Antal indlæg: 278 Tilmeldt: 04.08.09 Status: Offline
ikke dårligt skrevet men er det sandheden
Thailand har brug for politiske ledere i stedet for kompromissnedkere
Af Uffe Ellemann
Mandag den 22. marts 2010 kl. 04:40
Bangkok i marts: Det er demokratiets rolle i Thailand, der er på spil i de konfrontationer mellem regering og opposition, som erobrer avisforsider verden over. Mens det foregår, holder mange turister sig væk. Det ser man her i Bangkok, hvor der er tyndt besat på de store hoteller og i shoppingcentrene. Når blodet flyder i gaderne storby – bogstaveligt talt – mens de demonstrerende ”rødskjorter” nu på anden uge søger at lamme byen. Men ellers er det gået forholdsvis fredeligt til: Demonstranterne tappede deres eget blod, og hældte det ud på regeringsbygninger og premierministerens bolig – og regeringen har ladet dem demonstrere uden de voldsomme modforanstaltninger, man så for et år siden, da det udviklede sig til regulære gadekampe.
Det er vanskeligt at se en ende på konflikten: Regeringen har tilbudt at mødes med demonstranterne – men de forlanger, at regeringen først skal træde tilbage og udskrive nyvalg. Og dermed er situationen låst fast. For en uge siden kom omkring 100.000 demonstranter til Bangkok, især fra det fattige nordøst-Thailand, og det er tydeligt, at de har en vis sympati i befolkningen. De hævder, at de repræsenterer de fattiges opgør med den privilegerede elite – og at regeringen ikke er demokratisk valgt. Og rigtigt er det, at den kom til uden valg, efter et militærkup, som for to år siden afsatte den folkevalgte premierminister Thaksin Shinawatra.
Den nuværende premierminister Abhisit er uddannet i England, og regnes for en moderat og effektiv politiker – hvilket i thailandsk forstand betyder en god kompromis-snedker – men han synes at savne den bredere folkelige appel, som Thaksin formåede at skabe. Besynderligt nok – for Thaksin er mange-milliardær, med en formue skabt gennem store telecom-selsskaber – men han førte en politik, som nok rummede stærkt populistiske elementer med løfter og guld og grønne skove til landets fattigste, men som også gav dem et langt bedre sundhedsvæsen.
Thaksin sidder nu i selvvalgt eksil i Dubai og puster til ilden. Han er en omstridt skikkelse i thailandsk politik – og der er lidt Berlusconi over ham: Højesteret i Thailand beslaglagde i sidste måned en del af hans formue – 1,4 milliarder dollars – som var tjent på videresalg af et telecomselskab til en Singapore-kapitalfond. Han er blevet beskyldt for korruption i forbindelse med opbygningen af dette selskab, og Højesteret bekræftede disse beskyldninger. Hans tilhængere mener naturligvis, der er tale om en politisk dom.
Bag denne magtkamp mellem en populistisk milliardær og hovedstadens establishment ligger en dybere konflikt i det demokratiske system. I denne uges udgave af ”The Economist” kan man læse, at det thailandske demokrati er ved at blive kvalt af kompromismagere – og at der bag denne korrumpering af det politiske system ligger et endnu dybere spørgsmål om monarkiets fremtid. Det vil sige… Man kan ikke læse om det her i Bangkok, med mindre man kan finde det på Internettet. For denne uges udgave af ”The Economist” er blevet forbudt med henvisning til den meget strenge lovgivning om majestætsfornærmelse…
Thailandsk politik er gennem årene blevet til et system, hvor succes består i at kunne lave kompromiser. (Det minder mig om en gammel radikal toppolitiker hjemme, som engang sagde, at det smukke resultat af politisk arbejde i hans øjne var at lave et smukt kompromis – hvor min reaktion var, at jeg da hellere ville have så mange af mine egne ideer igennem). Men i Thailkand drejer det sig altså ikke længere om ideer, men om at dele i porten. Og det har fjernet det politiske liv fra befolkningen.
Bag det hele ligger monarkiets stærke rolle i det thailandske styresystem. Det er ikke et konstitutionelt monarki i vores forstand – men et system, hvor kongen har stor reel indflydelse. Det er gået forholdsvis gnidningsfrit under den nuværende konge – den meget respekterede kong Bhumibol Adulyadej, som har siddet på tronen i over 60 år – men kongen er 82 år gammel og med svækket helbred (han har ligget på hospitalet siden september sidste år), og der er stor bekymring for, hvad der skal ske når han dør. Det er ikke noget, der tales om – fordi man ikke må tale om det. Udenlandske korrespondenter har fået inddraget arbejdstilladelser for at viderebringe rygter - det skete for et af de store nyhedsbureauer sidste efterår - og The Economist (og andre udenlandske medier) har flere gange mærket censuren ved at få fjernet en udgivelse fra kioskerne. Men det er et reelt problem, selv om man ikke taler om det.
Kronprins Maha Vajiralongkorn er en stærkt kontroversiel skikkelse. Han er 57 år gammel, uddannet i hæren og som jagerpilot, og med en ret kulørt historie: Flere giftermål og eskapader på udebane, samt en uheldig tendens til at blande sig i politik på en måde, som Kong Bhumibol ikke har gjort det – for eksempel i forbindelse med besættelse af topposter i sikkerhedssystemet. Han er også på rygtebørsen sat i forbindelse med Thaksin. Kronprinsen er ikke populær i hovedstadens elite – i modsætning til søsteren, prinsesse Sirindhorn, som gennem årene flere gange har været nævnt som en langt bedre efterfølger for Kongen. Som tingene står nu, er det kronprinsen, som er den designerede arvtager. Med mindre Kong Bhumibol måtte beslutte noget andet.
Da der sidste oktober verserede rygter om, at Kongen var død, raslede børskurserne ned i et par dage, indtil roen var genoprettet. Et godt billede af den afgørende rolle, monarkiet og dets fremtid spiller for den politiske stabilitet i landet.
Thailand er en af regionens og ASEAN’s økonomiske stormagter. Usikkerheden om landets politiske fremtid har allerede kostet dyrt. Det store spørgsmål i den kommende tid vil være, om de politiske ledere er i stand til at optræde som – politiske ledere. Om de magter at håndtere spørgsmålet om monarkiets fremtid. Og om de magter at skabe et fungerende demokratisk system, hvor politik handler om mere end bare at indgå bekvemme kompromisser.
Lignende tråde