Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Thai Airways har aflyst samtlige afgange mellem Thailand og Europa

Oprettet af Je suis Charlie d. 28-02-2019 04:18
#1

Det sker som konsekvens af, at Pakistan har lukket sit luftrum.

Flyselskabets internationale præsident, Sumeth Damrongchaitham, beskriver situationen som en nødsituation og har indkaldt til hastemøde blandt de øverste ledere inden for den thailandske luftfartsindustri.

Det skriver Bangkok Post.

Avisen skriver videre, at situationen indtil videre har påvirket 13 afgange til og fra København, Oslo, Bruxelles, Paris, Moskva, Frankfurt, München, Zürich, Stockholm, London (Heathrow), Rom, Milano og Wien.

Ifølge det danske luftfartsmedie Check-in.dk blev flere flyvninger til og fra Københavns Lufthavn aflyst torsdag, ligesom at et Thai Airways-fly fra Bangkok, der efter planen skulle lande i København torsdag klokken 06.35, er aflyst.

Pakistan lukkede onsdag sit luftrum for kommercielle flyvninger som følge af den seneste tids voksende spændinger i den omstridte Kashmir-region mellem Indien og Pakistan.

Begge lande hævder at have skudt modpartens kampfly ned over Kashmir, mens landstyrker fra de to atommagter skyder efter hinanden.

Onsdag eftermiddag lukkede også Indien sit luftrum over den nordlige del af landet. Det står ifølge Bangkok Post ikke klart, om dette også vil påvirke lufttrafikken mellem Europa og Thailand.


læs mere her https://ekstrabla...en/7534882

Redigeret af Je suis Charlie d. 28-02-2019 04:21