Se emne

Thai-Dk Din debat side :: LEOPARD's besætnings frigivelse :: Befri Eddy og Søren
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Hej Villy.
yindee
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 19-12-2012 09:11
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3640
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

hentet her http://www.facebo...gidslerne/


12. januar i år bekendtgjorde at du "tænkte på" de gidsler fra det danske fragtskib "Leopard" der fortsat efter nu over 700 døgn er fanget i Somalia. Det var smukt gjort, Villy. Smukt at dine tanker går til dem der har det svært, rigtig socialistisk tankegang. At den så ikke var, eller er, længere end det, er sørgeligt, usmageligt, ulækkert. Pinligt rækker i hvert tilfælde ikke når der er menneskeliv på spil.
Mon dine tanker går i den retning hen over julen? Eller er ministerboligen lidt for hyggelig, og julesulet lidt for rigeligt, til at tænke på den slags uhyrligheder? To danske, som jo må siges at høre hjemme under dine vinger, og selvfølgelig de fire udenlandske søfolk, for ikke at tale om de hundreder af andre der er fanget under forhold der er alt andet end behagelige. Det er nu anden jul i træk hvor de to danske skal sidde i ørkenen i Somalia og tænke på deres kære. Anden jul i træk hvor deres kære skal sidde alene. Ikke fordi søfolkene er på havet, som sømandfamilier jo i et eller andet omfang vænner sig til, men fordi deres mænd er fanget af desperate og hensynsløse mennesker i et eller andet hul i Somalia. Mit hjerte bløder for de mange hundrede søfolk der er fanget rundt omkring, men ikke mindst for Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez. Det kunne sagtens have været mig, eller mange af de fantastiske mennesker jeg har mødt gennem mere end 25 år til søs, der var endt i deres sted.

Det er selvfølgelig ikke din skyld at de er fanget, så naiv er jeg ikke. Det er heller ikke din skyld at deres rederi er fuldstændig ligeglade med dem, så naiv er jeg heller ikke. Men det er (og her vil jeg på forhånd undskylde for den lidt sømandsagtige retorik der kan forekomme flere steder i dette brev) fandengaleme dit ansvar at de ikke er kommet hjem endnu. Det er dig vi har ansat som udenrigsminister, Hr. Søvndal.

Jeg har ikke løsningen, Villy Søvndal, men jeg har sgu heller ikke lommerne fulde af rådgivere , eksperter og konsulenter som du. Hvis du virkelig havde tanker der gik til de stakler der stadig er fanget i Somalia, ville du nok spørge om hjælp fra nogle af alle dine rådgivere til at løse krisen, og se at få det løst. Vi går hastigt mod to år med danskere fanget under umenneskelige forhold. Det er ikke rimeligt Villy, at vi behandler folk på den måde.

Den franske lystbåd "Le Ponant" blev frigivet i 2008 efter det præsident Sarkozy i en udtalelse kaldte at det franske militær og franske statslige organer "sikrede en hurtig og fredelig løsning" på gidselkrisen. Det er jo da en slags løsning, og hvis man kender franskmændene ret har det nok involveret en del ildkraft. Løsningen er nok ikke een særligt dansk en af slagsen. Vi er hælder mere til forhandlinger og den slags, hvor franskmændende er lidt mere kontante i afregningsformen. Ikke ulig de Amerikanske styrker der fik en dansk ansat ved Dansk Flygntingehjælp ud af Somalia som en "sidegevinst" til en af deres egne statsborgere der blev hentet af et par mørklagte helikoptere. Jeg er klar over at den slags er imod vores principper, og ikke mindst mine men så sandelig også dine og dit partis. Men er der ikke ved at være givet køb på det meste alligevel? Her tænker jeg på stort set samtlige af de socialistiske, bare som eksempel. Du kunne jo spørge forsvarsministeren om hjælp. Han har nok et par karseklippede med en bule i jakken i området, der kan hjælpe med den lille sag? Han har sandsynligvis et eller andet i gang som vi alligevel ikke kender til. Ring eventuelt til dine nye venner i Israel, de plejer ikke være så kræsne med de opgaver deres forsvar udfører. Italienerne og Sydafrikanerne kan også hjælpe med gode råd. De har været dybt inde i Somalia og hente et par gidsler ud efter 20 måneder. (Så du billederne af gidslerne Villy? De så ikke godt ud.. Uret tikker for Søren og Eddy) Og hvis det bliver opdaget, så lyv Villy. Lyv som du gjorde i "plejehjemssagen". Lyv for satan, som da du lovede lavere priser på offentlig transport når bare vi ville stemme på dig! Hvis det er det der skal til, så bare lyv! Jeg personligt, vil i alle tilfælde tilgive dig med det samme , for en lille hvid løgn.

