Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Turister tager til Thailand trods uro
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 16-12-2013 01:30
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3222
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

Kaos og vold i gaderne – særligt i hovedstaden Bangkok – er ikke nok til at holde danske turister væk fra deres favoritdestination i vinterhalvåret:

Thailand. Hverken Spies eller Star Tours har oplevet, at turister, der har planlagt en ferie til Thailand i december, har afbestilt deres rejser. Til gengæld har der været en del danske turister, der har forhørt sig om situationen, fortæller Stig Elling fra Star Tours:

– Vi har haft en del forespørgsler til situationen, men folk har generelt været positive.

Også Spies har fået en del forespørgsler til den aktuelle situation:

– Vi har en del kunder, der har ringet og spurgt, om rejserne til Thailand ville blive gennemført, og om der er nogle gode alternative feriedestinationer, men det bliver heldigvis ikke nødvendigt, fortæller Torben Andersen fra Spies.

Rejsebureauerne har med ængstelse fulgt udviklingen i Thailand af frygt for, hvilke konsekvenser uroen kunne få for turismen.

– Vi har selvfølgelig været lidt bekymrede over udviklingen, for Thailand er en stor og vigtig destination, der er svær at erstatte. Det er danskernes foretrukne oversøiske feriemål, så det giver en vis bekymring, når der sker noget i Bangkok. Men så længe uroen ikke breder sig til den sydlige del af landet og til øerne, er der ingen problemer, siger Stig Elling.

Uroen er ikke slut
Om uroen vil blusse yderligere op og eventuelt sprede sig, er meget usikkert, vurderer Johannes Dragsbæk Smidt, som forsker i internationale relationer i Øst- og Sydøstasien ved Aalborg Universitet.

– Det er en flydende og usikker situation lige nu. Jeg ville holde mig meget langt væk fra demonstrationer og fra ambassaden og tage udenrigsministeriets anvisninger meget alvorligt, hvis jeg var turist, siger han.


UDENRIGSMINISTERIET SIGER:

Danskere i Bangkok bør holde sig på stor afstand af demonstrationer og opbud af militær og politi.

Hvis du opholder dig i Bangkok, bør du følge med i udviklingen, f.eks. via medier, rejsearrangør eller hotellet.

Der har også været uro i andre dele af landet, så rejsende til det øvrige Thailand opfordres også til at følge udviklingen.


http://ekstrabladet.dk/ferie/udland/article2169123.ece
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Smag på Thailand Hele Thailand 107 20-05-2024 07:37
Før du rejser på ferie til Thailand se med her Hele Thailand 10 18-05-2024 11:39
Thailand Postcard Billeder fra Thailand 32 18-05-2024 11:34
Fem skønne nationalparker i Thailand Hele Thailand 1 18-05-2024 11:24
Thailand’s ‘Little Russia Fri debat: Phuket 5 17-05-2024 09:27

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.18 sekunder | 100,840,164 Unikke besøg | jQ Blog