Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: 69 nye arter opdaget i Thailand på ét år

Oprettet af thai d. 03-02-2022 06:32
#1

www.thai-dk.dk/uploads/2022.02.02-nyearter-678x381.jpg

69 nye arter opdaget i Thailand på ét år

Videnskabsfolk fra hele verden har på et enkelt år opdaget 224 nye dyre- og plantearter i landene langs floden Mekong i Sydøstasien. Det viser en nylig publiceret rapport fra Verdensnaturfonden (WWF).

Ifølge rapporten er der blevet opdaget 155 forskellige plantearter, 35 reptiler, 17 amfibier, 16 fiskearter og et nyt pattedyr.

Det nyopdagede pattedyr er en abe ved navn popa langur. Den blev sidste år identificeret som værende sin egen art efter analyser af blandt andet afføringsprøver.

Det er langtfra første gang, at der bliver opdaget nye arter i Mekong-deltaet. Siden 1997 er der således blevet opdaget 3007 nye dyre- og plantearter i Thailand, Cambodia, Laos, Vietnam og Myanmar ifølge WWF.

Ifølge rapporten fra WWF blev de fleste af de nye arter opdaget i Vietnam (91) og Thailand (69). Opdagelserne blev gjort i 2020, men er først blevet offentliggjort nu, da sidste års rapport blev forsinket.

Læs nærmere her:

»Avisen.dk

»WWF

»Rapporten (PDF-fil)

Redigeret af thai d. 03-02-2022 06:34