Kineserne fik frigivet 26 Taiwanesiske fiskere i Juli. De havde været fanget i lang tid, og blev antageligvis købt fri. Det er heller ikke den danske model. Vi forhandler ikke med pirater! Det er et princip vi har. Et princip som du meget nidkært har overholdt skal jeg love for. Igen, vil jeg gøre opmærksom på at der er så mange andre fine principper som du og dit parti mere eller mindre officielt har givet fanden i. Hvorfor så ikke dette ene, som kan redde to danske statsborgere (to af dine arbejdsgivere, husk det) fra en uhyrlig fremtid som givetvis må ende med at de bukker under på et tidspunkt. Vi forhandler ikke med pirater! Vi forhandler åbenbart heller ikke med rederiet Shipcraft som gemmer sig bag lukkede postkasser og låste døre. Du har ved flere lejligheder udtalt at udenrigsministeriet lægger et stort pres på rederiet Shipcraft. Nu skal du bare høre Villy Søvndal: Jeg er en af dine mange arbejdsgivere, og jeg vil denondelyneme se noget dokumentation for det pres! Det har ikke vist sig noget sted endnu, så mon du har glemt det i skyndingen? Dokumentation, Villy. Det er det eneste jeg beder om i den sag.

Villy Søvndal; se så for fanden at udvise den respekt at få gravet den pose penge frem, så vi kan smide dem efter de forbandede pirater og få vores kolleger hjem! Lyv bare om det også. Lad som om den gode gamle mand med papkassen som havde sin storhedstid under Preben Møller Hansen i Sømændenes forbund, har været forbi. Lyv for satan Villy! Vær et ordentligt menneske, og lyv! Så garanterer jeg at jeg ikke skal stille spørgsmål, og jeg tør såmænd godt garantere at hovedparten af mine kolleger heller ikke skal grave i hvor pengene kom fra! Søfolk er ordentlige mennesker, men er ikke bange for at bøje en regel hvis det er den eneste vej ud af en situation. Jeg skal fejre dig som en helt den dag Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn står på dansk jord, såfremt det er noget du har haft fingrene i. Jeg er sikker på at der er mange som mig.

Hvis du for nyligt skulle have fået antipati imod til at lyve, så prøv at læg pres på rederiet. Rigtigt pres. Trusler om nødvendigt! Betal regningen, hiv de stakler hjem, og kræv pengene tilbage fra rederen. Der må være en eller anden måde du kan få det her til at ske på. Tiden er løbet fra alt det med at holde på principperne, nu er det reglerne for nødsituationer der tæller. Få dem nu hjem Villy!

Lad os få vist at også søfolk har en værdi her i Danmark, ud over at vi sejler rigtigt mange penge ind i statskassen! Send lidt tilbage til dem der bare tog hjemmefra for at passe deres job, og så blev ofre for en forbrydelse og nu har været fanget i næsten to år under de kommerligste forhold. Foreløbigt har det ikke kostet dig andet end et fedtet smil og en vag bortforklaring. Det er ikke godt nok!

Det jeg egentlig ville med dette brev, var at spørge: Hvad har du tænkt dig at gøre Villy Søvndal? Forsætte "strudselegen" eller være et mandfolk? Holde jul i ro og mag, imens tusinder af danske søfolk sejler rundt med en vished om at hvis de bliver kidnappet af pirater så sker der ikke en skid fra den danske stats side? Glæde dig over lysets begyndende komme den 12. januar når det er to år siden Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn blev taget af pirater? Jeg håber at svaret ikke bliver nogle af de to sidste scenarier. Til gengæld håber jeg at dette brev ødelægger bare en lille smule af bare een nattesøvn for dig, Villy. At det rusker bare lidt i din dårlige samvittighed, din medfølelse og dit menneskesyn. Ikke fordi jeg ønsker dig noget ondt, men fordi jeg ønsker at du skal rejse dig når du ikke kan sove, tage bukserne på som en politiker med format, og få noget til at ske i denne sag!

Til slut vil jeg orientere dig om at jeg har tænkt mig at offentliggøre dette brev i samme øjeblik jeg har sendt det til dig, til alle dem der gider læse det, og nok også til en del der ikke gider.

