De færreste netbrugere går med klap og klo
Skrevet af ad d. 18/03/2009 17:27:55

De færreste netbrugere går med klap og klo

18. mar. 2009 14.13 Kultur Opdat.: 18. mar. 2009 14.34

Under hver fjerde danske netbruger har ageret pirat på nettet og downloadet ulovlige filer til sin computer.

En ny stor undersøgelse viser, at 77 procent af de danske internetbrugere aldrig har downloadet copyright-beskyttet film eller musik. Og De, der har, gør det kun sjældent.

Ingen gider at dele
Endnu sjældnere er det at dele piratkopieret materiale med andre. Kun 5 af de 1037 personer i undersøgelsen har prøvet at uploade filer, så andre fildelere kunne få glæde af det, oplyser Mediaprovider.

Piratkopiering på nettet har ofte været nævnt som musikbranchens nemesis, men blandt de adspurgte danskere er deling med andre absolut ikke populært. Hele 71 procent af de, der indrømmede at have downloadet piratfilm- og -musik, fortæller, at de sletter filerne eller flytter dem på harddisken, så de ikke længere gøres tilgængelige for andre i fildelings-programmet.

IFPI i modvind
Pladeselskabernes brancheorganisation IFPI har tidligere sagt, at piratkopiering på internationalt plan var så omfangsrigt, at ulovlig fildeling stod for 80 procent af al trafik.

Resultaterne var dog ikke helt pålidelige. Tallene var nemlig leveret af firmaet Ipoque, der lever af at sælge systemer, der kan begrænse fildeling på nettet.

Og den nye undersøgelse går da også imod IFPI's påstande.

Undersøgelsen er udarbejdet af ComON. Dataindsamlingen er foretaget af analysefirmaet Userneeds og rummer svar fra 1037 repræsentativt udvalgte danskere mellem 15 og 65 år, som er internetbrugere.

kilde http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2009/03/18/141159.htm