
Hej Girobank
Du får en som jeg, til at føle en enorm varme, når jeg læser om dine oplevelser med denne skole. Det der er specielt dejligt er, at du viser, at de små ting, kan gøre den store forskel. Min kone og jeg har selv vores lille børnehjem her i byen, som vi gør lidt for, samtidig prøver vi når midlerne er til stede, at støtte den kære Hugo's dejlige projekt oppe i Chiang Mai.
Jeg har også, selvom jeg også kommer fra Randers, haft det enormt sjovt med, at undervise (oplyse) om Danmark i forskellige engelsk klasser her i byen, men det har været privatskoler, så de har haft disse midler til fodbolde og andet, så der kan jeg jo ikke lige sammenligne med dine dejlige oplevelser.
Du skal vide, at det varmer mit hjerte, at folk når de er på ferie herude eller i anden øjemed, gør noget for disse så fattige offentlige skoler ude i yderområderne, for der skal så lidt til at gøre en forskel.
Antal indlæg: 1138 Tilmeldt: 26.03.09 Status: Offline
Davs girobank
Det var dejligt at høre om dine oplevelser-
ja man kan hjælpe på mange måder,og småting kan gøre nogle glade.
Jeg har mit eget lille projekt.
Det er 2 thai ægtepar, meget gamle som er alene børnene er døde og børnene fik belånt forældrenes hus,så de ikke har noget sted at bo, så jeg betaler andre for at lade dem bo hos dem i et hjørne eller i et lille rum.
Så jeg giver lidt til mad, det er 3000 baht om måneden, men godt givet ud.
Det er ikke menge som tænker over de gamle hvis børn er døde af druk,færdselsuheld,sydom eller andet,mange børn låner iforældrenes hus til evt,bil,lastbil,eller andet,og så hvis de dør har mange af de forældre ikke råd til at betale så ryger huset som er sat i pant.
Hej
Jo Bamse, jeg tror der er mange som tænker på "de gamle", men der er mange måder at hjælpe dem på. Nu har du valgt at gøre det på den måde. Jeg/vi vælger at gøre det på en anden måde, nemlig at prøve at hjælpe børnene til en god uddannelse og på den måde kommer det jo også forældre og besteforældre til gode, på lidt længere sigt. Men det er svært at sige hvor man skal sætte ind.
Hilsen Hugo
De første gange jeg var i Thailand bemærkede jeg, at min svigerfamilie egnetlig var godt med, de ejede deres egne marker med gummitræer, men priserne på gummimåtterne blæste op og ned. Så indtjeningen var egentlig ret usikker og der var ikke råd til nyanskaffelser.
På mine daglige ture rundt på junglevejene blev der vinket og fløjtet til mig af markarbejderne, som jo vidste hvem jeg var.
Ofte stoppede jeg op for at snakke med dem - meget hyggeligt - selv om vi ikke kunne tale samme sprog. Næsten hver gang blev jeg budt på øl. De brugte en stor del af daglønnen bare for at venlig og gæstfri overfor mig, utroligt.
Engang var jeg hos den lokale købmand på vejen og en "fattig" ældre bondmand kom forbi for at købe 3 cigaretter og lidt risbrændevin i en lille pose. Jeg havde hilst på ham mange gange, altid venlig og smilende, selv efter en hård arbejdsdag i marken.
En dag mødtes vi igen hos købmanden og jeg købte en hel flaske til ham og en hel pakke cigaretter, hold op hvor blev han glad og overrasket. Han takkede mange gange og efterfølgende, når han kom forbi på sin gamle knallert, så vinkede han med både arme og ben og smilte over hele hovedet.
Antal indlæg: 3627 Tilmeldt: 20.02.09 Status: Offline
bamsen skrev:
Davs girobank
Det var dejligt at høre om dine oplevelser-
ja man kan hjælpe på mange måder,og småting kan gøre nogle glade.
Jeg har mit eget lille projekt.
Det er 2 thai ægtepar, meget gamle som er alene børnene er døde og børnene fik belånt forældrenes hus,så de ikke har noget sted at bo, så jeg betaler andre for at lade dem bo hos dem i et hjørne eller i et lille rum.
Så jeg giver lidt til mad, det er 3000 baht om måneden, men godt givet ud.
Det er ikke menge som tænker over de gamle hvis børn er døde af druk,færdselsuheld,sydom eller andet,mange børn låner iforældrenes hus til evt,bil,lastbil,eller andet,og så hvis de dør har mange af de forældre ikke råd til at betale så ryger huset som er sat i pant.
bamsen
tak Bamse
du har nemlig ret der er mange der tænker på børnene og de syge men jeg syntes tit de gamle er en overset gruppe som bliver gemt lidt af vejen
Lignende tråde