Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: 69 nye arter opdaget i Thailand på ét år

Oprettet af thai d. 03-02-2022 06:32
#1

www.thai-dk.dk/uploads/2022.02.02-nyearter-678x381.jpg

69 nye arter opdaget i Thailand på ét år

Videnskabsfolk fra hele verden har på et enkelt år opdaget 224 nye dyre- og plantearter i landene langs floden Mekong i Sydøstasien. Det viser en nylig publiceret rapport fra Verdensnaturfonden (WWF).

Ifølge rapporten er der blevet opdaget 155 forskellige plantearter, 35 reptiler, 17 amfibier, 16 fiskearter og et nyt pattedyr.

Det nyopdagede pattedyr er en abe ved navn popa langur. Den blev sidste år identificeret som værende sin egen art efter analyser af blandt andet afføringsprøver.

Det er langtfra første gang, at der bliver opdaget nye arter i Mekong-deltaet. Siden 1997 er der således blevet opdaget 3007 nye dyre- og plantearter i Thailand, Cambodia, Laos, Vietnam og Myanmar ifølge WWF.

Ifølge rapporten fra WWF blev de fleste af de nye arter opdaget i Vietnam (91) og Thailand (69). Opdagelserne blev gjort i 2020, men er først blevet offentliggjort nu, da sidste års rapport blev forsinket.

Læs nærmere her:

»Avisen.dk

»WWF

»Rapporten (PDF-fil)

Redigeret af thai d. 03-02-2022 06:34

Oprettet af thai d. 22-05-2023 20:12
#2

Flere nye arter opdaget i Thailand


www.thai-dk.dk/uploads/2023.05.22-mekong-678x381.jpg

205 nye dyr og planter i sydøstasien i 2022

En frø, der camouflerer sig som tyk mos. En kandeplante, der er så sjælden, at den kun vokser på en enkelt bjergtop. Og en flagermus, der har tilbragt de sidste 20 år på et museum.

Det er nogle af de i alt 205 nyopdagede dyre- og plantearter, som forskere fra hele verden i 2022 identificerede langs verdens 12. længste flod, Mekong, som snor sig gennem landene Myanmar, Laos, Thailand, Cambodia og Vietnam i Sydøstasien.

Det fremgår af en ny WWF-rapport ved navn New Species Discoveries in The Greater Mekong, som de har udarbejdet i samarbejde med flere hundrede forskere og naturbeskyttelsesorganisationer fra hele verden.

På tværs af fem lande i Mekong-området dukkede der i 2022 i alt 205 nye arter op. Heriblandt 159 planter, 24 reptiler, 11 fisk, 10 padder og et enkelt pattedyr.

Mange af de indtil for nyligt ukendte arter er fundet i områder med menneskelig aktivitet. Derfor opfordrer de i WWF til at beskytte de nye væsener og deres levesteder.

”Det er fuldstændig fantastisk, når vi finder nye dyr og planter. Området omkring Mekong-floden i Sydøstasien er et biologisk hotspot, som vi skal beskytte bedst muligt, fordi det rummer så stor artsrigdom. Selvom vi allerede kender cirka halvanden million arter, bliver glæden ikke mindre, når vi finder nye. Disse opdagelser minder os samtidig om, at der er mange ukendte arter derude, som hver især er en vital del af de lokale økosystemer. Derfor ser vi gerne, at vi gør endnu mere for at identificere arterne, så vi kan beskytte dem,” siger Jacob Fjalland, innovationsdirektør i WWF Verdensnaturfonden.

De fleste af de nye arter er fundet i Vietnam og Thailand.

»Læs nærmere her:205 nye dyr og planter i sydøstasien i 2022 (WWF)

»Læs nærmere her:New species discoveries in the greater Mekong, 2021 & 2022 (PDF-fil)