Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Politichef sigtet for mord i Thailand

Oprettet af thai d. 10-06-2022 12:56
#2



Joe Ferrari idømt livstid

En retssal i Bangkok har fundet Thitisan Utthanaphon – også kaldet 'Joe Ferrari' på grund af hans store forkærlighed for hurtige biler – skyldig i mordet på en 24-årig mand, der var i politiets varetægt.

Han blev oprindelig dømt til døden, men dommeren ændrede straks dommen til livstid for den 41-årige Thitisan.

Dommen kommer efter en sag, der skabte skandale i offentligheden i Thailand. Den viste med al tydelighed, at politiet kan optræde brutalt – og korruptionen er stadig voldsom i kongeriget.

En lækket videooptagelse viste Thitisan og seks andre politifolk binde syv plastikposer rundt om den 24-årige Jirapong Thanapats hoved. Det var et forsøg på at få ham til at tale, men førte i stedet til hans død. De var i gang med at afpresse ham for godt 420.000 danske kroner.

Thitisan lukkede sine øjne, da dommen blev læst højt.

Fem af de andre seks betjente, der var involveret i sagen, blev også kendt skyldige i mord. De fik alle livstidsdomme. Den syvende fik fem år og fire måneder, fordi han afgav forklaring.

»Læs nærmere om sagen på: BT

Redigeret af thai d. 10-06-2022 13:05