Oprettet af nej d. 24-11-2024 08:55
#52
Regeringen i Laos er "dybt berørt"
Laos' regering er "dybt berørt" over, at flere turister - heriblandt to danske kvinder - er døde i landet som følge af mistænkt metanolforgiftning.
Udtalelsen er offentliggjort på det laotiske udenrigsministeriums hjemmeside. Her udtrykker regeringen "stor sympati og de dybeste kondolencer over for de omkomnes familier". Det lyder desuden, at en efterforskning er iværksat.
Endnu en ung australsk kvinde er død efter at være blevet forgiftet med metanol i det sydøstasiatiske land Laos. Dermed er i alt seks udlændinge døde den seneste tid som følge af forgiftning med metanol i Laos - herunder to danske kvinder i 20'erne.
Det seneste offer i sagen - en 19-årig kvinde - blev indlagt tidligere på ugen og har siden været i kritisk tilstand. Hendes jævnaldrende veninde døde torsdag af forgiftning.
De øvrige to, der er døde af metanolforgiftning, er en britisk kvinde og en amerikansk mand.
Vang Vieng er en lille by i Laos, der er et populært rejsemål blandt unge backpackere. Byen er især kendt for sit vilde festliv.
Ifølge den laotiske avis Vientiane Times vil en delegation fra Laos' informations-, kultur- og turistministerium lørdag blive sendt til Vang Vieng for at undersøge sagen. Flere medier tager ifølge avisen også med.
Læs nærmere her:
»Endnu en australier er død efter forgiftning med metanol (Berlingske)
»Laos' regering iværksætter efterforskning af turisters dødsfald (Børsen)
»Hvad er metanol – og hvordan kan det ende i drinks og med dødsfald? (Videnskab.dk)
»Alle undgår drinks, og stemningen er trykket, fortæller dansker i Laos (TV2)
Redigeret af nej d. 24-11-2024 08:56