Med venlig hilsen, og ønsker om en glædelig jul.


Jens Lundgaard
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
farang
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 20-12-2012 10:25
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 457
Tilmeldt: 28.05.11
 Status: Offline

Thumb få de folk hjem
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
waree
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 20-12-2012 11:54
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 25
Tilmeldt: 17.04.11
 Status: Offline

danmark som er en af de største rederination i denne verden, behandler besætningerne utrolig dårligt.
tænk hvor meget de betaler i skat, og så kan man ikke undvære et par millioner til et par pirater.
fang dem bagefter luk dem i spjældet, og smid nøglen væk
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 20-12-2012 14:23
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1835
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

Villy er en vatrøv der ikke fatter noget om det der foregår i det virkelige liv Sad
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
yindee
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-12-2012 11:32
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3640
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

www.thai-dk.dk/uploads/Imdd.jpg

Over 700 dage i helvede

Dette er virkeligheden for de 6 søfolk fra det danske skib Leopard – hverken rederi, forsikringsselskaber, skiftende regeringer eller ministre har magt eller vilje til at få søfolkene hjem. En skandale - det burde ikke være lovligt at behandle mennesker på den måde.

Af Gert Christensen


For anden gang kan de 6 søfolk fra skibet ”Leopard” holde jul som fange et sted i Somalia. De pårørende må endnu engang konstatere, at tavsheden og selvcensuren ikke har fået hverken rederi, forsikringsselskaber eller den danske udenrigstjeneste til at finde en løsning – nemlig frikøb af de 6 søfolk.

Skiftende ministre har påstået, at den danske stat ikke blander sig – at der ikke forhandles med terrorister. Kendsgerningen er, at den danske stat blander sig. Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste har tilsyneladende den plan, at hvis vi holder kæft - så slipper piraterne nok gidslerne fri - eller der kan spares et par millioner ved at trække tiden endnu længere ud.
Hvem har forhandlingsretten?

Hvem har retten til at skalte og valte med de søfarendes liv for at spare en eller to millioner kroner? Hvilke rettigheder har de søfarende og deres familier i en sådan situation? Svaret er desværre, at de ingen rettigheder har. Der er ingen der ved, hvad der foregår bag de nedrullede gardiner. Hvis der i det hele taget foregår noget!

Regeringen må tage fat i et lovgivningsarbejde, der sikrer, at der er juridisk grundlag for at gribe ind, således at man har vished for, at der reelt foregår et forsøg på at få gidslerne fri.

Regeringen må ligeledes tage initiativ til en lovgivning, som i fremtiden kan give søfolkene og deres familier en garanti for, at der er nogen, der taler søfolkenes sag, hvis dette skulle ske igen.

Men vi må også have en lovgivning, der gør det muligt for regeringen eller de pårørende at være sikker på, at rederi og forsikringsselskab bliver holdt økonomisk ansvarlig. Især i denne situation med besætningen fra Leopard – her har piraterne ikke hverken skib eller last. Takket være søfolkene har rederiet fået skib og last tilbage.

Søfolk i fremtiden vil nok vælge at tage skib og last med til piraterne -så er der da noget at forhandle med!

Få dem hjem nu!

http://www.3f.dk/...%20helvede
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
dardi
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-12-2012 11:39
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 256
Tilmeldt: 26.03.09
 Status: Offline

Det her kan Danmark simpelthen ikke være bekendt !!!!!! Det kan kun gå for langsomt med at få dem hjem.
Det gode ved kristendommen er, den har givet os noget at sige, når vi slår foden.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
yindee
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 23-12-2012 01:50
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3640
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

Er det officielle Danmark uberørt af gidslernes skæbne i Somalia?

Den 15. december 2012, skete det igen, at et dansk skib blev overfaldet af pirater og forsøgt kapret i farvandet ud for Omans kyst. Heldigvis blev skibet ikke kapret, og der var hurtig hjælp fremme i form af danske og internationale sikkerhedsstyrker.

Men episoden viser, at piraterne er der, selv om der i hele 2012 er sket et betydeligt fald i piratoverfald og kapringer i det Indiske Ocean, i forhold til tidligere. Denne nedgang skyldes, dels tilstedeværelsen af de internationale sikkerhedsstyrker og brug af bevæbnede vagter i skibene. Dels, og ikke mindst, at skibenes besætninger er blevet betydelig bedre til at beskytte sig selv og skibet, i tilfælde af angreb og kapringsforsøg.

