Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Danskerne er ligeglade med Thailand-uro
M55
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 08-06-2014 05:25
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1906
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

Militærkup, undtagelsestilstand og udgangsforbud får ikke danskerne til at droppe Thailand som feriemål.


Hvert år rejser mellem 150.000 og 170.000 danskere til Thailand for at holde ferie. Det ser der ikke ud til at blive ændret på - på trods af militærkup og uro i landet. For mens Thailand generelt oplever et fald i antallet af udenlandske turister, holder danskerne ikke igen med at booke rejse til det uroplagede land.

"Vores salg på rutefly til Thailand i øjeblikket er faktisk mere eller mindre identiske med sidste år. Vi har måske mærket et fald på en eller to pct.," siger Stig Elling, der er salgsdirektør i Star Tour og formand for Rejsearrangører i Danmark.

Den melding kommer på trods af, at antallet af udenlandske turister i Thailand i maj faldt med knap 11 procent i forhold til den samme periode sidste år.

Hårdhudede danskere

"Folk er ikke bange for at tage til Thailand, selvom der er militærkup og ballade, for det er vi snart vant til. Det preller af på os. Vi er danskere er hårdhudede, hvad angår den slags ting," siger Stig Elling.

Han fortæller, at danskerne de senere år er blevet så glade for at rejse til Thailand, at det er det største oversøiske rejsemål.

Heller ikke hos Spies oplever man, at danskerne er bange for at bestille ferie til Thailand.

"Vi kan ikke se nogen større ændring, og vi har heller ikke mærket nogen forskel i bookingmønsteret," siger Jan Vendelbo, der er direktør i Spies.

Flere spørgsmål

Jan Vendelbo mærker dog, at danskerne er lidt forbeholdne, når de bestiller en rejse til Thailand.

"Der, hvor vi mærker det, er, at vi får flere spørgsmål til, hvad nu hvis, de ikke kan komme af sted. Det er ikke fordi, folk er bange for at booke, men de skal lige have på plads, hvad der sker, hvis rejsen ikke bliver gennemført," siger han.

Stig Elling mener, at danskerne generelt er velinformerede om, hvad der foregår i Thailand.

Udgangsforbud har givet udsving

"Thailand er populær, selvom landet har været igennem det her ballade inde i Bangkok. Folk har fundet ud af, at det er specielle steder inde i Bangkok, det foregår. Og så ved de også godt, at hvis der er noget helt galt, så holder vi os altid helt til Udenrigsministeriets rejsevejledning," siger han.

Både hos Spies og Star Tour mener man, at det lille udsving skyldes det udgangsforbund, som i en periode også har været i de populære turistområder.

"Et udgangsforbud fra kl. 22 om aftenen til 5 om morgenen er ikke er særlig turistvenligt. Men det er jo ophævet igen, så det er positivt. Men det kan godt have givet en mindre effekt," siger Stig Elling.

Samme antal rejser til vinter

I øjeblikket er det absolut lavsæson for danskerne at rejse til Thailand i, og frem mod vintersæsonen tror Stig Elling ikke, at danskernes rejselyst vil ændre sig. Han fortæller, at branchen generelt har lige så mange pladser på flyene til Thailand klar i vinteren 2014 som sidste år. Og det kan Jan Vendelbo bekræfte.

"Ser vi frem mod næste vinter, så har vi solgt det eksakt samme antal rejser på nuværende tidspunkt, som vi havde sidste år," siger han.

http://epn.dk/bra...iland-uro/
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Thailand Buddha Hill Pattaya er en skjult perle videoer Fra Pattaya 2 24-04-2024 18:18
Smag på Thailand Hele Thailand 98 24-04-2024 18:02
7 Populære områder at bo i Thailand som dansker Amazing Pattaya 1 22-04-2024 07:47
Thailand vil stramme sin cannabis-lovgivning Hele Thailand 6 21-04-2024 12:00
Førtidspension og et liv i Thailand De fastboende 16 20-04-2024 16:49

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.90 sekunder | 99,484,668 Unikke besøg | jQ Blog