Således kan man vel sige, at beskyttelsen mod piratangreb efterhånden er så optimal som muligt, under de givne omstændigheder.

Anderledes ser det ud for de søfolk der er blevet taget som gidsler af de somaliske pirater. For dem er der absolut ingen beskyttelse eller hjælp at hente!
Disse stakkels mennesker er forsat underlagt den tvivlsomme skæbne, at deres liv er lagt i hænderne på skruppelløse forhandlere, hvis fornemste opgave er på rederisiden, at få ”prisen”for gidslerne forhandlet så langt ned som muligt, og på piratsiden det modsatte.

For Danmarks vedkomne, drejer det sig i øjeblikket om de seks søfolk fra det danske skib LEOPARD, som den 12. januar 2013, har været gidsler i Somalia i 2 år.

Disse seks mennesker har i 2 år været brikker i et udspekuleret og beskidt spil, som i den grad har ødelagt deres, og deres familiers, liv i en så uhyggelig grad, at det er svært at fatte.

Hvad der er ligeså svært at fatte, er rederiet Shipcraft, de danske medier, og den danske stats holdninger,til denne tragiske sag.

Rederiet Shipcraft, som er de hovedansvarlige for de seks søfolks skæbne, har lige fra starten af sagens forløb forholdt sig tavs som graven over for offentligheden. Dette er som sådan også den gængse og normale fremgangsmåde i en ”almindelig” gidselsag.

Men netop denne gidselsag, kan vel næppe betegnes som en ”almindelig” gidselsag.
Der har gennem sagens forløb været meget kritik af rederiets handling, eller i de fleste tilfælde, manglende handling. Tidligt i forløbet kom der frem, ikke fra rederiet men via medierne, at rederiet på det nærmeste var insolvent, og ikke i stand til at udrede den store løsesum piraterne forlangte. I samme vending kom det frem, at rederiet i 2008 havde udbetalt 22,4 mio. kr. i udbytte af årets indtjening på 24 mio. kr. Året efter, i 2009, blev der udbetalt 24,2 mio. kr. af årets udbytte 24,3 mio. kr.

For mig indikerer dette, at rederiet som sejler på en rute mellem Europa og Østen, og derfor nødvendigvis skal gennem det piratfyldte farvand ved Afrikas Horn, helt bevist har tømt kassen netop med henblik på, at skulle et af skibene blive kapret, skulle der ikke være noget for piraterne at hente. Det er selvfølgelig helt min egen vurdering, men jeg tror ikke den er ”skudt” helt ved siden af!

I juni sidste år blev Shipcraft meldt til politiet af Søfartens Ledere efter, at der var skabt tvivl om hvorvidt rederiet havde gjort tilstrækkeligt for at beskytte søfolkene ombord på LEOPARD.

I begrundelsen for politianmeldelsen udtalte direktøren for Søfartens Ledere følgende: - Vi har stor forståelse for, at det tager lang tid at gennemføre forhandlinger om frigivelse af gidsler. Men vi er stærkt bekymrede over, at der nu er gået meget lang tid med ingenting. En betingelse for at få søfolkene hjem er, at rederiet gør en aktiv indsats, og det har vi bestemt ikke indtryk af har været tilfældet her-.

Hos rederiets egen forening, Rederiforeningen af 2010, vakte situationen også bekymring. Her udtalte foreningens sekretariatsleder følgende:
- Jeg kan nikke genkendende til disse bekymringer i branchen. Som organisation har vi taget stærk afstand overfor den udvikling, som sagen har fået. Og det har vi også givet udtryk for overfor rederiet. Af hensyn til gidslerne og deres pårørende mener vi, at sagen bør løses hurtigst muligt. Med det tidsforløb, der har været, har vi nemlig fået det indtryk, at sagen er gået i stå-.

Også politikerne gik ind i sagen. Den 30. juni 2011, kunne man læse på internetsiden Maritime Danmark, at
både Socialdemokraterne og SF stillede krav om, at regeringen går ind i sagen om de seks gidsler, som nu et halvt år har været gidsler hos de somaliske pirater.

Holger K. Nielsen udtalte i den forbindelse til Ritzau Bureau.
– Den sag har varet længe nok, og det er meget uacceptabelt, som den er forløbet. Rederiet har et moralsk ansvar for at få skaffet de seks søfolk hjem hurtigt. Derfor bør regeringen lægge pres på rederiet-.

I samme artikel sagde Socialdemokratiets søfartspolitiske ordfører, Niels Sindal dette:
- Mig bekendt har rederiet ikke gjort seriøse forsøg på at få søfolkene fri og de har tilsyneladende ikke haft forsikringerne i orden til at kunne løfte opgaven. Shipcraft er løbet fra deres ansvar og tiet sagen ihjel. Rederiet fik reddet skib og last, og er nu ligeglade med besætningen, der sidder som gidsler hos somaliske pirater-.

Dermed måtte man vel konkludere, at Shipcrafts formåen for at få gidslerne fri ikke var tilfredsstillende, hverken set fra søfartens egne branche folk, eller med politikernes øjne. Og, derfor måtte man formode at der blev gjort noget ved sagen.

Men desværre, det skete ikke. Det blev ved de fordømmende ord, som ganske hurtigt blev glemt igen.
Politianmeldelsen, som Søfartens Ledere indgav, hørte man aldrig mere til.

Dog lod Shipcraft høre fra sig med en pressemeddelelse den 19. juli 2011, som lød:

Der har været fremsat forskellige påstande i medierne, deriblandt om at Shipcraft ikke arbejder målrettet på at få vores kolleger frigivet. Disse påstande er usande.
Vi har siden januar med rådgivning fra velrenommerede rådgivere og i samarbejde med alle relevante involverede, deriblandt myndighederne, forhandlet med piraterne for hurtigst muligt at få vores besætning frigivet.

De nærmeste pårørende holdes løbende informeret om udviklingen i overensstemmelse med etableret praksis for, hvor detaljeret information der kan tilgå uden for cirklen bestående af ledelsen, sikkerhedsrådgivere og myndigheder. Det er også af hensyn til vores kollegers sikkerhed, at vi ikke kan udtale os om, hvad der sker i de igangværende forhandlinger med piraterne, da det kan have negative konsekvenser for det videre forløb.

Vores kolleger lider under et umenneskeligt pres, psykisk såvel som fysisk. Den intense mediedækning kan forhale forhandlingsprocessen og derved udsætte vores besætning for yderligere pres. Vi håber inderligt, at pressen af hensyn til vores kolleger vil respektere dette. Jeg kan imidlertid forsikre, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at få vores kolleger hjem fra deres grusomme fangenskab så hurtigt som muligt.

Venlig hilsen Claus Bech

Det er nu 18 måneder siden dette skete. Og de seks gidsler sidder stadig i deres somaliske helvede.
Politikerne, som ellers lagde hårdt ud, har trukket piben ind. Fra den side bliver det højest til, at Udenrigsministeren ”tænker på gidslerne i Somalia”, som regel i forbindelse med at Danmarks store indsats i kampen mod pirateriet skal roses.


Shipcraft har ligeledes lukket helt af, de har udsendt syv pressemeddelelser på de godt to år, hvor de bl.a. skriver:
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at alle involverede parter i processen uændret har som højeste prioritet at få vores kolleger befriet og genforenet med deres familier så hurtigt som muligt. Vi arbejder målrettet og indædt på at få dette til at ske.

For tiden er det kun Ekstra Bladet der omtaler gidslerne. De har kørt en kampagne gennem de sidste 6 måneder, som helt givet har fået mange mennesker til at reagere på, og tage stilling til denne usmagelige og forbryderiske handel med uskyldige mennesker. Resten af medieverden er tavse omkring gidslernes tragiske situation.

Og det officielle Danmark prøver ihærdigt at tie problemet ihjel, og ”herre gud – det drejer sig jo kun om seks søfolk”. Det kan man vel ikke forlange, at hele det store ”skyts” skal lines op for!

Det er sgu deprimerende forsat at være vidne til denne kyniske og uansvarlige holdning til, at uskyldige menneskers liv er reduceret til en handlesvare for forbryderiske pirater og lyssky skibsredere, uden der bliver grebet ind fra myndighedernes side.

kilde http://www.pelars...malia.html



svaret er og bliver, Ja det officielle Danmark uberørt af gidslernes skæbne i Somalia
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#8 Udskriv indlæg
Skrevet d. 23-12-2012 02:38
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1835
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

Angry Ja og vi er medlemmer af alle mulige ting FN EU Nato osv og når de kalder fare vi af sted med hele krigsstøtten Sad
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Mail til Udenrigsminister Villy Søvndal Befri Eddy og Søren 1 13-04-2013 09:50
Åbent brev til Villy Søvndal Befri Eddy og Søren 32 28-07-2012 03:30

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.25 sekunder | 99,094,172 Unikke besøg | jQ Blog